« Tilbage til søgeresultaterne

Svar til Fru Casse

Af: Marie Christensen

« Se emneord

Der er jo sikkert ingen Tvivl om, at Fru Casse er en god og dygtig Husmoder, der har sine Sa­ger i Orden og nok skal vide at faa sit Arbejde udført, som hun ønsker det, fordi hun ikke behø­ver kun at skænde paa sine Med­hjælpere, men kan give dem gode Raad og vise dem, hvorledes de skal bære dem ad.

Derfor har hun sikkert ogsaa haft sine Husassistenter i 4 a 5 Aar; men vi maa forstaa, at som Fru Casse er den dygtige Husmo­der, er enhver Husmoder det ikke, thi hvis det var Tilfældet, vilde det aldrig forekomme, at det om­talte nødvendige Møbel i Sove­værelset blev saaledes, at den unge Pige fik Lejlighed til at skrabe det rent med en Bordkniv.

Der findes mange udygtige unge Piger ved det huslige Arbejde, det maa vi indrømme, men hvorledes skal det kunne være ander­ledes, de kommer fra deres lille Hjem som 14-aarige.

I Hjemmet kan de ikke lære noget, fordi Moderen selv gaar paa Arbejde, eller maaske fordi hun ikke selv forstaar noget, eller fordi hun lader sit Barn faa Lov til at være Barn, passe sin Skole, sine Lektier og lege lidt.

Det er svært for disse Unge at komme hjemme fra og ud i et Hjem, hvor de skal arbejde efter en udygtig Husmoders Kommando.

Der jages og skældes med den unge Pige den hele Dag; det er under disse Forhold, at der ska­bes daarlige og samvittighedsløse unge Piger.

Fruen skriver, at vi først og fremmest skulde lære de Unge Pligt i Stedet for Ret. Jeg maa spørge Fruen: »Ved De ikke, at vi har vor egen Fagskole i Rosengaarden 14, hvor vi ved 4 Læ­rerinders Assistance udfører et stort Arbejde, for at uddanne vore unge Standsfæller i alt det Arbejde, som findes i Hjemmet. For Tiden har vi her 36 Elever paa Fagskolen, og over 800 unge Piger har gennemgaaet Kursus«.

Jeg inviterer herved Fruen til at aflægge et Besøg paa vor Fagskole; det vil sikkert interessere Dem, og jeg tror, bevirke, at De bliver lidt mildere stemt næste Gang de fæl­der Dom over de organiserede Husassistenters Arbejde.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner