« Tilbage til søgeresultaterne
International Kvinde-Kongres
I Anledning af en fra hollandske Kvinder til en Del private Personer sendt Indbydelse til at deltage i en til den 28., 29. og 30. April d. A. berammet international Kvindefredskongres afholdtes den
31. Marts 1915 et Møde af en snevrere Kreds af danske Kvinder, hvor en Komité bestaaende af Henriette Crone, Th. Daugaard, (Sekr.), Henni Forchhammer, Eline Hansen (Form.), Thora Knudsen, Camilla Nielsen og Louise Nørlund valges med det Formaal at søge at vække danske Kvindeforeningers (og blandede Foreningers) Interesse for at deltage i denne Kongres.
Fællesstyrelsen i D. K., der ogsaa har faaet Opfordring til at lade sig repræsentere, har vedtaget at forsøge at sende to Repræsentanter for D. K., og har i den Anledning sendt en Henvendelse til de enkelte Kredse. -
Idet vi af trykker hollandske Kvinders Indbydelse skal vi gøre opmærksom paa, at Programmet er foreløbigt, og at man fra dansk Side har sikret sig Indflydelse paa dettes endelige Sammensætning.
- Endvidere har vi erfaret, at det er Meningen at foreslaa, at Præsidentposten (Ordstyrerhvervet) skal besættes med forskellige Kvinder fra forskellige Lande, - at tyske og engelske Kvinder vil deltage i denne Kongres og at svenske og norske Kvinder ligeledes forbereder sig til Deltagelse.
- Om muligt er det Tanken at afholde et Møde mellem de eventuelle norske, svenske og danske Deltagere i København inden Afrejsen til Holland.
Foruden Foreningsrepræsentanter kan enhver Kvinde blive Medlem af Kongressen, naar hun erklærer sig i Forstaaelse med Programmets Hovedpunkter, og betaler 10 sh. Hun faar da Forhandlings- og Stemmeret, samt Kongressens Beretning tilsendt. -
Tilhører kan enhver blive mod at betale 5 sh. - Disse har ikke Forhandlings- eller Stemmeret. Kongressens Kontor er Damrak 28-30, Amsterdam.-
Rejsen til Haag foregaar, i hvert Fald for Sjællands Vedk., lettest over Gedser-Warnemunde, og vil sikkert kunne gøres for ca. 300 Kr. - Rejsen varer ca. 24 Timer (beregnet fra København). - Hollandske Penge bør købes herhjemme inden Afrejsen (ikke Guld). Af Rejsegods bør man kun medføre Haandbagage:
Pas er nødvendigt.
Indbydelse til Kvinder af alle Nationer til en International Kvindekongres
i Haag den 28.-29.-30. April 1915.
Hovedkvarter: Damrak 28-30, Amsterdam.
Fra mange Lande har vi faaet Opfordring til at sammenkalde til en international Kvindekongres for at diskutere, hvad Verdens Kvinder kan eller bør gøre i Anledning af de frygtelige Tider, vi nu gennemlever.
Vi hollandske Kvinder, som lever i et neutralt Land - let tilgængeligt for Kvinder fra andre Lande - har derfor paataget os det Ansvar at sammenkalde en saadan international Kvindekongres. Vi synes, at det i høj Grad tiltrænges, at Kvinder - i en Tid, hvor der findes saa meget Had mellem Folkene -viser, at vi kan opretholde vor Solidaritet og vort gensidige Venskab. Kvinder venter paa at mødes. Verden venter deres Bidrag til Løsningen af Dagens store Problem!
Kvinder! Hvilken Nationalitet, hvilket Parti I tilhører! Eders Nærværelse vil være af stor Betydning. Jo større det Antal, der deltager i Kongressen, jo stærkere dens Indflydelse. Eders Nærværelse vil vise, at ogsaa I ønsker at nedlægge Eders Protest mod denne frygtelige Krig og at I ønsker at hjælpe til at forhindre en Gentagelse i Fremtiden.
Lad os ikke kalde forgæves paa Eder!
Dr. Aletta Jacobs. Dr. Mia Boissevain.
Rosa Manus. F. J. Vallier Kraane,
H van Biema C. Ramondt.
J C. van Landschot Rubrecht.
Foreløbigt Program.
Hovedregel for Forhandlingerne: Al Forhandling angaaende Ansvaret for og Ledelsen af den nuværende Krig skal være banlyst fra denne Kongres.
I. Dag.
I. Anmodning om at nævne Fredsbetingelser.
Eftersom Folket i hvert af de Lande, som nu fører Krig, ikke mener at kæmpe som Angribere, men til Forsvar for dets nationale Tilværelse, opfordrer denne internationale Kvindekongres Regeringerne i de krigsførende Lande til offentlig at fastsætte Vilkaarene for en eventuel Fredslutning og øjeblikkelig til dette Formaal at erklære Vaabenstilstand.
