« Tilbage til søgeresultaterne
Ensartet skandinavisk Familieret.
Med Spænding fulgtes den svenske Rigsdags Behandling af det af den skandinaviske Familierets-kommission udarbejdede Forslag til Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning, ikke blot i Sverige, men ogsaa af en Del Mennesker - maaske særlig af Kvinderne - i Norge og Danmark; thi en Forkastelse af dette Familieretskommissionens første Arbejde vilde - hvilket ogsaa blev fremhævet i den svenske Rigsdag - rimeligvis have haft den Betydning, at det skandinaviske Lovgivningsarbejde paa Familierettens Qmraade helt havde maattet indstilles. Hvor skulde man kunne haabe at naa et for Rigsdagen i de forskellige Lande tilfredsstillende Resultat paa det formueretlige Omraade,
hvis man ikke kunde paa dette?
Imidlertid kom der den 20. Maj det lykkelige Budskab, at Lovforslaget var vedtaget i den svenske Rigsdag. Vel havde det en trang og tornefuld Vej gennem det svenske første Kammer, men den endelige Afstemning faldt dog ud til Lovforslagets Fordel, og selve Udkastet undergik kun mindre væsentlige Forandringer.
En stor Del af Oppositionen mod det - en Opposition, der støttedes kraftigt fra Kvindehold - samlede sig om Opgivelsen af de saakaldte »ofullkomnade« Ægteskaber, d. v. s. Ægteskaber, som er stiftede alene ved Parternes gensidige Løfte og et paafølgende Samliv uden at de borgerlige eller kirkelige Former, som vi her i Danmark anser for nødvendige for et Ægteskabs Stiftelse, er iagttagne. Da de »ofullkomnade« Ægteskaber slet ikke forekommer her i Landet, vilde det jo have været overordentlig beklageligt om Lovforslaget - og det skandinaviske Samarbejde - var strandet herpaa.
Fra Kvindehold fremhævedes det stærkt, at disse »ofullkomnade« Ægteskaber med de dertil knyttede juridiske Konsekvenser kunde være af overordentlig Værdi for Kvinderne, og derfor ikke burde gaa ud af Loven. Det lykkedes dog ikke at bevare disse »ofullkomnade« Ægteskaber, men derimod vedtoges det i en Skrivelse til »Kungl, Majestät« at faa taget op til Overvejelse disse forladte Kvinders - Hustruers - Krav paa ikke alene en økonomisk, men ogsaa en mere ideel Erstatning, og at søge Børnenes forhold ordnet.
Ogsaa mod et andet Punkt rettede Kvinderne deres Angreb. Udkastet - dog kun det svenske - gav den forførte forlovede Kvinde en Ret til Erstatning - ved Mandens Brud paa Ægteskabsløfte -, selv om Forholdet for hende ikke havde medført nogen Besvangring. Hun havde altsaa Ret til at faa sin »Vanære« betalt. Mod dette protesterede Kvinderne meget energisk - og med Rette - under stærk Fremhæven af, at dette var en officiel Sanktionering af Dobbeltmoralen for Mand og Kvinde. Kampen endte med et lykkeligt Resultat, og Loven giver nu kun den Kvinde, der er blevet be-svangret efter et forudgaaende Ægteskabsløfte, Ret til økonomisk Erstatning.
Der synes efter disse Ændringer at være stor Glæde blandt svenske Kvinder over Vedtagelsen af dette i det store og hele meget frisindede Forslag. Ogsaa de danske Kvinder bør glæde sig, dels over at Forslaget om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning nu forhaabentlig faar en lettere Passage gennem den danske Rigsdag, dels over, at der med lyse Forhaabninger kan arbejdes videre paa Re-former paa det formueretlige Omraade og paa det personlige Forhold mellem Forældre og mellem Forældre og Børn. Reformer som i allerhøjeste Grad er paakrævede og imødesete med Længsel af mange forurettede Kvinder; thi er Ordningen m. H. til Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning for Øjeblikket ikke tilfredsstillende - en ret fornuftig Praxis har der dog dannet sig - saa er den nuværende Ordning af Formuesystemet og af det personlige Forhold saa uretfærdig og ydmygende for Kvinderne, at disse bør rette al deres Opmærksomhed mod - og benytte deres Valgret til - hurtigst muligt at faa dette forandret.
