« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Fredericia.
Kredsen oprettede d. 1. December 1914 et Arbejdsanvisningskontor for Kvinder for at prøve, om det ikke var muligt, at tilvejebringe en Forbindelse mellem arbejdsgivende og arbejdssøgende, saaledes at det derigennem blev lettere for de Kvinder, der paa Grund af de urolige Forhold var uden Beskæftigelse, at skaffe sig arbejde. Tillige vilde man indsamle brugte Klæder og lade nye forarbejde til Uddeling.
Elise Beyer stillede gratis Lokaler til Raadighed, og der indsamledes gennem en Liste 329 Kr., en Dukke indbragte ved Bortlodning 26 Kr. 35 Øre og Telegrafpersonalet skænkede 50 Kr. dertil. Kredsen har endvidere modtaget 141 Stkr. brugte Beklædningsgenstande. Bidragene er ydet baade af Medlemmer og Ikke-Medlemmer. Da det tidligt viste sig vanskeligt at skaffe Arbejde til alle de, der henvendte sig herom, begyndte man at lade fremstille Papirsveste, Tæpper og Saaler til Forhandling. Salget heraf indbragte 124 Kr. 63 Øre. Kontoret har udbetalt 82 Kr. 58 Øre i Arbejdsløn og uddelt 267 Stkr. Beklædningsgenstande. 27 har søgt og 36 tilbudt Arbejde. Denne Virksomhed, der syntes saa berettiget, burde, da Vinteren tiltog og Arbejdsefterspørgslen blev større, have været fortsat nogen Tid, særlig da man havde Midler dertil, men maatte desværre afsluttes, fordi Generalforsamlingen og af den følgende Forhold paa forskellig Maade blev fremtvungen.
Ved Kredsens Generalforsamling, der afholdtes d. 16. Marts, bød Formanden, Elise Beyer, Velkommen, aflagde Beretning om Kredsens Virksomhed i det forløbne Aar og frem lagde tillige Regnskabet, da Kassereren ikke var tilstede. Regnskabet balancerede med 319 Kr. 36 øre, Beholdning 25 Kr. 31 Øre, og godkendtes. Formanden aflagde ligeledes Beretning om Kredsens Velgørenhedsarbejde og fremlagde det særlige Regnskab over dette, hvilket ligeledes godkendtes. Efter Tur afgik Formanden og Styrelsesmedlemmerne Weile og Nyborg. Den sidste genvalgtes, hvorimod de to førstnævnte ikke ønskede Genvalg. Da Formanden motiverede sin Tilbagetræden med, at Samarbejdet med en Minoritet af Bestyrelsen havde vist sig umuligt, erklærede de to tilbageblevne Styrelsesmedlemmer, Damerne Petersen og Lassen, sig solidariske med Formanden og nedlagde deres Mandater, idet de mente, at den paagældende Fraktion indenfor Styrelsen nu maatte tage Styret og Ansvaret. Ved det derefter foretagne Valg genvalgtes Nikoline Nyborg og nyvalgtes Damerne Johnsen, Backe, Nielsen og Wichmann. Til Suppleanter nyvalgtes Damerne Broe og Schafranck og til Revisorer Damerne Gullachsen og Thomsen. Fru Larsen (Søbjerg) takkede den afgaaede Formand for hendes dygtige Ledelse af Foreningen. Frk. Petersen var Mødets Dirigent.
I.L.
Nakskov.
Kredsen afholdt ordinær Generalforsamling d. 10. Maj 1915. Formanden aflagde Beretning om Kredsens Virksomhed. 27. April Aftenunderholdning med Oplæsning af Alma Ahlstrøm Jacobi, fhv. Skuespillerinde, med Musikledsagelse af Fru Brygger Heiberg. Oplæsningen bestod af:
1) »Bergliot« af Bjørnstjerne Bjørnson med Musikledsagelse, 2) Svend Dyrings Hus af H. Hertz. Aftenunderholdningen var til Fordel for Welanderhjemmet. 18. Maj Foredrag af Dr. phil. Frankel om »Georgeisme«. 23. Oktober Foredrag af cand. theol. Deleuran om »Franske Kvinder«. Alle Aftener særdeles vellykkede. Efter Foredragene selskabelig Sammenkomst.
Regnskabet fremlagdes og godkendtes.
Til Styrelsesmedlemmer nyvalgtes: Dagmar Gronenberg, og genvalgtes; Damerne Gerda Hoffmeyer (af Styrelsen genvalgt til Formand), Fischer-Jørgensen (Kasserer) og Clasen.
Til Suppleanter: Damerne Eriksen og Wedderkopp. Revisor blev A. Berg.
Efter Generalforsamlingen indledte Formanden med at lykønske Kvinderne til den politiske Valgret. Takkede i første Række D. K.s energiske, udholdne kvindelige Ledere og Forkæmpere igennem de 40 Aar for deres Arbejde for Sagen.
Derefter talte Dr. Phil. Starcke om »Manden og Kvinden«. Forsamlingen paahørte dette særdeles udmærkede smukke og fornøjelige Foredrag med stor Interesse.
Mødet var godt besøgt. Efter Foredraget samledes en stor Del af Forsamlingen med Dr. Starcke til selskabelig Sammenkomst. Man til bragte saaledes en fornøjelig Times tid, før man skiltes efter denne smukke hyggelige Aften.
Indg. d. 25. 5. 15.
Gerda Hoffmeyer.
Nykøbing F.
Begyndelsen af den nu forløbne Vintersæson prægedes noget af den alt beherskende Interesse for Krigen. Der arbejdedes for de indkaldte Soldater, holdtes 2 »Krigsforedrag« (v. Adj. Andersen) til Fordel for Røde Kors o.s.f r. - Senere var det dog, som om man efterhaanden ogsaa fik Stunder til at tænke paa andre Ting, og 17. November kunde vi som i tidligere Aar fejre Kredsens Fødselsdag under ganske beskedne Former.
I Januar afholdtes Generalforsamling m. delvis Valg af Bestyrelsesmedlemmer, idet Skovkasserer Marie Larsen ønskede at fratræde. Den nuværende Styrelse er: Skolebestyrerinde O. Olsen (Formand), Damerne: Becker-Olsen, Høyer, Kildegaard Kryger og Bankkasserer Frederikke Larsen samt Adjunkt Garde.
Samme Aften holdtes der et særdeles interessant Foredrag om Sønderjylland under Krigen. I Marts holdt cand. theol. Deleuran (Nakskov) Foredrag om »Kvinden i det franske Samfund«. I April holdt Adjunkt Sarauw Foredrag om Nationalitet.
21. Maj: Valg af Afsendinge til Odense-Mødet: Valgte blev: Damerne Søgaard, Garde, Skolebestyrerinde Olsen, Møller, Haagensen, Petersen. Holmstrup, Nielsen, Kildegaard, Kryger og Drucker. 1. Juni .d. A. paatænkes afholdt et Møde, hvortil Medlemmer fra hele Stiftet indbydes, for paa festlig Maade med Taler og Sange at fejre Kvindernes politiske Valgret.
23. 5. 15.
P. Garde.
Ry.
Vi begyndte vore Møder i September 1914 med at fejre Foreningens Stiftelsesdag. Formanden gennemgik kortelig de vigtigste Begivenheder i de forløbne 13 Aar, og Sangkoret hersteds bidrog velvillig til Underholdningen. Over 60 Mennesker sluttede Aftenen ved et festligt Kaffebord. Af Talere ved vore maanedlige Vintermøder har vi haft Astrid Hostrup Vejlby, og Højskoleforstander Bording her. Ellers har vi selv paa forskellig Vis og efter Evne udfyldt Mødeaftnerne, der har været ret godt besøgte. Ved vor Generalforsamling i April nyvalgtes til Styrelsen Christine Andreasen og pen. Lærerinde Signe Riis, med stort Stemmeflertal; Formanden genvalgtes enstemmig. Trods de noget Vanskelige og trykkede Tider, har vore Medlemmer været tro, og her har været godt Sammenhold.
Ry ved Gudenaa i Maj 1915.
A. Ottosen.
Silkeborg.
Beretning for Aaret 1914 - 15 aflagt paa Generalforsamlingen d. 11te Marts d. A. af Frk. Lang.
Aaret indlededes med den lovmæssige Generalforsamling d. 25de Februar 1914.
De afgaaende Medlemmer af Bestyrelsen var: Kommunebogholder Frøken Fr. Jochimsen, Kredsens Kasserer og Regnskabsfører, Kursusbestyrerinde Fru Madsen og Kursusbestyrerinde Fru Jochumsen, Sekretær; de genvalgtes alle, og Bestyrelsens 7 Medlemmer har i det forløbne Aar foruden de nævnte 3 Damer været: Fru Dr. Schjøth, Næstformand, Fru Birkefuldm. Eide, Byraadsmedlem Fru Sagfører Grabow og Skolebestyrerinde Frøken Th. Lang, Formand.
