« Tilbage til søgeresultaterne
40 Aars Tjeneste
Assistent Fanny Carstensen havde den 20. April været ansat 40 Aar ved Statsanstalten Dansk Frøkontrol. Det var kort efter Frøkontrollens Oprettelse, at hun, 17 Aar gl., blev antaget af dennes Stifter, Direktør E. Møller Holst. Da Møller Holst døde, og Staten i 1891 overtog Frøkontrollens Drift, blev Fanny Carstensen ansat som ledende Assistent i Laboratoriet, hvor Renhedsbestemmelserne udføres, og hun har ledet Arbejdet her med sjælden Energi og Samvittig-hedsfuldhed.
I de senere Aar er Antallet af Prøver, der er indgaaet til Analyse, stedse tiltaget stærkt; der undersøges nu ca. 16,000 Prøver aarlig, hvad der omtrent er 10 Gange saa mange som for 12-13 Aar siden. Det er en Selvfølge, at Ansvaret og Arbejdet derved ogsaa er blevet langt større. Naar Dansk Frøkontrols Analyser stadig gælder for at være særlig paalidelige, skyldes dette ikke mindst Assistent Carstensens utrættelige Virksomhed i denne lange Aarrække. Staten og særlig de mange, der benytter Frøkontrollens Hjælp, bør derfor i høj Grad være hende Tak skyldig, og man maa haabe, at Fanny Carstensen endnu i en Aarrække maa kunne varetage sin ansvarsfulde og anstrengende Gerning ved Dansk Frøkontrol til Gavn for Landbruget og Frøhandelen i Danmark.