« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Knud Skytte: Jydsk Bondeliv. - 411 Sider. - G. B. N. F.
Jeppe Aakjær: Arbejdets Glæde. En Fortælling om Bønder. - 370 Sider. - G. B. N. F.
Det er ganske morsomt at se, hvor de stærke jydske Karaktertræk gaar igen i disse 2 Forfatteres Fortællinger til Trods for, at der ligger næsten 2 Menneskealdre imellem dem. Utvivlsomt pløjer Jeppe Aakjær dybest med Hensyn til sjælelig Fremstilling, og hans Sprog er os nærmere, hans Skrivemaade os mere tiltalende med de kortere Udtryk og de tættere sluttede Tankeforbindelser, der sparer megen Tid. Men ogsaa Knud Skyttes jævne Fortællemaade vil sikkert endnu fryde mange, der holder af en vis rolig Fremadskriden i Begivenhederne; og mange af hans Fortællinger virker endnu ved deres Friskhed og fornøjelige Lune paa den ikke altfor kræsne Læser. Man forstaar ved Gennemlæsningen af denne lille Samling af hans forlængst udkomne Bondehistorier, at han, da han begyndte at skrive, maatte tiltale alle de mange rundt om i Landet, som da var overmaade lidt forvænt med god Litteratur. Der var en sund Realisme i disse Fortællinger, som ikke undlod at gøre sin Virkning paa vor som Helhed nøgterne Landbostand i Modsætning til den mere »akademiske« Produktion paa Parnasset i Hovedstaden; og han foregriber i Virkeligheden den saakaldte »realistiske« Litteratur, der med Halvfjerdsernes Mænd fik Indpas ogsaa i den saakaldte »dannede« Læseverden. Hans Fortællinger udkom først i »Hobro Avis« og »Nordisk Skoletidende«, senere som selvstændige Bøger, og dannede i Løbet af kort Tid Skole, saa der fremstod en hel Del Efterlignere med den saakaldte »Skolelærerlitteratur«. Knud Skytte hører ikke alene til de første, men ogsaa til de bedste af disse, og mange Fortællinger om Livet paa Jyllands magre Hedeland minder i ikke ringe Grad om Blicher. Fortællinger som »Anders Veggers Dreng«; »Laj paa Gaarden« og »En Hovdag paa Tjele« læser man med Udbytte. Den sidste giver endda et udmærket Folkelivsbillede fra Jylland.
Mod Jeppe Aakjærs Fortælling: »Arbejdets Glæde« har vi det at indvende, at dets sidste halvhundrede Sider ikke fanger Interessen i saa høj Grad, som den øvrige Del af Bogen, fordi Tendensen tager Magten fra Kunstneren, hvad der svækker Helhedsindtrykket betydeligt, men iøvrigt følger man Skildringen af den unge Jydes Glæde ved sit Arbejde og hans evnerige Initiativ med stor Interesse, omend man undres noget over, hvor aladdinsagtig alt lykkes for ham, - man fristes til at sige: netop, som Forfatteren har ønsket, at det skulde ske. - Trods dette er det os en Fornøjelse at anbefale den paa det bedste.