Der har i Aarets Løb som sædvanlig været afholdt en Række Møder, ialt 19, nemlig: 12 Bestyrelsesmøder 4 Medlemsmøder og 3 offentlige Møder; det ene af disse var 13de Distrikts Fællesmøde, som holdtes d. 20de Maj 1914 i Skanderborg; og som dels var et Forhandlingsmøde, hvor der valgtes Distriktsbestyrelse (valgt blev Fru Ottosen, Ry, Fru Petersen, Skanderborg, og Frk. Th. Lang, Silkeborg (Formand)); desuden drøftedes forskellige Spørgsmaal vedrørende Dagsordenen for det forestaaende Fællesmøde i Kbh. d. 8.-9. Juni, navnlig Forslaget om Ændringer i Fælleslovene.
Mødet sluttede med et offentligt Foredrag af Hr. Folketingsmand R. Rasmussen, Skanderborg. Ved det andet offentlige Møde her i Byen talte Fru Eide om Mme le Brun, og ved det tredje talte
Hr. Folketingsmand I. C. Christensen om Island.
Desuden har Kredsen her gennem fire Repræsentanter, som valgtes paa Generalforsamlingen:
Frk. Jochimsen, Fru Jochumsen, Fru Bjerregaard og Frk. Lang deltaget i Fællesmødet i København d. 8de og 9de Juni.
Styrelsesmøderne og Medlemsmøderne har som sædvanligt særlig været optagne af at drøfte Kredsens Opgaver og Arbejde, og dette sidste har paa Grund af den enestaaende verdenshistoriske Situation, det forløbne Aar har bragt os ind i, faaet et noget andet Forløb, end det saa ud til ved Aarets Begyndelse.
De første Sager af Betydning, der stod paa Dagsordenen, var dels de forestaaende Hjælpekassevalg her i Byen, dels de atter opdukkende Planer for en Udstilling af Kvindearbejde.
Ang. Hjælpekassevalgene agiteredes for at bibeholde lige saa mange Kvinder som Mænd i Styrelsen; men Kredsens Medlemmer fandt det ikke betimeligt, at D. K. opstillede sin egen Liste.
Ang. Udstillingen viste der sig Interesse for Sagen; uagtet Stemmerne var delte, vedtoges det dog ved Stemmeflerhed paa Medlemsmødet 16. Marts at tage et forberedende Arbejde op for Sagen. Bestyrelsen erklærede sig villig til at gøre dette Arbejde, som skulde bestaa i at undersøge Stemningen for Sagen i 18de Distrikt og dets Omegn og i at forsøge tegnet en Garantisum, der
kunde sikre Foretagendet; endelig i at indhente Oplysninger fra andre Kredse, der havde afholdt saadanne Udstillinger. Med Hensyn til at give saadanne Oplysninger var dels Koldingkredsen, dels Esbjergkredsen som har indhøstet rige Erfaringer gennem de i disse Kredse afholdte vellykkede Udstillinger os til stor Nytte med elskværdig og beredvillig Hjælp i Retning af alle de Oplysninger, vi havde Brug for.
Hele Foraaret gik med dette forberedende Arbejde; der tegnedes hurtig af Medlemmer en Garantisum paa noget over 400 Kr., og fra forskellig Side fik vi Tilsagn om velvillig Assistance og om interessante Udstillingsgenstande; Udstillingen betragtedes nu som fastslaaet; vi tænkte os den afholdt i Haandværkerforeningens Lokaler i Februar 1915; men det skulde ikke blive saaledes.
Verdenskrigen, der omstyrtede saa meget planlagt Arbejde og lammede al Foretagsomhed, gjorde ogsaa sin nedstemmende Indflydelse gældende her. Paa det første Styrelsesmøde efter Krigens Udbrud var alle Styrelsens Medlemmer enige om, at der ikke kunde paaregnes Interesse for en saadan Udstilling under den nuværende utrygge og faretruende Situation, og man enedes om at samle alle Kræfter om et mere direkte Arbejde til Gavn for Familier særlig Kvinder, der paa Grund af Krigsforholdene var blevet arbejdsløse. Og man forelagde nu paa et Medlemsmøde et Forslag til Oprettelse af Sykursus for Mødre, der trængte til Vejledning i Omsyning og Udbedring af Børnetøj, samt at beskæftige arbejdsløse Kvinder med Forarbejdelse af ny Klædningsstykker til Hjælp for dem, der trængte. Styrelsens Forslag blev modtaget med megen Tilslutning, der gav sig et smukt Udtryk deri, at der strømmede Gaver ind dels af Penge, dels af brugt og nyt Tøj til vore Sykursus.
