« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Juridisk Tidsskrift
Overdragelse af Forældremagt.
Moderen til et uægte Barn havde underskrevet en Erklæring, hvorved hun gav Afkald paa Forældremagten til Fordel for Barnets Plejeforældre. Da hun senere ønskede at faa Barnet tilbage, anlagde hun Sag mod Plejeforældrene, som imidlertid blev frifundne, da Moderen ved den nævnte Erklæring maatte anses »at have givet et hende forbindende endeligt Afkald paa Forældremyndigheden over sit Barn til Fordel for Apellanten og hans Hustru«.
Alimentationsbidrag.
Gentofte Sogneraad havde som repræsenterende vedkommende Forsørgelseskommune refunderet Politimesteren i Hasle et af denne forskudsvis udbetalt Alimentationsbidrag til et uægte Barn. Bornholms Amtsraad blev tilpligtet at tilbagebetale Beløbet med følgende Begrundelse: »Efter de foreliggende Oplysninger har den i den indankede Dom nævnte Barnefader uafbrudt opholdt sig i Udlandet siden April 1909. Det indbetalte Beløb vilde derfor, saafremt hans Ophold i Udlandet havde været bekendt, da Bidragene udbetaltes, have i Medfør af § 6 i Lov af 27. Maj 1908 været at afholde efter Reglerne i Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. April 1891 § 27, af Amtsrepartitionsfonden for Bornholm, hvor den forskudsvise Udbetaling fandt Sted, hvorved bemærkes, at en af Apellanten (o: Bornholms Amtsraad) fremsat Indsigelse gaaende ud paa, at Refusionspligten i alt Fald maatte paahvile Københavns Amts Repartitionsfond, maa anses ubeføjet. Da den Omstændighed, at Barnefaderens Ophold i Udlandet først senere er oplyst, efter fornævnte
§ 6, 2det Stykke, ikke medfører nogen Forandring i Appellantens nævnte Forpligtelse, maa Vægringen ved at refundere Indstævnte (: Gentofte Sogneraad) det udlagte Beløb anses uhjemlet«.
Hustruens Gældsansvar.
To Ægtefæller - mellem hvem der ifølge Ægtepagt, kun var delvis Formuesfællesskab - blev af et Handelshus sagsøgte til in solidum at betale et Beløb for »til begge til privat Brug solgte og leverede« Varer. Manden erkendte at skylde hele Beløbet, hvorimod Hustruen paastod sig frifunden, og Striden drejede sig da udelukkende om, hvorvidt ogsaa Hustruen var ansvarlig for Gælden, og om hvorvidt der, for begges Vedkommende kunde blive Spørgsmaal om solidarisk Ansvar med Hensyn til denne, hel eller delvis. Forsaavidt angik en Del af Varerne havde Hustruen erkendt, at de hidrørte fra Indkøb, hun havde foretaget, og for denne Dels Vedkommende blev Ægtefællerne dømte in solidum. Da der derimod for Restens Vedkommende maatte gaas ud fra, at hun ikke havde bestilt dem, og at Bestillingen ej heller var sket i hendes Overværelse, blev forsaavidt kun Manden dømt.
