« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense d. 19. og 20. Juni 1915
(Sluttet.)
Søndag d. 20. Juni.
Forretningsmøde 9-1.
Formanden aabner Mødet og foreslaar, at man synger Pauline Worms Sang om Mathilde Fibiger:
»En Gravhøj mer imellem andre Høje.«
Karen Johansen (Holstebro) overtager Ordstyrer-Hvervet.
Punkt 8. Valg til Fællesstyrelsen.
G. Lemche meddeler, at Landstingsmand Jørgen Bertelsen ikke ønskede Genvalg og motiverer sin Tilbagetræden ligesom Overretssagfører Munch Petersen med, at han mener, at Kvinderne, efter at de har opnaaet den politiske Valgret, bør ordne deres Sager selv uden Mændenes Hjælp.
Dorthea Mikkelsen (Holstebro) vil gerne have, at Fællesstyrelsen skal udtale sig om, hvorledes den stiller sig til Helene Bergs Valg.
A. Stampe Feddersen anbefaler at genvælge Helene Berg og vælge en Suppleant for hende, mens hun er i Amerika.
G. Lemche: Det vil blive et stort Tab for Børneudvalget, hvis Helene Berg ikke kan indtage sin Plads der igen, naar hun kommer hjem fra Amerika, hvor hun samler Materiale til Brug for dette Udvalg. Dersom Fællesmødet vil vælge en første Suppleant bosiddende i København, som kan udfylde H. Bergs Plads i Forretningsudvalget, til hun selv kommer, vil hun anbefale L. Basse-Møller som en ung arbejdsdygtig Kraft og tillige Repræsentant for de selverhvervende Kvinder indenfor Kontorfaget. Desuden vil hun anbefale til Fællesstyrelsen Astrid Rickmann, som har lovet at ville tage mod Valg!
Estrid Hein (Kbhvn.) anbefaler Marie Illum til Medlem af Fællesstyrelsen.
Helga Scheving (Hjørring) anbefaler Christine Møller som Suppleant for Helene Berg.
Agda Tullinius Petersen (Skive) anbefaler at genvælge Lemche og Berg-Nielsen.
Foreslaaede er: Lemche, Berg Nielsen, Helene Berg, Astrid Rickmann. Illum, Basse Møller, Christine Møller.
Stemmeoptællingen viser, at 259 Stemmesedler er afgivne, hvoraf 5 ugyldige, 3 blanke. Valgte er: Gyrithe Lemche (251 Stemmer), Rickmann (250), Berg Nielsen (238), Illum (235), Berg (223). - Basse Møller fik 18 Stemmer, Christine Møller 7.
Valg af Suppleanter til Fællesstyrelsen.
Valgte (ved Kaaring) blev: L. Basse Møller, Christine Møller, Pastor Døcker, Vejstrup, Rigmor Smidt, Rønne, Ragna Schou, Kbhvn.
Valg af Revisorer.
Marie Illum maa paa Grund af sit Valg til Fællesstyrelsen frasige sig sit Hverv som Revisor og foreslaar Louise, Neergaard.
Eline Hansen er villig til at lade sig genvælge. Valgte blev: Eline Hansen, Louise Neergaard.
Valg af Repræsentanter i Danske Kvinders Nationalraad.
Valgte blev: Esther Carstensen, Ragna Schou.
Valg af Repræsentant i »Kvindernes Bygning«.
Valgt blev: Anna Olsen.
Punkt 9. Dansk Kvindesamfunds fremtidige Arbejde under sin nye § 1.
G. Lemche indleder (Talen er gengivet andetsteds i Bladet).
Caroline Testmann (Kbhvn.) anbefaler, at Talen uforkortet aftrykkes i »Kvinden og Samfundet«.
A. Stampe Feddersen foreslaar, at der sendes et Aftryk af Talen til Dagspressen.
G. Lemche: Talen har ikke været nedskreven i sin Helhed, men kun dens enkelte Punkter.
Hedevig Reinhardt (Kbhvn.): Talen maa ikke komme til Dagspressen, hvis noget udelades, kun i sin Helhed.