Da der tidligere er givet en detailleret Beretning om hele dette Arbejde, skal det ikke nærmere omtales her. Men en anden Sag ang. hvilken Kredsen er blevet spurgt og har haft Lejlighed til at erklære sig, bør nævnes. I November Maaned modtog Bestyrelsen en Skrivelse fra Silkeborg Skoleudvalg og Skolekommission med Forespørgsel om dennes Stilling til Spørgsmaalet om Oprettelse af kommunal Fortsættelsesundervisning her i Byen. En Forespørgsel, der fremkaldte ivrige Debatter dels i Bestyrelsen, dels paa et Par Medlemsmøder, Debatter, som var naturlige Efterdønninger af den almindelige Drøftelse af dette Spørgsmaal her i Byen. Paa Medlemsmødet
d. l Decbr. 1914, det fjerde Møde, hvor dette Spørgsmaal drøftedes dels indenfor Bestyrelsen, dels blandt Medlemmerne, vedtoges det dog med alle Stemmer mod een at udtale sig for Fortsættelsesundervisningen, dog med den Tilføjelse, at Undervisningen for de unges Pigers Vedkommende ikke blot burde omfatte Læsefag, men ogsaa Husgerning og kvindeligt Haandarbejde. -
Efter at Frk. Lang havde givet Beretning om det forløbne Aar, og efter at det reviderede Regnskab var op læst og godkendt, gik man over til at vælge ny Bestyrelse. Ingen af de afgaaende 4 Bestyrelsesmedlemmer kunde tage mod Genvalg; i deres Sted valgtes: Fru Brems, Fru Junker, Fru Organist Christensen og Fru Damgaard.
Kommunebogholder Frøken Jochimsen valgtes af Generalforsamlingen til Formand i Frøken Langs Sted.
Senere har Bestyrelsen konstitueret sig med Fru Brun som Næstformand, Fru Junker, Kasserer, og Fru Jochumsen, Sekretær.
Skanderborg.
Generalforsamling d. 28. April 1915. Aarets Virksomhed og Regnskab blev fremlagt og godkendt. Man vedtog at ændre § 4 i Kredsens Love saaledes, at Bestyrelsen for Eftertiden bestaar af 7 Medl. i Stedet for 5.
Bestyrelsesvalg 1915: Fru Friis (Fmd.), Fru Wichmand (Næstfmd.) nyvalgt, Frk. Assistent Jensen (Kasserer), Lærerinde Iversen, Sekretær, Fru Petersen (tidl. Fmd. har paa Grund af Sygdom trukket sig tilbage som Formd.), Fru Sørensen, (nyvalgt) og Fru M. Sørensen (nyvalgt); Fru Provstinde Sørensen ønskede ikke Genvalg. Til Supleanter valgtes Fru Thrane og Fru Hansen. Som Revisorer genv. Lærerinderne Barrit og C. Christensen. Forsamlingen overdrog den ny Formand at bringe den afg. Fmd. og Næstfmd. - begge fraværende paa Grund af Sygdom - Kredsens Hilsen og Tak for deres Arbejde i »Dansk Kvindesamfund«.
2. 5. 15.
Sofie Iversen.
Svendborg.
Kredsen afholdt Generalforsamling 20. Maj. Formanden, Anna Redder, bød velkommen og mindede om den store Retfærdighedsgave, den danske Rigsdag havde givet Kvinderne, siden Jutta Møller sidst talte i Foreningen, og ønskede, at den nye Vælgerflok maatte vokse til Fremskridt og Velsignelse for vort Land. (Forsamlingen rejser sig). Derefter aflagdes den her i Bladet optagne Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Regnskabet oplæstes og godkendtes. Efter Tur fratraadte Styrelsesmedlemmerne Damerne Baagøe-Petersen og Tangaa-Hansen,
Ring-Andersen og Anna Redder. De tre sidstnævnte nægtede paa Grund af overvældende Arbejde bestemt at modtage Genvalg. I deres Sted valgtes Damerne Petersen, Valdemarsgade, Holm og Anna Sørensen, Ingeborg Baagøe-Petersen genvalgtes. Til Revisorer genvalgtes Sadelm. Lund og Frk. C. Flindt.
Efter Mødet konstituerede Styrelsen sig med Ingeborg Baagøe-Petersen som Formand, Anna Sørensen som Kasserer og Petra Hansen som Sekretær.
Til Fællesmødet i Odense sendtes 10 Delegerede, da Kredsen har 253 Medlemmer. Den afgaaede Formand valgtes med Akklamation. Desuden valgtes Sadelmager Lund, Damerne Frandsen, Bondegaard, Wilstrup, O. Jensen, Petersen, E. Jacobsen, Brydegaard og de Laforque.
indg. d. 25. 5. 1915.
Anna Redder.
a