« Tilbage til søgeresultaterne

De svenske Kvinders Fredssøndag

Af: Gurli Hertzman-Ericson

« Se emneord

De Følelser, som i det sidste Aar har behersket Kvinderne i de nordi­ske Lande: Rædselen for de Uhygge­ligheder, som en Verdenskrig med­fører, Sorgen over at se de livskraftigste mejes ned som modne Aks for Leen, og endelig Visheden om, at der gives bedre og virksommere Midler til at løse Stridigheder mellem Sta­terne, alt dette fandt sit Udtryk paa de svenske Kvinders Fredssøndag.

 

Fredsklokkerne ringede dem sam­men den 27. Juni. Det var ikke no­get ubetydeligt Mindretal, som viste sin Fredsvilje. Den imponerende Til­slutning, som de 300 Møder Landet over fra Rigsgrænsen og ned til Skaane var Genstand for, blev et Vidnes­byrd om, at Fredstanken gennemsy­rede Masserne, og at hver enkelt øn­skede at frembære sin Protest mod Krigens Barbari og sin Forhaabning om en snarlig og retfærdig Fred. Altruismens samlende Tanke har næppe nogensinde før grebet Kvin­derne i den Grad og sat dem i Stand til at føle for fremmede Staters Undersaatter som for lidende Brødre og Søstre. Den store Smerte har opløst alle formelle Baand, har udvidet Grænserne og ført Mennesker af for­skellig Nationalitet og forskellig Livsanskuelse sammen paa en Maade, som man aldrig har troet var mulig. Enstemmig lød da ogsaa Ud­talelserne om den højtidelige, næsten andagtsfulde Stemning, som præge­de de forskellige Fredsmøder og den Korrespondance, som gemmes som Dokumenter fra disse Fredsdage, gi­ver et rørende Udtryk for Kvinders Medfølelse og Retfærdighedskrav. Verdenskrigen har i Sandhed paa mere end en Maade sat dybe Mær­ker i Tiden.           

I Stockholm holdtes fem Møder, men det var Mødet i Auditorium, som blev det mest imponerende. Her fun­gerede Anna Whitlock som Ordsty­rer, medens Foredraget der - lige­som Resolutionen - var ens hele Landet over, oplæstes af Kerstin Hesselgren. Skuespillerinde Augusta Lindberg oplæste smukt og gribende Verner v. Heidenstams »Sånger i Kyrktornet. Som et af de mest stemningsfulde Øjeblikke nævnes i Pressen Maria Schildknechts Frem­sigelse af Viktor Rydbergs mægtige Digt »Klokkorna«, hvis Indhold, netop ved denne Lejlighed, var symbolsk.

Frygten for, at den uheldige Tid midt i Højsommeren, da Mennesker i saa stort Tal forlader Hovedstaden, samt at den korte Agitationstid, kun 14 Dage, muligt skulde indvirke paa Tilslutningen til Møderne, viste sig ubegrundet. En fredselskende Kvin­de, som udtalte, at intet kunde glæ­de hende mere, end om hun ikke kom ind i Mødelokalet, fik denne Glæde opfyldt, thi allerede længe før Mø­det skulde begynde, var Auditorium, som rummer 1800 Mennesker, fyldt til sidste Plads, og et ekstra Møde maatte i al Hast ordnes. Lykkelig­vis havde man en anden Sal tilgængelig, og de 1000 Pladser, som der fandtes, var i Løbet af kort Tid alle optagne.

Selv i Stockholms Forstæder og Villakvarterer fandt Møder Sted. Antallet paa Tilhørere i selve Byen beløb sig til over 5000; men fra Gø­teborg foreligger et endnu mere imponerende Resultat, nemlig 9200 Del­tagere paa to Møder, af hvilket det ene dirigeredes af Frigga Carlberg. Endnu foreligger ikke det endelige Tal paa Deltagere Landet over; men Torsdag d. 1. Juli beløb det sig til ca. 75,000.

I Strømstad fik Kvindernes Fredsmøde et særligt højtideligt Præg, idet Selma Lagerløf efter først at have oplæst Foredraget, fremsagde sit stemningsfulde Digt  »Margareta Fredkulla«.

Den Resolution, som oplæstes og vedtoges paa Møderne, slutter sig til de paa Haagkongressen vedtagne Resolutioner Nr. l-4*) og indehol­der til Slut en Henvendelse til den svenske Regering om at overveje, paa hvilke Maader vort Land kan deltage virksomt i Arbejdet for en retfærdig og vedvarende Fred«.

Kvinder, som paa en eller anden Maade var forhindrede i at være til Stede ved Møderne, har sendt sin te­legrafiske Tilslutning, og den In­teresse, som direkte og indirekte blev vist »Fredssøndagen«, tilkendegiver bedre end noget andet den Medborgerfølelse og fælles Ansvarsfølelse, som hos Kvinderne har vokset sig stærkere og stærkere, og som nu og­saa strækker sig saa vidt som til at omfatte de store Verdensbegiven­heder.

Gurli Hertzman-Ericson.

*) Se Kv. og Samf. Nr. 9-10.

Red.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner