« Tilbage til søgeresultaterne

En Misforstaaelse

« Se emneord

Forskellige Tilhørere fra det af det opløste Landsforbund for Kvinders Valgret i Juli i Aalborg afholdte Møde, har spurgt os om det Indtryk, de tog med derfra, nemlig, at Dansk Kvindesamfund ikke skulde være re­præsenteret til den internationale Kvindevalgrets Alliance er rigtigt. Vi skal derfor tillade os at fremkomme, med følgende Oplysninger:

En Sammenslutning af danske For­eninger, faglige saavel som Stemmeretsklubber, var optaget i Alliancen, før Dansk Kvindesamfund søgte Op­tagelse i denne.

Da Alliancens Love den Gang ikke tillod, at mere end et Forbund fra samme Land blev optaget i den, meldte Dansk Kvindesamfund sig ind i den før omtalte allerede optagne Sam­menslutning »Danske Kvindeforenin­gers Valgretsforbund« og har siden deltaget  med 4 Repræsentanter ved hver af Alliancen afholdt Kongres, ligesom Forretningsfører for Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor, Redaktionssekretær ved Dansk Kvindesamfunds Medlemsblad, Th. Daugaard, siden 1909 har været interna­tional Sekretær for Valgretsforbun­det overfor Alliancen.

Naar en Tilhører fra det ovenfor omtalte Møde har faaet det Indtryk, at »en Bondekone ikke kan blive re­præsenteret i Alliancen«, hvis det paa Mødet nystiftede »Dansk Lands­forbund for Kvinders Valgret« ikke dannedes, da hviler dette Indtryk altsaa paa en fuldkommen Misfor­staaelse af, hvad der kan være ble­ven sagt, idet en saadan Forvræng­ning af de virkelige Forhold selvføl­gelig ikke kan have fundet Sted.

Formanden for Danske Kvindefor­eningers Valgretsforbund, Skolekøkkeninspektrice Eline Hansen, der i 1914 deltog i et Møde i London, hvor Præsidenten for  Alliancen, Mrs. Chapmann Catt var til Stede, fik af hende Paalæg om at spørge de i Valgretsforbundet repræsenterede Grupper, om de ikke vilde støtte Al­liancen ved at blive staaende i den­ne indtil næste Kongres, hvor Love­ne om Optagelse af Forbund fra Lande med Kvindevalgret skal revideres. Dette gav Dansk Kvindesam­fund, ligesom de øvrige Grupper i Valgretsforbundet, sin Tilslutning. D. K. staar altsaa i Alliancen.
Vi haaber hermed at have klaret den Misforstaaelse, der fremkom paa Mødet i Aalborg.