Et Gensvar.*)

*) Efter „Husassistenten" i Tilslutning til tid­ligere her i Bladet optagne Artikler.

Frk. Christensen har ganske misforstaaet mig, naar hun er saa venlig at mene, at jeg »som dygtig Husmoder nok skal vide at faa Ar­bejdet godt udført, fordi jeg ikke behøver kun at skænde paa mine Medhjælpere, men kan give dem gode Raad og vise dem, hvorledes de skal bære sig ad«. Ak ja - gid det var saa vel, at det var gjort med det, saa var Sagen en ganske anden. Hvis Frøkenen vil gøre sig den Ulejlighed at læse min Arti­kel opmærksomt igennem, vil hun se, at jeg netop taler om, hvor trættende og besværligt det er for en Husmoder, »der dog maaske ogsaa har andet at tænke paa«, daglig at skulle gentage for Pigen de samme selvfølgelige Ting, som saa dog aldrig bliver blot nogen­lunde ordentlig udført. Og Frøke­nen vil med det samme faa at se, at jeg ingenlunde har »fældet no­gen Dom over de organiserede Husassistenters Arbejde«. Hvad jeg har sagt, er kun dette, at de unge Piger, - organiserede eller ikke organiserede - som man fæster under den Forudsætning, der er støttet paa deres eget Udsagn, at de har lært og kan deres Arbejde, kun yderst sjældent har den Respekt for Arbejdet og den gode Vilje til at gøre det, som ikke kan undværes i noget Fag, det huslige saa lidt som alle andre. - Jeg ved saa udmærket godt, at »vi har vor egen Fagskole osv.«, men hvad kan det nytte, at den unge Pige har lært nok saa godt, naar hun ikke gider anvende det lærte, og hvad hjælper det os Husmødre, at en ung Pige ved, at en Grydesteg skal stege langsomt, naar hun saa for Nemheds Skyld sætter Stegen til at sprutkoge og sig selv til at brodere. -

Naar en Husmoder fæster en ung Pige, som paastaar at have lært sit Arbejde - det være sig nu paa Fag- eller Husholdningsskole eller i tidligere Pladser - saa har Hus­moderen den Pligt at sætte Pigen godt ind i, hvorledes Arbejdet bli­ver gjort der i Huset, at sørge for, at hun faar sin Løn, sin Fritid og en venlig Behandling, og saa sam­men med Pigen at lægge Planerne for det daglige Arbejde og selv ud­føre sin Del af det, men dermed er Husmoderens Pligter ogsaa ud­tømt, og hun bør i Ro kunne be­skæftige sig med sit eget Arbejde. For rent bortset fra det uhyre Spild af Tid og Arbejdskraft det er, at to Mennesker skal gaa Da­gen igennem over et Arbejde, der dog er saa lidet indviklet som det huslige, saa er der jo den Mulig­hed, at Husmoderen selv kun­de have et Arbejde at udføre. Man tænke sig blot det ganske analoge Tilfælde, at der for hver Bogholderske eller Maskinskriverske paa et Kontor var ansat et Væsen, som udelukkende havde til Opgave at overvaage, at den unge Pige ikke lagde forkert sammen, bogførte i de fejle Kolonner eller stavede galt i Brevene. - Nej - der har den unge Pige at udføre det Arbejde, hun har paataget sig, til sin Overordnedes Tilfredshed - hvis ikke, faar hun sin Afsked og ikke let nogen anden Stilling. Men en Hus­moder skal have hele sin Opmærk­somhed henvendt paa det Arbejde, hun betaler en anden for at gøre. Om de unge Piger, det ikke kan noget, naar de tager Plads, har jeg kun sagt det, at de til Forskel fra de Arbejdende i andre Fag fik Løn i Læretiden, men jeg har iøvrigt aldrig paataget mig at oplære unge Piger. Der var overhovedet i min Artikel ikke Tale om gan­ske unge Piger, men om Piger paa omkring 25 Aar, der efter deres eget Sigende havde lært og kunde det Arbejde, de havde paataget sig, og at der ikke er for meget at gø­re i mit Hus, til at det kan blive gjort, det ved jeg derfra, at jeg ved flere Lejligheder, f. Eks. Pigens Sygdom eller Bortrejse, selv har gjort hele Arbejdet og, vel at mær­ke, gjort det godt. Og jeg kan for­sikre Frk. Christensen om, at Malproperheder som dem, jeg nævnte, meget vel kan finde Sted under en dygtig Husmoder (hvis Frøkenen da vil fastholde sin elskværdige Opfattelse af mig som en saadan) nemlig i det Øjeblik den dygtige Husmoder ikke gaar i Hælene paa Pigen. Gang efter Gang har jeg foreholdt mine Husfrøkener, hvor langt behageligere og interessantere det maatte være for dem at ar­bejde selvstændigt, og har jeg saa sandt vendt Ryggen til, har samt­lige Sovekammerfajancer været i den mest gruværdige Tilstand, foruden hvad der ellers er forefaldet af Uordener. Jeg har gjort den sørgelige Erfaring, og jeg har An­dres Ord for, at de har gjort den samme, at jo mindre de unge Pi­ger har at bestille, jo mindre kan de overkomme, og jo mere Venlig­hed man viser dem, jo mere for­dringsfulde og utaalelige bliver de. Det er kun de Husmødre, som forstaar at forlange et stadigt Arbej­de af deres Piger, og som intetsomhelst andet har at bestille her paa Jorden end at »tage sig af Hu­set«, der kan faa Arbejdet godt ud­ført. Jeg har indrømmet, at der findes daarlige Husmødre, og kan være der findes flere, end jeg tæn­ker mig, men jeg kan ikke indse, at der deri ligger nogen Undskyldning for, at en ung Pige, som kommer i en Plads, hvor hun bliver godt behandlet, kun har den ene Opgave, saa snart Husmoderen vender Ryggen til, da at jaske Ar­bejdet af i en Grad, som - jeg gentager det - det aldrig vilde blive taalt i noget andet Fag.

