Nogle Betragtninger fra en Husmoder

Jeg har faaet tilsendt et Numer af „Husassistenten” med Anmod­ning om at give min „Husassi­stent” det. Det skal være hende vel undt, men jeg kunde nok have Lyst til at gøre nogle Bemærknin­ger, da der er Ting i Bladet, jeg ikke synes bør staa uimodsagt. Bladet har et Par Artikler, som indeholder en harmglødende Pro­test mod de Husmødre, som mis­bruger deres Piger. „Hver Dag i denne Tid”, skriver Bladet, „mod­tager vi paa vort Kontor Meddelel­ser fra Husassistenter, der paa for­skellige Maader bliver misbrugte i deres Pladser, og man maa spørge : Hvad er Grunden? Er det Husassistenterne, der er ved at vaagne og derfor nu mindre end tidligere vil finde sig i de daarlige Forhold, som fra mange Sider bydes dem. Eller er det Husmødrene, som be­nytter sig af Situationen i Øjeblik­ket til at udnytte og misbruge de huslige Kvinder .... „En tredje Grund for dette beklagelige For­hold kan Bladet aabenbart ikke forestille sig, men vi andre kunde jo tænke os den Mulighed, at det var, fordi de unge Piger ikke gjor­de deres Arbejde godt. - For at man ikke skal tro, at jeg tager Or­det, fordi jeg føler mig truffet, vil jeg forudskikke den Bemærkning, at jeg har haft mine to sidste Husfrøkener i henholdsvis 4 ½ og 4 Aar. Om det udelukkende var de­res Skyld, at de blev der saa længe, vil jeg lade staa hen.

Mon det dog ikke er at tage Sa­gen an fra den forkerte Ende, naar Bladet saa ubetinget anbefaler Pigerne at staa paa deres Ret, og var det ikke rimeligere at anbefale dem først og fremmest at gøre de­res Pligt.

Man maa huske paa, at der er faa Fag af dem, der ikke fordrer nogen ubetinget For-Uddannelse, hvor Arbejdet betales saa godt, især naar man tager i Betragtning, at der betales Løn i Læretiden, og at Lønnen kun i ringe Grad retter sig efter Kvalifikationerne. Ofte kan en ung Pige intet, naar hun tager Plads. Undertiden kan hun noget, og hun er da i Reglen saa imponeret af sig selv, at hun føler sig højt hævet over det at lære noget af en ældre erfaren Husmo­der, Jeg havde engang en Pige, der blev meget fornærmet; da jeg fortalte hende, at tykt Glas sprang lettere end tyndt. Da jeg prøvede paa at forklare hende Fænomenet, saa hun kun overlegent paa mig. Hun vidste bedre Besked, hun var jo „udlært”.

Men hvad enten de kan noget eller ikke noget, saa er der en Ting, de aldrig har lært, og det er de aller elementæreste Begreber om Renlighed, og ingen Magt paa Jorden kan faa deres ganske middelalderlige Forestillinger om den­ne Ting pillet ud af dem. De kom­mer ofte fra Hjem, hvor Renlig­heden (og Hygiejnen) - i hvert Fald den, som ikke ses - spiller en saare underordnet Rolle, og de betragter os andre som gale, fordi vor Opfattelse ikke falder sammen med deres. Det kan dog næppe kaldes overdreven Pertentlighed, at man ikke synes om, at Pigen sætter Strømper i Blød i Opva­skerballen, koger Lommetørklæ­der i Suppegryden eller skraber Bunden af et uundværligt Sove­kammermøbel med en Bordkniv. (Alle disse Tilfælde er hændt i go­de Huse af mit nære Bekendtskab med velanbefalede Piger, og i alle disse Tilfælde blev de meget for­bavsede over, at en, Husmoder kunde have noget at indvende derimod). Jeg har set mange Anbe­falinger for Piger, men jeg har al­drig set nogen, hvori der stod, at den unge Pige var proper. Det er et Punkt, som vi Husmødre er nødt til at gaa let hen over, naar vi skal skrive en Anbefaling.

Jeg tvivler ikke om, at der fin­des daarlige og fordringsfulde Husmødre, men jeg er vis paa, at der findes langt flere daarlige og samvittighedsløse Piger. Jeg ved ogsaa, at der findes udmærkede og helt igennem samvittighedsfulde Piger - jeg har bl. a. kendt saadanne i mit Barndomshjem - men jeg er lige saa overbevist om, at for Piger som dem, jeg tænker paa, vil det være Verdens letteste Sag at skaffe sig gode Pladser - dem skal vi nok holde paa. Og derfor er det, jeg vilde foreslaa Bladet, naar de vil lære de unge Piger at skaffe sig deres Ret, at begynde med at lære dem at gøre deres Pligt. Lær dem, at i enhver underordnet Stilling er man un­derkastet Kontrol. En Lærerinde i en Skole, en Maskinskriverske paa et Kontor er det ogsaa, og øn­sker disse ikke at tage imod Re­primander, fordi de begaar Fejl, saa kan de ganske vist sige op, men saa faar de ikke let nogen anden. Jeg havde engang en Pige, som sagde op, fordi jeg forlangte, at hun skulde rede sit Haar om Morgenen. (Hun satte Bukler om Eftermiddagen og laa for Nem­heds Skyld med dem om Natten. Resultatet kan Bladets Fantasi maaske ikke forestille sig, men jeg stoler paa de mere uhildedes). - Lær dem dernæst Renlighed (ikke alene for den pertentlige Husmo­ders, men for Hygiejnens Skyld). Lær dem, at vi andre ikke er smaatossede af Properhedsmani, fordi vi ikke ønsker, at Opvaske­ballen skal have sin Plads under Vasken, støttet op til Skarnspan­den, (dette er hændt mig selv). Det er den Slags Oplevelser, som aabner Perspektiver, og man tæn­ker med Gysen paa, hvor vel det gaar til i Huse, hvor Husmoderen ikke har Lyst eller Tid til at gaa i Hælene paa Pigen. - Lær dem dernæst Respekt for deres Arbej­de. Bladet omtaler en ung Pige, der har beklaget sig over, at hun foruden sit Arbejde „maa høre paa Fruens Skælden og Smælden den hele Dag.” Tror Bladet virkelig, at det er for at faa Anledning til at skælde ud, at en Husmoder, der dog maaske har andet at tænke paa, daglig gentager for Pigen, at Toiletspandene skal slaas ud, at Kødet skal koge langsomt, og at det ikke maa kunne ses uden paa Terrinen, hvad man har faaet til Middag i de sidste tre Dage. Eller tror det, at det er saa let hver Dag at henstille det til Pigens velvillige Overvejelse i den samme urbane Tone, hvori man sagde det de før­ste 20 Gange. - Forklar dem, at man ikke kan forlange fuld Løn og tilmed venlig Behandling for et Arbejde, der er saa sjusket og halvgjort, som det ikke vilde blive taalt i noget andet Fag. Lær dem, at Æresfølelse ikke bestaar i ikke at Ville lære af de Ældre, men i den Følelse, at et Arbejde, man har paataget sig, det gør man godt.

Bladets Motto er: „Et enigt tro­fast Sammenhold mod Uret er vort bedste Skjold”. - Jeg tror nu, at det bedste Middel for en ung Pige til at blive behandlet godt er at gøre sin Pligt.

G. Casse, f. Drewsen.