« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Christence Lyngby, Rigmor Vigild, Lydia Jensen, Marie Bojsen, Bolette Nielsen

« Se emneord

Kjerte.

Ved Generalforsamlingen i Foraaret 1915 valgtes i Stedet for de afgaaende Styrelsesmedlemmer, der ikke ønskede Genvalg, følgende: Trine Hansen, Foermose, og Sine Pe­dersen, Kjerte. Siden sidste Beret­ning herfra for c. 5/4 Aar siden har Kredsen sørget for at faa udnævnt et Plejebørnstilsyn. I Sommeren 1914 talte Elisa Bjerre, Kerteminde, om »Florence Nightingale«, hvilket Æmne blev saa meget mere aktuelt, som Foredraget fandt Sted ved et Som­mermøde kort før Krigens Udbrud. I det store Møde i København deltog Kredsens Formand som Udsending herfra. Et andet Medlem, Fru Peder­sen Dalsgaard, viste vor Sag og Kredsen her den Interesse at deltage i den nordiske Kongres og Fælles­mødet. Disse to Medlemmer aflagde senere Beretning ved et Sommermøde hos et af Medlemmerne. I Efteraaret læste P. A. Hjælm V. Mallings:  »Bodil«. De sædvanlige Medlemsmø­der med  Oplæsning  og Diskussion om Kvindesagsemner har som ellers været afholdt i Formandens Hjem.

Rigmor Vigild.

 

Møen.

Generalforsamling afholdtes den 13. Maj 1915. Formanden aflagde Beretning for det forløbne Aar. Det reviderede Regnskab oplæstes og god­kendtes enstemmigt. De afgaaende Styrelsesmedlemmer (Bodil Stine Nøhr, Hjertebjerg, Fru Nøhr, Tiendegaarden, Karen Jensen, Provstegaarden, Marie Bille, Pollerup, og Lydia Jensen, Stege) blev alle enstemmigt genvalgt. Efter Generalforsamlingen holdt Pastor Jensen, Kjeldby, et ud­mærket Foredrag, og til Slut var der stort Kaffebord med stor Tilslut­ning. I det forløbne Aar har der væ­ret 6 Styrelsesmøder og 3 Medlems­møder. I Juli Maaned Møde, hvor de Delegerede aflagde Beretning fra Fællesmødet i København. Sidst i Juli Møde i Skoven Ulfshale, hvor Jutta Bojsen Møller talte. Der var stor Tilslutning. Ifølge Skrivelsen fra Hovedkontoret om at tage sig af de enligstillede Kvinder, som var ble­ven arbejdsløse paa Grund af Kri­gen, henvendte vi os til Bladene, som velvillig tog mod vort Opraab. Der meldte sig ogsaa flere Familier her paa Øen, som gerne vilde modtage en af de Kvinder; men der var ingen, der vilde modtage vore Tilbud. I Ok­tober var her Foredrag af Holger Rosenberg. I November en Aftenunder­holdning med Sang, Musik og Dillettantkomedie. Den gav et samlet Overskud af 210 Kr. 91 Øre. 20 Kr, blev givet til Velgørenhed og 190 Kr. 91 Øre blev sendt til Belgierne. Sidst i November Foredrag af Folketings­mand Emil Petersen. I April Maaned Foredrag af Aage Meyer Benedixen (fælles med Foredragsforenin­gen). Vi har haft 3 Samariterkursus. l Kursus i Borre under Ledelse af Doktor Nordgaard med 53 Deltagere, l Kursus i Stege med 69 Deltagere. Haandværkerforeningen havde over­ladt os Lokale i teknisk Skole. Dok­tor Jensa Thøger Sørensen har ledet dette. Sidste Aften sluttede med en lille Fest paa Hotellet, hvor For­manden paa Kursusdeltagernes Veg­ne bragte Doktoren en Tak for den udmærkede og uegennyttige Maade, hvorpaa hun havde ledet det­te Kursus. Overskudet fra Kur­suset, 52 Kr., blev overrakt Dr. Sørensen med Anmodning om at anvende det efter frit Valg til en enligstillet syg eller trængende Kvinde. Doktor Sørensen takkede og opfordrede indtrængende Kvinderne til at slutte sig sammen i Dansk Kvindesamfund; thi selv om det første Punkt paa Programmet, Valgret­ten, nu er opfyldt, saa venter der Kvinderne et stort Arbejde med at dygtiggøre sig i mange Retninger. Paa Doktorens Opfordring fik vi 15 ny Medlemmer. Et tredie Kursus er afholdt i Slotshøj Forsamlingshus ogsaa under Ledelse af Doktor Nord­gaard med 34 Deltagere.

