« Tilbage til søgeresultaterne
Fred paa Jord
Mel.: Høje Nord.
Vi vil Fred, Fred paa Jord!
Vi vil ud af Krigens Rænker,
vi vil sprænge Vildskabs Lænker
lagt om Ret i Syd og Nord.
Vi vil flænge Løgnens Klæde,
blodigt svøbt om Kærlighed,
vi vil træde Hadets falske Dyder ned.
Vi vil Fred, Fred paa Jord!
Vi vil Ridderlighed lænket.
vi vil Modernavnet krænket
løse ud af Trolddomssnor.
Ej vort Barn som Krigens Slave
skal forvandles til Satyr.
Vi vil have
Mænd, der Selvtægt, Voldsret skyr.
Vi vil Fred, Fred paa Jord!
Over Verden skal der strømme
Kvindeviljer rene, ømme,
der skal adle Handling, Ord.
Vi vil, Nutidsslægt skal ære
Fredens Sæd som Fremtids Guld,
den skal bære
Frugt i Hjemmets rige Muld.
Vi vil Fred, Fred paa Jord!
Der skal komme Dag og Tider,
hvor ej Folk og Lande strider
vildt med Hærværk, Vold og Mord,
thi hvor Ret som Staal nu blinker,
hejser Moderlighed Flag,
Freden vinker der,
hvor Hjertet taler Sag.