Thora Knudsen (Kbhvn.) maa erklære sig grundig uenig med G. Lemche. Kvinderne maa ikke danne et særligt Parti. Vi har hele Tiden arbejdet for at faa Samarbejde med Mændene; vi skal ikke begynde vort politiske Arbejde imod Mændene. Hvorfor skal vi ikke melde os ind i Partierne og skaffe os Indflydelse der? Der burde ikke i »Kvinden og Samfundet« i Artiklen »Kvindesagens Fremtid« være talt imod de Kvinder, der havde taget Ordet paa deres Partiers Møder for, at Kvinderne sluttede sig til Partierne. Vi maa ikke skabe Splittelse.
B. Berg Nielsen synes, at det er beklageligt, at Fru Knudsen slet ikke har forstaaet Fru Lemches Tale. Det, hun imødegik, var noget, som Fru Lemche slet ikke havde sagt.
H. Chr. Lund (Svendborg) havde netop opfattet Indlederen saaledes, at hun vilde et Samarbejde med Mændene indenfor alle Partier.
G. Lemche: Jeg har ikke i Artiklen »Kvindesagens Fremtid« anket over at de tre deri nævnte Kvinder har udtalt sig for, at Kvinderne skal slutte sig til de bestaaende Partier, men jeg har anket over, at de har erklæret, at det vilde være taabeligt, om Kvinderne tænkte paa at danne noget Kvindeparti. Det kan ingen paa dette Tidspunkt have nogen Mening om, og det var de nævnte tre Kvinder ikke berettigede til at sige.
Anne Bruun har kun lidt at føje til det, G. Lemche har udtalt, og vil desuden ikke indlade sig paa Fru Knudsens Kamp med Vejrmøller. Havde dog haabet, at denne, som havde personlig Erfaring for, hvorledes det gaar, naar man vil hævde en selvstændig Mening indenfor et Parti, havde været mindre begejstret for Tilslutning til Partierne. Har med Glæde set Karen Hessels Standpunkt, da hun kom til at staa ene i sit Parti, fordi hun fulgte sin Overbevisning, og vil haabe, at hun maa høste mere Lære deraf, end Thora Knudsen synes at have gjort. Med Valgretten har vi vundet et virkningsfuldt Middel til at naa Maalet: samme Moral for Mænd og Kvinder; Fædrelandets fredelige Udvikling. Skal vi naa dette Maal, maa vor Vin ikke hældes paa de gamle Læderflasker, de er tørre og stive, og der rummes vi næppe. Fremtiden vil vise, om der skal dannes nye Partier. Hun har aldrig talt om at ønske et Kvindeparti, ønsker i det hele taget ikke snevre Rammer. Skal Samfundet vinde nogen Gavn af vor Valgret og Valgbarhed, maa vi ikke kaste Vrag paa vor Frihed ved at binde os. Kvindernes Valgret maa betyde mere end en Fordobling af Mandaterne til Rigsdagen. Det synes umulig med denne Valglov at faa en eneste Kvinde ind paa Rigsdagen. Minder om hvorledes det gik Kvinderne i Norge med Valgretten, hvor de kun fik én Kvinde valgt ind, og det kun paa en Suppleantplads. Hold Dem fri af Partierne og giv kun de Mænd og Kvinder Deres Stemme, for hvem Fædrelandets Lykke er det vigtigste og som vil overholde vort Program. Vidste Kvinderne; hvor stor den Magt er, de sidder inde med, bandt de sig aldrig til Partierne.
Marie Lassen (Aalborg) er enig med G. Lemche i de 2/3 af hendes Tale, men ikke i den sidste Trediedel. Ønsker ikke særlige Kvindelister, men tror, Kvinderne vil naa deres Maal hurtigere ved at gøre deres Indflydelse, gældende indenfor hver sit Parti.
B. Berg Nielsen elsker Politik; det er kun et Skaar i hendes Glæde, at hun nu er for gammel til at kunne gaa ind i det politiske Arbejde. G. Lemche har ikke sagt, at vi skal danne et Kvindeparti. Kvinderne skal gaa til Valgmøderne og læse Bladene, dygtiggøre sig i Politik, saa Mændene kan faa Respekt for dem. Et Kvindeparti er kun den sidste Reserve. Hun tror ikke, det bliver saa vanskeligt at faa Kvinder ind gennem Partierne; men vi skal sørge for, art det bliver Kvinder, som duer noget.
M. Storch Jensen (Aalborg) er forfærdet over Anne Bruuns Tanker om Mændene. Danske Mænd er ikke saa slemme. D. K. vil gøre det samme, som Mændene har gjort: binde sine Medlemmer. Vi gør størst Nytte ved at arbejde indenfor Partiernes Rammer. Men vi kan jo forsøge at sprænge Rammerne, om de er for snevre.
Karen Hessel (Kbhvn.) stiller følgende Forslag:
»Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at nedsætte et Udvalg paa 7 Medlemmer til at arbejde for og mulig finde Midler til at udnytte de Muligheder, som den nye Grundlov indeholder for, at kvindelige Synsmaader kan blive repræsenterede paa Rigsdagen«.
Hun mener, det vilde være heldigt, om der fandtes et Organ, ikke udelukkende bestaaende af Fællesstyrelsesmedlemmer, til hvilket Partierne kunde henvende sig. D.K. vil i den første Tid være nødt til at lægge sine egne Særinteresser til Side paa Grund af de særlige Forhold, hvorunder vi har faaet Valgretten. Hvis Kvinderne kan gøre et godt Arbejde under de økonomiske Vanskeligheder, vi gaar i Møde, vil det gavne os i det politiske Liv.
G. Lemche: Fællesstyrelsen er enig med Forslagsstilleren i Ønskeligheden af at faa et saadant Udvalg nedsat og vil anbefale Fællesmødet at stemme derfor.
Thora Knudsen (Kbhvn.): Hvis vi gør noget af det, som her i Dag er foreslaaet, gør vi D. K. til en politisk Forening, og Politik skal vi holde udenfor. Vi kan ikke komme udenom Partierne i Øjeblikket, og vi skal mane til Samarbejde mellem Kvinder og Mænd, ikke skabe Splittelse.
Hedevig Reinhard (Kbhvn.) hører til dem, som ikke ynder Partierne, men Partierne maa ikke gøres identiske med Mændene. Det er Partipolitiken, vi skal til Livs. Hun er sikker paa, at Partierne nok skal vælge Kvinder ind, men ikke de bedste Kvinder, derimod de bedste Partigængere.
Elisa Petersen (Næstved) har selv sluttet sig til et Parti og er ikke bange for Partierne, men vil ikke være tilfreds med kun at faa Kvinder ind, som er Partigængere.
Estrid Hein (Kbhvn.) har ligesom Elisa Petersen selv sluttet sig til et Parti. Mener, at Kvinderne skal føre deres Krav frem gennem Partierne; men kan det ikke lade sig gøre, lad da Reserven rykke frem. Vil sige til Anne Bruun, at man kan jo komme ud af Partierne igen, hvis man ikke kan enes med dem.
Camilla Nielsen (Kbhvn.): Er der en Kvinde, som forstaar at gøre sin Mening gældende, skal hun nok skaffe sig Indflydelse i sit Parti.
G. Lemche: En Urigtighed kan gentages saa tidt, at den tilsidst gaar for en Rigtighed. Har aldrig sagt, at Kvinderne ikke maa melde sig ind i Partierne, men har sagt, at vi ikke føler os repræsenterede ved de, som i eller udenfor Partierne gaar paa Akkord med Kvindesagens Idé. Beder nu selv af Hensyn til de mange Misforstaaelser af hendes Tale. som her er fremsat, om den maa blive trykt, Hun skal, saa godt hun kan, ved Hjælp af de nedskrevne Punkter og sin Hukommelse søge at gengive den.
Karen Hessels Forslag sættes under
Afstemning og vedtages enstemmig.
Punkt 40. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
Frk. Bjerre giver paa Aarhuskredsens Vegne en Forklaring af, hvorfor man ikke havde kunnet tage imod Fællesmødet der i Aar. Indbyder til næste Aar. Indbydelsen modtoges med Tak.
Hermed sluttede begge Mødedages Forhandlinger.