« Tilbage til søgeresultaterne
Et Par Ord om vore Tjenestepiger
Jeg burde maaske have skrevet Husassistenter, men jeg kan nu engang ikke saa godt lide det nye Navn. Hvorfor ved jeg næppe, maaske fordi det har noget fremmed ved sig, og hvorfor skal vi bringe fremmede Ord ind i vort Sprog, naar vi kan undvære dem, men maaske det ogsaa har sin Grund i, at Ordet Tjenestepige aldrig for mig har haft Klang af noget særlig lavtstaaende, men kun haft den Betydning, at det var en Medhjælp i Huset. Jeg haaber da, man tilgiver mig, at jeg stadig buger dette gamle danske Ord.
I sidste Nummer af „Kvinden og Samfundet” er gengivet en Artikel af Fru Casse, „Et Gensvar til Frk. Christensen; jeg har ikke fulgt de to Damers Polemik, saa det er ikke den Sag, jeg vil berøre, men da jeg er saa grunduenig med Fruen i den Opfattelse af Tjenestepigerne, som hun lægger for Dagen i nævnte Artikel, tillader jeg mig at fremsætte et Par Ord om min Opfattelse af denne Sag. Jeg tror, det kan have sin Betydning ogsaa at se den fra et andet Synspunkt.
Mine Erfaringer gaar i en hel modsat Retning af Fru C.s. - Rigtignok kan jeg ikke smigre mig med at være i Besiddelse af den Fordel, Fruen mener det er, at være Husmoder i en Familie. At det er en Fordel i mange Retninger, tvivler jeg intet Øjeblik om, men at det skulde Være den eneste Vej til Forstaaelse af Tjenestepiger, tvivler jeg meget stærkt om.
- Jeg har haft en Virksomhed, hvor jeg nødvendigvis maatte have mange Tjenestepiger, saa jeg har haft god Lejlighed til at gøre Erfaringer med Hensyn til disse. Og her har jeg med det samme Lyst til at sige, at jeg tror, der er en stor Sandhed i dette: at Tjenestepigerne er, som man selv vil have dem. Jeg synes, at de netop forbavsende hurtigt reagerer overfor den Behandling, der bliver dem til Del.
Kan Husmoderen være naturlig og velvillig overfor Pigen, da vil hun ogsaa kunne retlede og vejlede hende paa en god Maade, og det vil i mange, mange Tilfælde hurtigt vise sig, at Pigen bestræber sig for at være Husmoderen til virkelig Støtte.
At denne Opfattelse ogsaa kan holde Stik i de mindre Hjem, hvor der kun er enkelte Tjenestepiger, finder jeg ingen Grund til at betvivle.
At det saa ofte kan skorte paa Dygtighed hos Pigerne, er vel sandt nok, og Husmoderens Taalmodighed kan nok blive sat paa Prøve, men jeg tror, at man meget ofte glemmer at se paa den unge Piges gode Villie. Det er ikke ofte - og det er jeg aldeles overbevist om, thi det har jeg erfaret Gang paa Gang - at det er af Vrangvillie fra Pigens Side, at hun ikke gør sit Arbejde, som Husmoderen ønsker det. Det kan være af Mangel paa Interesse for sit Arbejde, men en dygtig Husmoder kan ofte gøre Underværker med Hensyn til at skabe Interesse for det Arbejde, der ligger for.
Hun kan maaske ofte synes, som Fru C. ogsaa nævner, at hun selv kan gøre Arbejdet meget bedre og langt hurtigere end Pigen gør det. Men selvgjort er nu engang velgjort, og man har alligevel som oftest lettere til Kritik over andre end over sig selv. Og saa maa man ikke glemme, at det kun er rent undtagelsesvis, at Fruen gør Pigens Arbejde, saa man kan ikke helt drage Paraleller der.
Nej, jeg tager ikke i Betænkning at sige, at det for Størstedelen ligger i Husmoderens Haand at skabe det gode Forhold, som kan være en Lykke for Hjemmene, ligesom det kan være en Lykke for de unge Piger, der jo efterhaanden selv skal stifte Hjem.
Husmoderen har som Regel høstet større Erfaringer og skaffet sig større Menneskekundskab end Tjenestepigerne, der jo som oftest er ret unge, og tillige giver Husmoderens hele sociale Stilling hende saa store Fordele frem for Pigen, en saa sikker og fast Plads i Samfundet, at man er fuldt berettiget til at stille de største Krav til hende, naar Talen er om Befordring af det gode Forhold.
