« Tilbage til søgeresultaterne
Fra „Juridisk Tidskrift.”
Udlæg i Alimentationskrav.
Af en Fogedret var der til Sikkerhed for en Fordring dekreteret Udlæg i et Krav, som Debitrix i Henhold til en af vedkommende Amt udfærdiget sædvanlig Alimentationsresolution havde paa Udbetaling hos det Offentlige af et forfaldent Bidrag til et af hende udenfor Ægteskab født Barn. Dette Udlæg blev af Debitrix indanket for Overretten, og i den i Sagen afsagte Dom hedder det: »Idet nu det Appelantinden tilkommende Krav paa Udbetaling hos det Offentlige af et forfaldent Bidrag i Henhold til den oftnævnte Resolution ikke henhører til de Formuerettigheder, hvori Appelantindens Kreditorer er berettigede til at søge Fyldestgørelse gennem Udlæg, vil det indankede Udlægsdekret være at ophæve.
Ægteskabsløfte.
Idet en ugift Kvinde, der var bleven besvangret, gjorde gældende, at dette var sket, efterat vedkommende Mand havde lovet hende Ægteskab, paastod hun ham tilpligtet at tage hende til Ægte, subsidiært at betale hende en Erstatning. Under Sagen var det uomtvistet, at det intime kønslige Forhold mellem Parterne begyndte, forinden disse blev »ringforlovede«, men Kvinden gjorde gældende, at de i Virkeligheden var »forlovede«, da hun første Gang hengav sig til Manden. Efter Sagens Oplysninger kunde det imidlertid ikke antages, at de paa det paagældende Tidspunkt var offentlig forlovede, og da Kvinden ej heller iøvrigt havde ført et efter Frd. 5. Marts 1734 § 3 tilstrækkeligt Bevis for, at Manden forinden Parternes første Samleje havde lovet hende Ægteskab, samt da der ikke var oplyst nogen nærmere Hjemmel for at tilpligte ham at betale Erstatning, blev han i det hele frifunden.
Da Kvinden, der efter det under Sagen oplyste ikke var fyldt 25 Aar, ikke havde oplyst at have rette Vedkommendes Samtykke til at indgaa det paagældende Ægteskab, kunde der være Spørgsmaal, om ikke Sagen burde ex officio afvises som ikke behørig deduceret. Dette Spørgsmaal blev imidlertid besvaret benægtende under Hensyn til, at Sagen angik en Kvinden eventuelt tilkommende personlig Ret, samt til at der intet forelaa om, at saadant Samtykke vilde blive nægtet.