« Tilbage til søgeresultaterne
Agepost-Betragtninger
Kvindearbejde ved Thyborøn Kanal.
- Dameloger. - Lukkeloven og Kvinders Haararbejde.
Fjortendagsbladet er ikke som Dagbladet en Expres, der i Løbet af 12 Timer gennemfarer Landet fra Grænse til Grænse og hæseblæsende kaster sine opsamlede Nyheder i Grams blandt et utaalmodigt Publikum. Fjortendagsbladet er en Age-post af den gode gamle Slags, som tilbagelagde l Mil i Timen og holdt Rast 4 Gange i Døgnet; dets Publikum er opøvet i Taalmodighed og ikke forvænt med Nyheder; men til Gengæld forvænt med, at de Nyheder, det faar, er ligesaa prøvede som forældede. Fjortendagsbladet har ikke alene Tid til at gøre Iagttagelser, der er grundigere end Dagbladets snap-shots, det har ogsaa Tid til at anstille Betragtninger over det iagttagne. Det er nogle saadanne Age-postbetragtninger, vi i Dag vil give Plads her under Linien.
Vi har med Glæde erfaret af »Socialdemokraten«, at et større Antal Kvinder har fundet Beskæftigelse ved Vandbygningsarbejdet ved Thyborøn Kanal. Deres Beskæftigelse bestaar i at fæste Søm i Pæle, som skal drives ned i Sandbunden. Da dette Arbejde næppe kan siges at ligge over Kvindens Kræfter, og eftersom det foretages paa Landjorden og i fri Luft heller ikke kan kaldes sundhedsfarligt, forudsat, at vedkommende Kvinder tager tilstrækkelig med Tøj paa, kan vi ikke forstaa, at »Socaildemokraten«, som ellers gaar i Spidsen med at forlange alle kunstige Skel mellem Mænd og Kvinder slettede, kan have saa meget imod denne Form for Kvindearbejde. Hvorvidt Lønnen: 30 Øre for hvert Tusind Søm, der slaaes i, er for ringe, hverken kan eller vil vi her udtale nogen Mening om, vi vil blot protestere mod, at et saadant Arbejde betragtes som priviligeret Mandsarbejde.
Det gaar ikke længer at sætte Skel mellem Mænds og Kvinders Arbejde; ligesaa lidt som Naalen og Skeen er priviligerede kvindelige Redskaber, kan Mændene forbeholde sig Hammeren.
Vi har i disse Krigstider set Mænd uden Betænkning binde Køkkenforklædet om Livet og lave Gullasch til de tyske Soldater, uden at vi heri har set nogetsomhelst Indgreb paa Kvindens Domæne; men saa vil vi ogsaa paa vor Side have Lov til at glæde os over, at saa mange arbejdsløse Kvinder har fundet Sysselsættelse ved Thyborøn Kanal.
Vi har ogsaa i de forløbne 14 Dage haft Lejlighed til at kigge lidt ind i Dagspressens Dameloger. (Ved Dameloger forstaar vi den Side i disse Dagblades Søndagsnumre, som helliges Kvinden og hendes specielle Gerning.) Ikke fordi denne Side har nogensomhelst kvindesaglig Interesse, men fordi der undertiden kan forvilde sig et Stykke ind, som ikke bør drukne i Passiaren om, hvad jeg skal spise, hvorledes jeg skal klæde mig paa, hvor jeg skal drikke min Five-oclock-tea o. s. v. Thi det staar dog vel endnu en Kvinde frit for at give et Ord med i Laget i Diskussionen paa Forsiderne udenfor Damerne reserverede Søndagsloge? - Dette Spørgsmaal maatte vi naturlig gøre os selv, da vi i forrige Nummer af Politikens Dametidende stødte paa en Artikel af Malerinden Frk. Johanne Krebs, en Artikel, som fra Ende til anden var et Angreb paa Damelogeinstitutionen. Det gjorde os ligefrem ondt midt i Pludret om Moder og Madopskrifter at høre Frk. Krebs’s gammelkendte Røst, som saa tidt har hævet sig i de virkelige Kvindeblades Spalter til Værn for Kvindens Rettigheder. Den lød her i Politikens Dametidende saa enlig, saa uforholdsmæssig, nærmest som en Kamplur midt i et Thevandsselskab; og, hvad var det, hun blæste til Kamp imod? Det var netop Kvindernes Ret til at indtage Plads imellem Mændene istedetfor at henvises til Separatloger. Frk. Krebs havde været til Bispinde Rørdams Begravelse i Frue Kirke, men var sammen med de andre Kvinder blevet vist op i Galleriet. Pladserne paa Gulvet var alene Mændene forbeholdt. Vi kunde paa Forhaand have sagt Frk. Krebs, at saaledes vilde det gaa hende ved en Begravelse i Frue Kirke. Vi mindes selv for nogle Aar tilbage ved en Slægtnings, en forhenværende Krigsministers Begravelse, at være bleven vist derop, og til vor Forbauselse at have set den afdødes Enke og øvrige kvindelige paarørende i Gallerilogen lige overfor, mens kun den mandlige Slægt sad til begge Sider for Kisten. - Vi finder Frk. Krebs’s Protest ganske paa sin Plads, blot finder vi den ikke paa sin Plads midt i Damelogens Thevandspassiar, og det er det, vi kunde ønske at vide: er det Politiken, som har henvist Frk. Krebs til denne Galleriloge, ligesom Kirkebetjenten i Frue Kirke, eller har hun selv troet her at finde den bedste Genlyd for sin Protest?