Til Frk. Christensen vil jeg til Slut sige, at jeg har den største Re­spekt for Frøkenens Arbejde for at højne en Stand, som sikkert tidligere kunde trænge til at faa sine Kaar forbedrede, men Frk. Christensen har sikkert aldrig været Husmoder (og har hun det, fal­der hun ifølge sin Stilling som de unge Pigers Leder og Tillidsmand udenfor Reglen), og hun savner derfor de nødvendige Forudsæt­ninger til at bedømme en Husmoders saare vanskelige Stilling. Frøkenen taler ud fra sin gode Be­vidsthed om alle de Kundskaber, de unge Pige har faaet i hendes Fagskole, men hun har ingensom-helst Garanti for, at hendes gode Lærdomme bliver anvendt i Plad­serne. Mit lille Indlæg var kun fremkaldt af nogle - formodent­lig redaktionelle - Ord i Bladet, som rettede en mildest talt grave­rende Beskyldning mod Hus­mødrene og lagde hele Skylden over paa dem, og der tillader jeg mig stadig at tro, at Frøkenen ta­ler om Ting, hun ikke har til­strækkeligt Kendskab til. Maaske jeg engang ved Lejlighed gør Brug af Frøkenens venlige Indbydelse til at bese Fagskolen, ikke for Sko­lens Skyld, for jeg har aldrig tvivlet om - og heller ikke benægtet - at de unge Piger lærte godt der, men fordi det kunde interessere mig at tale med en Dame, hvem jeg som sagt i høj Grad respekte­rer - ogsaa for Frøkenens loyale Optagelse af mit Indlæg - skønt jeg mener, hun ser for ensidigt paa Sagen. Det var jo muligt, at jeg saa kunde lære noget af Frø­kenen, og saa maaske til Gengæld give hende nogle Vink, fordi jeg i al Beskedenhed mener at have et Fortrin fremfor Frk. Christen­sen deri, at jeg er, hvad Frøkenen ikke har prøvet at være - en gammel Husmoder.

Hermed er Diskussionen afslut­tet for mit Vedkommende.

F Drewsen