« Tilbage til søgeresultaterne
Til Redaktionen af „ Kvinden og Samfundet"
Nedenstaaende Artikel har jeg d. 5. ds. indsendt til Bladet »Husassistenten«. Da den ikke er blevet optaget, i det i Dag udkomne Nummer af Bladet, maa jeg antage, at dette ikke ønsker at optage den. Jeg indsendte Artiklen som en Forklaring for, at jeg ikke var mødt ved et af Foreningen afholdt Diskussionsmøde, og da jeg derefter blev opfordret til at møde ved et d. 14. ds. afholdt offentligt Diskussionsmøde, henviste jeg til denne af mig indsendte Artikel som Redegørelse for mit Standpunkt til Tanken om en fortsat Forhandling om Sagen og dens eventuelle Udbytte. Da Bladet altsaa ikke har villet optage mit Forsvar, skønt jeg baade paa dette og foregaaende Møde er blevet angrebet for min Udeblivelse, anmoder jeg »Kv. og Samf.«, der jo tidligere har givet Plads baade for mine og Frk. Christensens Artikler, om at optage denne sidste Redegørelse fra min Side.
Jeg har bragt i Erfaring, at jeg ved et Diskussionsmøde d. 24. f. M. er blevet angrebet, fordi jeg trods Opfordring ikke var kommet til Stede. Jeg skal hertil bemærke, at jeg allerede i mit Svar af 1/3 havde erklæret, at Diskussionen for mit Vedkommende var afsluttet, og ingen kan da med nogensomhelst Ret forlange, at jeg skal fortsætte den. Og at en videre Forhandling om Sagen ikke vilde føre til noget, fremgaar med al ønskelig Tydelighed af Frk. Christensens Svar til mig af 15/3. For en Diskussion paa det Grundlag, at det at forlange, at et frivilligt paataget, godt betalt Arbejde skal udføres ordentligt, er »en Hævdelse af Slaveriet«, den kan jeg ikke gaa med til. Og dertil kommer Frøkenens mildest talt hasarderede Paastand: Lad Menneskene - in casu Pigerne - faa Lov til at føle, at de lever en menneskelig Tilværelse, føle, at man respekterer dem som Mennesker, give dem det Hensyn, der tilkommer dem, lade dem faa Tid til Udvikling og Oplysning og ikke blot arbejde, spise, sove og arbejde igen, saa svarer jeg for, at de for deres egen Skyld vil udføre deres Arbejde godt, enten de kontrolleres eller ikke, ja, maaske endnu bedre, hvis de ikke kontrolleres.« - En Udtalelse som denne røber et saa fundamentalt Ukendskab til en Husmoders hele Virksomhed og Stilling, at Frøkenen i mine Øjne kun har opnaaet at dokumentere sin absolute Inkompetence til at dømme i denne Sag. Hvis der i Frk. Christensens Svar blot havde været Gnist af Forstaaelse for mit Standpunkt, - som der i mit Svar var for hendes - saa kunde vi maaske have forhandlet videre om Sagen. Men overfor den Slags Argumenter nedlægger jeg alle Vaaben og indrømmer, at jeg har kæmpet forgæves.
Den 15. Marts 1915.