2. Voldgift og Forhandlinger.
Denne Kvindernes internationale Kongres (K. I. K.), som mener, at Krig er en Fornægtelse af alt Fremskridt og Civilisation, erklærer som sin Overbevisning, at fremtidige internationale Stridigheder, skal underkastes Voldgift eller Forhandlinger, og fordrer, at for Fremtiden skal disse Regler antages af alle Nationers Regeringer.
3. International Paavirkning,
K. I. K. anmoder Magterne om at enes om at øve Pres paa ethvert Land, som griber til Vaaben uden at have forsøgt Voldgift eller Forhandling.
Offentligt Møde om Aftenen.
2. Dag.
4. Demokratisk Kontrol.
Krigene bliver ikke til ved Folkene, disse ønsker ikke Krig, men ved Grupper af Individer, som repræsenterer særegne Interesser.
K. I. K. fordrer derfor, at Udenrigspolitiken skal underkastes demokratisk Kontrol og erklærer samtidig, at den kun erkender det System for demokratisk, som har lige Repræsentation af Mænd og Kvinder.
5. Overdragelse af Territorium.
K. I. K. udtaler, at der ikke bør ske nogen Overdragelse af Territorium uden efter Samtykke af Landets baade mandlige og kvindelige Borgere.
Krig og Kvinder.
I. Protest.
Krig, Resultatet af Mænds Statsmandsvisdom, erklærer vi Kvinder for en Afsindighed, kun tænkelig for Folk, som er besat af en falsk Forestilling; - idet den ødelægger, hvad det har kostet Menneskeheden hundreder af Aar at bygge op.
2. Kvinders Ansvar.
K. I. K. erklærer sig overbevist om, at den samlede Indflydelse af Kvinder i alle Lande er blandt de allerstærkeste Kræfter til Forebyggelse af Krig, og at derfor Ansvaret for Krige i Fremtiden hviler saavel paa Kvinder som paa Mænd. Men da Kvinderne kun kan gøre deres Indflydelse gældende, hvis de har samme politiske Rettigheder som Mænd - saa erklærer denne Kongres, at det er alle Kvinders Pligt at arbejde af al Kraft for deres politiske Frigørelse.
3. Kvinders Lidelser i Krig.
K. I. K. protesterer mod den Paastand, at Krig føres til Værn for Kvinder. For ikke at tale om Hustruers Mødres og Søstres Sorg, kan det med Sandhed siges, at deres fysiske og moralske Lidelser overgaar alt, hvad man kan tænke sig, og er ofte af den Natur, at ved stiltiende Overenskomst, Mænd imellem, bliver det mindst mulige berettet om det. Vi Kvinder hæver nu vor Røst i Medfølelse med de Kvinder, som i egentligste Forstand krænkes i deres Kvindelighed og er ude af Stand til at forsvare sig selv.
4. Kvindelig Delegerede i Magternes Konferencer.
Da vi mener, det er af største Betydning for den fremtidige Verdensfred, at Folkenes Repræsentanter deltager i Magternes Konference efter Krigen, kræver K. I. K., at der blandt Repræsentanterne ogsaa maa være kvindelige Delegerede.
5. Kvindestemmeretsresolution.
K. I. K. udtaler at i Civilisationens Interesse bør Magterne vedtage en Resolution der paakalder Nødvendigheden af at Stemmeretten i alle Lande udstrækkes til Kvinder.
Offentlig Møde om Aftenen.
3. Dag.
6. Fremme af god Forstaaelse mellem Folkene.
K. I. K. som i sig selv er et Vidnesbyrd om Kvinders alvorlige Ønske om at samle Folkene i Arbejde for at opbygge vor fælles Civilisation, hævder at alle Bestræbelser maa gaa ud paa at fremme god Forstaaelse og Velvilje imellem Folkene og gøre Modstand mod enhver Tendens til Had og Hævn.
7. Børneopdragelse.
Idet vi mener, at skal fremtidige Krige forebygges, maa Individerne føle sig overbevist om det vrange i at søge Stridigheder løst ved Vaabenmagt hævder K. I. K. Nødvendigheden af, at Børneopdragelsen ledes saaledes, at Tanker og Ønsker vender sig mod Opretholdelse af Fred, og at der gives en moralsk Opdragelse, som kan bringe den opvoksende Slægt til at handle i Overensstemmelse hermed ved alle Afgørelser.
Forhandling.
Hvad kan der foretages i Anledning af de vedtagne Resolutioner?
Maader, paa hvilke man kan influere Pressen. -
International Sammenslutning.
Offentlig Møde om Aftenen.