« Tilbage til søgeresultaterne
Europas Hustruer og Mødre!
Stadig raser Krigen, daglig fordrer den nye Ofre, 6 Maaneder hengaaede i den rasende Krigsfuries Tegn!
Europas Hustruer og Mødre, hvor længe vil I endnu finde Eder i, at Eders Ægtefæller og Sønner, Eders Børns Fædre dræber og lemlæster hverandre!
Sandelig, vi tager en stor Skyld paa os baade nu og i kommende Tider, fordi vi endnu ikke har sluttet os sammen og forenet os i det flammende Raab: »Hør op, I Mænd, med gensidig at myrde hverandre, vi finder os ikke mere deri, vi forlanger Fred, vi som har født Jer til Verden under Smærte vi har Ret, ja, om vi med Rette vil bære Modernavnet, har vi en hellig Pligt til at fordre at vore Ægtefæller og Sønner finder andre Veje til indbyrdes Forstaaelse end dette forfærdelige Slagteri! Hustruer, Mødre! I har jo saa megen Magt, som I endnu ikke er Jer selv bevidst, nu er det ikke mere Tid kun at læge de Saar, som denne morderiske Krig slaar, nu kalder os den største Opgave og Pligt, som nogensinde har været stillet os.
Lad os række hverandre Hænderne; Fra, Øst og Vest, Nord og Syd: - Tyskere, Østrigere, Englændere, Franskmænd, Belgiere, Russere, Serbere, Tyrkere og hvad nu alle Nationerne hedder. Mødre og Hustruer! Lad os raabe til vore Regeringer:
Vi, Europas Mødre og Hustruer, taaler ikke mere dette vanvittige Myrderi, vi forlanger Fred, forlanger det med Mødrenes hellige Ret!
Gaa til Millionerne i alle Lande gaa til Eders Regeringer med dette Raab, og ingen Magt paa Jorden kan da forholde os Freden.
Frida Perlen,
Stuttgart.
