« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
Nye Barnelove vedtagne.
Vort Storthing har netop vedtaget en Del »Barnelove«, om hvilke der i mange Aar har været ført en hidsig Kamp mellem Lovenes Tilhængere og Modstandere. Det er fhv. Statsraad Castberg, som har været den drivende Kraft i Sagen, og som nu i Storthinget har faaet den igennem. Statsraad Castberg udtalte selv under Debatten:
»Forslagene gaar i en Sum ud paa at styrke Retfærdighed, Sandhed, Ansvar og Moral. De tager først og fremmest Sigte paa at give det uægte Barn samme Ret som det ægte og skaffe den ugifte Moder en tryg Stilling. Loven vil beskytte de smaa Børn, og aldrig tror jeg, at man derved vil svække Ægteskabet eller opløse Familielivet.
Det er 30 Aar, siden denne Sag rejstes i Storthinget. Tænk for en Sum af Lidelser og Uret, som er begaaet mod Børn og Mødre i disse Aar, fordi vi har forsømt vor Pligt.
Der fødes aarlig i Norge 6000 Børn udenfor Ægteskab, og i det første Leveaar dør der procentvis over dobbelt saa mange af Børn fødte udenfor Ægteskabet, som af Børn fødte i Ægteskab. Det er disse Forhold, som Lovene vil rette paa, ikke alene ved at øge og skærpe Bidragspligten, men ved at det skal bringes paa det rene, hvem Faderen er, saa hans Ansvar skærpes.« -
Ret til Faderens saavelsom til Moderens Navn.
Om uægte Børns Retsstilling blev vedtaget:
Barn, hvis forældre ikke har indgaat egteskap med hverandre, har, med de avvikelser lovgivningen forøvrigt fastsætter, samme retsstilling i forhold til faren som i forhold til moren.
Det har ret til farens saavelsom til morens familienavn. Hvis farens familienavn ikke blir antat ved barnets fødsel, maa en senere antagelse av navnet ske paa den for navneforandring til enhver tid gjældende maate.
Barnet har ret til at faa opfostring - underhold, opdragelse og utdannelse baade av sin far og av sin mor.
Det skal opdrages og utdannes efter farens vilkaar, men efter morens, om det er hende, som har bedst raad. Dets opfostring iøvrig bør ske under hensyntagen til den bedststilledes økonomiske vilkaar.
Barnet blir hos moren eller den, hun betror det til.
Opfostringsbidraget skal fastsættes saaledes, at der saavidt mulig falder like stor byrde paa hver av forældrene i forhold til deres økonomiske kaar. Hvis den ene ikke kan bære nogen del av utgifterne, kan de helt lægges paa den anden.
Til barnets mor skal faren betale urtgifterne ved nedkomsten og ved hendes forsvarlige pleie under barselleiet, derunder ogsaa det, som læge eller jormor skal ha.
Faren skal betale bidrag til moren i de sidste 4 maaneder før fødselen. Bidraget sættes som regel til mindst kr. 20,00 pr. maaned i by og mindst kr. 15,00 pr. maaned paa landet Er faren ikke ubemidlet, skal bidraget forhøres i forhold til hans økonomiske evne.
Samme Arveret som i Ægteskab fødte Børn.
Angaaende uægte Børns Arveret blev vedtaget:
Barn, hvis forældre ikke har indgaat egteskap med hverandre, har samme arveret som egtefødte barn.
Herved gjøres ingen forandring i de gjældende regler om de førstnævnte barns aasætesret*) paa skifte efter far og fædrene frænder, medmindre faren ved skriftlig erklæring har bestemt, at det skal være aasætesberettiget; isaafald har det samme aasætesret, som om det var egtefødt.
Barn, hvis forældre ikke har indgaat egteskap med hverandre, arves paa samme maate som egtebarn av mor og mødrene frænder, og tillike av far og fædrene frænder.
Efter disse Love faar altsaa uægte Børn samme Retsstilling som de ægte: Ret til Faderens, saavelsom til Moderens Familienavn og fuld Arveret, baade efter Fader og Moder. Opfostringsbidragene og Faderens Tilskudspligt i det hele er forhøiet.
Desuden er der nu gjort en Forandring i Lovgivningen i Hensigt at forbedre alle Mødres Stilling, de være gifte eller ugifte.
Dersom kvinde, som er med barn, ikke kan sørge for sit utkomme, og hun har norsk statsborgerret, kan hun kræve hjælp av kommunekassen paa sit opholdssted for de sidste 6 uker, før hun skal føde.
Gift kvinde kan bare kræve hjælp, naar manden er død eller har forlatt hende eller iøvrig ved utilbørlig forhold har voldt, at de ikke lever sammen.
Har en mor saa daarlig raad, at hun maa overlate sit barn til andre, hvis hun ikke faar hjælp, kan hun kræve hjælp av kommunekassen paa sit opholdssted.
Denne Hjælp regnes ikke for Fattigunderstøttelse.
Netop fordi denne Lov som anført paafører Kommunerne forøgede Udgifter, har man imidlertid ladet det være et aabent Spørgsmaal, naar den skal træde i Kraft. Tidspunktet skal efter Loven senere bestemmes af Kongen.
Loven om Navne- og Arveret træder derimod i Kraft straks.
Kristiania, februar 1915.
Sofie Voss.
*) eller ,,Odelsret” = Arveadkomst til ejendom paa Landet.
Den 26. ds. skal Barnelovene til Behandlings vort lagting. Der sker næppe nogen forandring i hvad der allerede er vedtaget.
Kr.ania, d. 20. 2. 15.
