« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Nikoline Kirkegaard: Malvina Steensdatter Blicher. - 330 Sider. - E. Jespersens Forlag. - København.
Det vil utvivlsomt fra nogle Sider blive bebrejdet Forfatterinden, at hun har ment allerede nu at turde give en Skildring af Livet i vor berømte Digters Hjem, skønt det paa Forhaand maatte vides, at denne Skildring, hvis den da skulde rumme blot noget af Sandheden, maatte blive en saadan, der til en vis Grad fremdrog de uhyggelige og ulykkelige Forhold, som herskede i Spentrup Præstegaard i Trediverne og Fyrrerne i forrige Aarhundrede. Og vi tør ikke nægte saadanne Bebrejdelser nogen Berettigelse. Det føles lidt underligt at høre Personer, som man har kendt, mer eller mindre ilde omtalte, og man tænker sig, at en saadan Omtale maa kunne virke højst ubehagelig paa deres endnu levende Børn.
Hermed skal ikke være sagt, at Forf. paadutter sine Personer noget ufordelagtigt for at gøre sig interessant, - Skildringen bærer i høj Grad Præg af samvittighedsfuldt Studium af hver af de optrædende Hovedpersoner, og det kan for den Sags Skyld meget vel være gaaet til, som Forf. skildrer os det. Men selve Blichers hjemlige Forhold, Uoverensstemmelsen mellem Forældrene - der vel nok væsentligst skyldtes lette Sind og letfærdige væsen, men dog ogsaa noget Blichers bekendte Hang til af og til at drukne Sorgen i nogle Glas punsch og hans hyppige og langvarige Jagtudflugter, paa hvilke han sikkert levede sine lykkeligste Timer og drak af den Naturens og Naturfolkenes rige Kilde, der for ham og hans Digtning blev af saa stor Betydning, og som vi den Dag i Dag staar i mægtig Taknemlighedsgæld til, - endvidere Børnenes - navnlig et Par af Sønnernes og især Stedsønnens vilde Leben og uelskværdige Væsen og Mangel paa Respekt for Hjemmet, - alt dette rummer i sig selv saa mange mørke Sider, at man ofte med den største Vemod er Vidne til dette ulykkelige Praastegaardsliv, der danner en saa grel Modsætning til, hvad man er vant til at høre om dansk Præstegaardsliv i første Halvdel af det 19. Aarhundrede.
Smukkest og med størst Sympathi skildrer Forf. Digterens Yndingsdatter, Malvina i, hvis Forhold, til Faderen staar i et saa smukt Lys og danner et saa forsonende Moment i Bogen, at man alene af denne Grund læser den med stor Interesse og virkeligt Ubytte. Hendes korte, lykkelige Ungdomsforlovelse, der saa brat afsluttes med Kærestens Død, og hendes derefter følgende Giftermaal med en retskaffen og dygtig Mand, som ganske vist sætter stor Pris paa hende, men som hun dog aldrig lærer rigtig at elske, vil ikke undgaa at gøre et dybt Indtryk paa mangen Læser. Hun er Hovedpersonen i Bogen, og det er vel derfor, at vi hører saa lidt om Digterens Færden paa hans kære, jydske Hede, hvad der sikkert vilde have glædet mange at høre noget mere om, men det er nu faldet udenfor Planen. Maaske har Forf. gemt dette Stof til en senere Skildring af Digteren selv og hans Liv paa Heden mellem Tatere og Natmænd, og vi skulde ikke have noget derimod. Thi Forf. fortæller godt, og man følger hende genemgaaende med stor Interesse. Lidt mere Knaphed af og til vilde dog ikke skade Helhedsvirkningen.
F.
Valdemar Rørdam: Lykkelige Barndom. En Fortælling. - 379 Sider. - G. B. N. F.
Vi kan meget vel forstaa, at Forf. kan have følt sig fristet til at skrive en Bog om den daarlige Indflydelse, som en altfor stor og for kritikløs Sammenstuvning af Drenge fra forskellige Hjem kan øve paa modstandssvage Sjæle, thi dette er sikkert ikke mindre end et Samfundsspørgsmaal, der kræver sin Løsning; men vi forstaar ikke, at han har turdet indlade sig derpaa uden at være bedre rustet, end han synes at være. Skildringen bliver let mange Steder for psychologisk overfladisk ogsaa for lidt lægekyndig. Men det er ikke disse Indvendinger, som dræber Bogen. Mangen Digter eller Forfatter har ikke været bedre rustet og dog frembragt et Kunstværk af Rang. Baade Drachmann, Ibsen og Bjørnson har hver paa sin Vis skabt Storværker paa utilstrækkelig Viden. Men Rørdam skabte intet Storværk, da han skrev sin »Lykkelige Barndom«, - ikke engang et Kunstværk. Det vil falde haardt at redde blot lidt deraf for Evigheden - nogle smukke Naturstemninger, en enkelt godt truffen Bifigur hist og her i Bogen - iøvrigt Kaos; en Mængde ret ligegyldige Personer og Forhold, bultret sammen imellem hverandre, og en dræbende Kedsommelighed som en rød Traad igennem det hele.
Det er beklageligt, at Forf. ikke har vist sig i Besiddelse af tilstrækkelig Resignation til at lade Manuskriptet blive i Bordskuffen i Erkendelse af, at han denne Gang har været mindre oplagt. - Det er jo dog tilgiveligt, om man ikke altid befinder sig i tilstrækkelig Vigeur til at skabe. F.
Juridisk Tidsskrift.
Syvende Hefte er udkommet, og indeholder en meget aktuel Afhandling : »Nordiske Sammenslutninger fra statsretligt Synspunkt« af den berømte norske Statsmand og Professor i Statsret ved Kristiania Universitet, Bredo Morgenstierne, hvis Foredrag om en skandinavisk Sammenslutning fornylig vakte betydelig Opsigt i hele Norden. Endvidere skriver Professor
Dr. Viggo Bentzon om »Lovbegrebet, i Ret og Moral«, Kontorchef i Justitsministeriet C. Lundbye fortsætter den i Anledning af den nye Grundlov højst aktuelle Afhandling om »De danske Majoratsgodsers Overgang til fri Ejendom«, og endelig gør G. og H. Cohn i en meget indgaaende Afhandling Rede for »Rigsdagen efter den nye Grundlov«; særlig behandles heri de ret indviklede Regler om Forholdstalsvalg, som den nye Valglov fastsætter. Heftet, der som det vil ses, i særlig Grad er viet den nye Grundlov, indeholder desuden em Række interessante nye Retsafgørelser, refererede af Overretsassessorerne E. Oldenburg og J. Hørring m. fl.