Lydia Jensen.

 

Nyborg.

Kredsen afholdt Generalforsamling den 13. April. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. Betty Graversen ønskede ikke at forblive i Bestyrelsen paa Grund af, at hendes Mand, der er Statsbanefunktionær, i en nær Fremtid vilde blive forflyttet. I Ste­det for valgtes Fru Frandsen samt genvalgtes Sagfører Clausen og Fru Petersen. Aarets Virksomhed har været som følger: Den 6. Maj afhold­tes et talrigt besøgt offentligt Møde, hvor Pastor Anton Bast fra Køben­havn holdt et særdeles livligt, af ud­mærkede Lysbilleder ledsaget Fore­drag om Afholdssagen og Arbejdet i Centralmissionen. Den 8. Maj Distriktsmøde med ca. 70 Deltagere. Marie Rising Rasmussen, Odense, talte om Kvindesagens Stilling i Fremtiden. Ved et den 5. Oktober af­holdt Medlemsmøde fortalte Sagfø­rer Clausen livligt om sine Oplevel­ser paa en Rejse i Tyskland under Mobiliseringen. Den 2. November holdt Thyra Quist Foredrag om en Rejse i Holland. Den 7. December fortalte Marie Ring-Andersen, Svend­borg, om en Fodtur igennem Jylland. I Februar afholdtes et Møde, hvor cand. Adler Lund, Hesselager, holdt et instruktivt Foredrag om Georgeis­men. Den 28. April holdt Overlærer Høirup Foredrag om Enhedsskolen. Under Ledelse af Læge Kiær har Kredsen ladet afholde 2. Samariter­kursus.                      

Den 10. Juni 1915.

Sekretær.

 

Ringkøbing.

Kredsen har i det forløbne Aar  haft fire dygtige og gode Foredrags­holdere. I Novbr. talte Valgmenig­hedspræst Pastor Clausen Bagge, Ringkøbing, om: Kamma Rahbech og Bakkehuset. I Januar talte Pa­stor Øllgaard, Velling, om: Nathalia Zahie. I Februar talte Lærer Nordbek, Ringkøbing, om: Thorvaldsen og hans Kunst og fremviste Lysbilleder. I Marts talte Dr. Starcke, Kø­benhavn, om: Familielivet og dets Betydning for vort Samfund. Saa har vi desuden haft nogle Medlems­møder. I Marts og April har vi haft praktisk Sygeplejekursus med Fru Næss-Schmidt, Ringkøbing, som Le­der. Til dette Kursus var der stor Tilslutning, og der var stor Begej­string over Fruens Maade at under­vise paa. Kursuset sluttede med en lille selskabelig Sammenkomst ved et fælles Kaffebord. I Marts og April havde vi ogsaa et Husholdningskursus i Gang med Fru Nielsen, Borris Landbrugsskole, som Leder. Fruen lærte os at lave god og billig Mad, og der var ogsaa stor Tilslutning. Kur­suset sluttede med en Udstilling af de forskellige Retter, Eleverne havde lært at fremstille, og bagefter havde vi fælles Kaffebord, hvor der lød mange Lovtaler over Fruens store Kunst i at lave god og billig Mad.

Dansk Kvindesamfunds to Hushjælpere har nu været i Virksomhed et Aar, og da Arbejdet er gaaet me­get tilfredsstillende, har vi fæstet dem for et Aar til.

Ved Generalforsamlingen den 11. Maj aflagde Formanden Beretning; og Kassereren aflagde Regnskabet, som godkendtes. Af Styrelsesmed­lemmer afgik efter Tur Damerne Smith, Elise Jensen og Barbara Holm. Førstnævnte ønskede ikke Genvalg, de to sidstnævnte genvalg­tes; som nyt Medlem af Styrelsen valgtes Fru Christensen.

Frk. Smith hører til de gamle Ve­teraner i Dansk Kvindesamfunds Tjeneste. Som Medlem af Dansk Kvindesamfund blev hun tilkaldt i 1897, da Astrid Stampe Feddersen oprettede Kredsen her i Ringkøbing, og blev valgt ind i Styrelsen; hun har siddet der siden og været en god Støtte for Kredsen, hvorfor vi ogsaa sagde hende Tak og udnævnte hen­de til Æresmedlem.

 

Sæby.

Ved Generalforsamlingen den 26. Maj fratraadte Marie Hundahl Stil­lingen som Formand f. Dansk Kvindesamfund i Sæby efter at have be­klædt Stillingen i 6 Aar - fra For­eningens Stiftelse - og været en i alle Maader dygtig og interesseret Formand. Trods energisk Opfor­dring var Fru Hundahl ikke til at formaa at fortsætte. I Stedet valg­tes Jensine Andreasen.

 

Tjæreby.

Den 20. Marts 1915 afholdtes den aarlige Generalforsamling. Forman­den, Christence Lyngby, oplæste det reviderede Regnskab, som balance­rede med 170 Kr. 78 Øre. Regnskabet godkendtes. Formanden aflagde Be­retning. Der har været afholdt 3 of­fentlige Møder med Foredrag af Fol­ketingsmand Jensen-Sønderup, Elisa Bjerre, Kerteminde, og Munda Christensen samt to Kursus, nemlig et 6 Dages Husholdningskursus af Fru Mikkelsen, Skelskør, med 25 Delta­gere, og et Samariterkursus, 6 Afte­ner, af Læge Schleisner, Skelskør, med 40 Deltagere. Der har været stor Glæde hos Deltagere over begge Kursus. Ved Styrelsesvalget genvalg­tes Christence Lyngby (Formand og Kasserer), Ingeborg Larsen, Lundby; nyvalgt blev Gertrud Petersen, Lund­by, Gdr. N. Hansen, Egeslevlille, og Gdr. H. Nielsen, Ærtebjerg. Som Re­visor genvalgtes Bine Hansen, Tys-tofte. Efter Generalforsamlingen af­holdtes offentligt Møde. Ved dette holdt Læge Schleisner et aldeles ud­mærket Foredrag om »Moderne Læ­gevidenskab«. Det hørtes med stor Opmærksomhed og Interesse af den store Forsamling. Ved Kaffebordet overrakte Formanden en meget smuk Sølvvase til Læge Schleisner fra alle Deltagerne i Samariterkursus’et, idet hun udtalte sin og alle Deltagernes Glæde over og Tak for det nu afslut­tede Kursus.

Christence Lyngby.

 

Tørring.

Kredsen holdt Generalforsamling den 21. Maj 1915. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. Af Styrelsen afgik Damerne Stensballe og Vaaben og Hr. Frode Kristensen, der blev genvalgt. Nyvalgt blev Damerne Jensen og Myllerup. Til Revisorer genvalgtes Damerne Bækgaard og Laura Kristensen. Formanden, Kir­sten Rasmussen, Kassereren, Frode Kristensen, genvalgtes.

K. R.

 

Ulfborg.

I Beretningen fra Ulfborgkredsen, som findes i Nr. 9-10 for 1915, staar Kristen Strandbygaard i Stedet for Kirstine S. Ligeledes staar der Kri­sten Povlsgaard, skal være Kir­stine P.                     Marie Bojsen.

 

Ørslev.

Kredsen har i Vinter 1915 afholdt et 6 Dages Samariterkursus, hvor 5 Valborg Andersen, København,  underviste i Forbinding og holdt Fore­læsning om det menneskelige Lege­mes Bygning. I Kursuset deltog 66 Elever, som alle var meget glade for den gode Undervisning. Sidste Dag fik vi et udmærket Foredrag om Bakterierne, hvor Foreningens Med­lemmer var indbudt; Eleverne fore­tog en Opvisning af, hvad de havde lært, og Aftenen sluttede med Sang og Oplæsning og fælles Kaffebord. I Anledning af 5. Juni har Ørslev Kredsen ikke foretaget noget ud over, at vor tidligere Formand, Jensine Arentoft, Ørslev, og undertegnede var i København den Dag og deltog i Kvindetoget til Amalienborg.

Den 9. Juni 1915.

Bolette Nielsen, Formand.