I sidste Fald har hun bedraget sig selv. Hendes Lur har hverken bragt Thekopperne til at klirre eller Passiaren til at forstumme, ak nej, den fortsættes i al sin harmløse Ligegyldighed gennem det følgende Nummer: Hvad skal jeg spise? hvad skal jeg spille, hvor skal jeg lade min Kjole sy? - Om Verdenskrigen larmer udenfor, om Frk. Krebs’s Kamplur gjalder indenfor, »Københavnerinden«, har vigtigere Ting at tænke paa - og desuden - den nye Toque med Paradisfuglen tager sig meget bedre ud paa første Række i Frue Kirkes Galleri end nede paa Gulvet.
Men vi vil ikke desto mindre bede Dansk Kvindesamfund undersøge det Spørgsmaal, som Frk. Krebs har rejst i Politiken, men desværre ikke paa en af de Sider, som Mændene læser: Med hvad Ret formenes det Kvinder at tage Plads blandt Ligfølger i Frue Kirke? Vi kunde have Lyst til at se den Forordning, den skrevne Vedtægt, i Kraft af hvilken dette sker, thi det skal i saa Fald være vor Bestræbelse at faa den ud af Verden hurtigst mulig. Det er nu over et halvt hundrede Aar siden, at Camilla Collet i et af sine Stridsskrifter bragte ganske det samme Spørgsmaal paa Bane. Da hendes næreste Venner, Ægteparret Schweiggaard, som døde med et Par Dages Mellemrum, blev begravne, og Norges første Forfatterinde vilde slutte sig til Ligfølget, blev det hende forment, fordi hun var en Kvinde. Man er tilbøjelig nu til at proklamere Kvindesagens endelige Sejr, og dog kan noget saadant ske, at Frk. Krebs har Anledning til at gentage Camilla Colletts Protest, og at de Kvinder, hun henvender sig til, ikke engang finder Anledning til at istemme Protesten.
Sluttelig har vi ogsaa kastet et Blik ind i Rigsdagen i det forfængelige Haab at høre lidt nyt fra Grundlovsudvalget, men ak, - den onde Heks Treuga dei vogter endnu paa Torneroses Søvn. Vi overværede derimod Folketingets tredie Behandling af Lovforslaget med det skønne Navn: Forslag til Lov om Lukning om Aftenen af Butikker og Lagere, om Siddepladser i Butikker m. v.
Vi har før omtalt denne Lov her i Bladet, og beklaget, at de arbejdende Kvinder i Fremtiden vilde blive forhindrede i efter Arbejdstid at faa deres Haar underkastet den saa nødvendige hygiejniske Behandling paa en Frisørstue, og vi havde da ogsaa den Tilfredsstillelse at høre Hr. Folketingsmand Birch næsten Ord til andet gentage vore Synspunkter. Men den Enighedens Aand, som for Tiden svæver over dansk Politiks Vande, krævede et Offer, og Arbejderkvindernes Haarpleje blev ofret paa dens Alter. Lovforslaget vedtoges med den Ændring, Landstinget ifjor havde givet det, og vil nu gaa tilbage til dette Ting.
