« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Juridisk Tidsskrift

« Se emneord

Overdragelse af Forældremagt.

Moderen til et uægte Barn havde underskrevet en Erklæring, hvorved hun gav Afkald paa Forældremagten til Fordel for Barnets Plejeforældre. Da hun senere øn­skede at faa Barnet tilbage, anlagde hun Sag mod Plejeforældrene, som imidlertid blev frifundne, da Moderen ved den nævnte Erklæ­ring maatte anses »at have givet et hende forbindende endeligt Af­kald paa Forældremyndigheden over sit Barn til Fordel for Apellanten og hans Hustru«.

 

Alimentationsbidrag.

Gentofte Sogneraad havde som repræsente­rende vedkommende Forsørgelseskommune refunderet Politimeste­ren i Hasle et af denne forskuds­vis udbetalt Alimentationsbidrag til et uægte Barn. Bornholms Amtsraad blev tilpligtet at tilbage­betale Beløbet med følgende Be­grundelse: »Efter de foreliggende Oplysninger har den i den indan­kede Dom nævnte Barnefader uaf­brudt opholdt sig i Udlandet si­den April 1909. Det indbetalte Be­løb vilde derfor, saafremt hans Op­hold i Udlandet havde været be­kendt, da Bidragene udbetaltes, have i Medfør af § 6 i Lov af 27. Maj 1908 været at afholde efter Reglerne i Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. April 1891 § 27, af Amtsrepartitionsfonden for Bornholm, hvor den forskudsvise Udbetaling fandt Sted, hvorved bemærkes, at en af Apellanten (o: Bornholms Amtsraad) fremsat Indsigelse gaaende ud paa, at Refusionspligten i alt Fald maatte paahvile Københavns Amts Repartitionsfond, maa anses ubeføjet. Da den Omstændighed, at Barne­faderens Ophold i Udlandet først senere er oplyst, efter fornævnte

§ 6, 2det Stykke, ikke medfører nogen Forandring i Appellantens nævnte Forpligtelse, maa Vægringen ved at refundere Indstævnte (: Gentofte Sogneraad) det udlagte Beløb anses uhjemlet«.

 

Hustruens Gældsansvar.

To Æg­tefæller - mellem hvem der iføl­ge Ægtepagt, kun var delvis Formuesfællesskab - blev af et Han­delshus sagsøgte til in solidum at betale et Beløb for »til begge til privat Brug solgte og leverede« Varer. Manden erkendte at skylde hele Beløbet, hvorimod Hustru­en paastod sig frifunden, og Stri­den drejede sig da udelukkende om, hvorvidt ogsaa Hustruen var ansvarlig for Gælden, og om hvor­vidt der, for begges Vedkommen­de kunde blive Spørgsmaal om so­lidarisk Ansvar med Hensyn til denne, hel eller delvis. Forsaavidt angik en Del af Varerne havde Hustruen erkendt, at de hidrørte fra Indkøb, hun havde foretaget, og for denne Dels Vedkommende blev Ægtefællerne dømte in soli­dum. Da der derimod for Restens Vedkommende maatte gaas ud fra, at hun ikke havde bestilt dem, og at Bestillingen ej heller var sket i hendes Overværelse, blev forsaavidt kun Manden dømt.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner