« Tilbage til søgeresultaterne

Hvad er en Kredslæge?

« Se emneord

Der hersker blandt Menigmand adskillig Uvished med Hensyn til disse nye Lægeembeder, hvis Indehavere fra 1ste April kaldes Kredslæger, istedetfor tidligere Distriktslæger. I Virkeligheden faar Kredslægerne omtrent det samme Arbejde at udføre, som Distrikts­lægerne havde, naar undtages, at de bliver fri for den saakaldte kommunale Praxis, hvilket vil si­ge: Lægevirksomhed blandt de af Kommunerne Fattigforsørgede og Alderdomsunderstøttede. I ca. 3 Femtedele af Landets Sogne var Distrikslægerne blevne fritagne for denne Forpligtigelse, og der var ansat særligt lønnede Kommune- eller Sognelæger i de en­kelte Kommuner. Men i de ca. 2 Femtedele af Landets Sogne besørgedes endnu denne Praxis af Di­striktslægerne uden særligt Veder­lag, og efterhaanden var denne Ordning i Virkeligheden bleven uoverkommelig for Embedslæger­ne.

De nye Embedslæger - Kreds­lægerne - vil navnlig komme til at virke i Hygiejnens Tjeneste, saaledes som Kredslægerne i Kø­benhavn i en Del Aar har virket, hvorfra Navnet formentlig er taget; men samtidig skal de ogsaa som de tidligere Distriktslæger fungere som Epidemilæger, Karantænelæger, Retslæger etc., og foretage de offentlige Vacinationer.

En af disse Kredslæger i hver Amt - som Regel den, der bor, hvor Amtmanden bor, - skal til­lige fungere som Amtslæge for det paagældende Amt og skal være til Raadighed for Amtmanden i alle retsmedicinske Spørgsmaal. De lønnes herfor særskilt, og kommer til at danne en Slags overordnede Embedslæger, en Instans imellem Kredslægerne og Sundhedsstyrel­sen.

Alle de gamle Fysikater er fald­ne bort, og af de omtrent 90 tidli­gere Embeder er der nu kun 76, hvilket Tal dog kan forøges til 80.

Enkelte af de gamle Distriktslægeembeder er faldne bort, og deres Omraade lagt ind under Nabokredslægeembederne, men an­dre af Lægekredsene svarer gan­ske til de gamle Lægedistrikter.

Ordningen gælder ikke for København, hvor Forholdene bliver uforandrede.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner