« Tilbage til søgeresultaterne
Et Monument for Kvindevalgretten
Det bør staa paa Slotsholmen i København.
Fra alle Dele af Landet hører man Røster, der slaar til Lyd for at rejse et Mindesmærke til Ære for Kvindevalgrettens Sejr i Danmark. Jyderne har udsendt et Opraab til Landets Kvinder om at yde Bidrag til en Bautasten paa Himmelbjerget, paa Sjælland foreslaar man en Mindestøtte i Ringsted,
paa Fyn er der Planer oppe om at rejse en saadan paa Frøbjerg Bavnehøj, og endelig har Forfatterinden Gyrithe Lemche udkastet Tanken om en Rytterstatue af Dronning Margrethe paa Slotsholmen i København.
Det er ganske naturligt, at danske Kvinder i denne Tid føler Trang til at give deres Frihedsglæde og Selvfølelse et momumentalt Udtryk for Efterverdenen og for vor Samtid, men det var mere end trist, om alle de Planer, der er udkastet, førte til det Resultat, at der rejstes en Del Smaamonumenter rundt i Landet. Thi skal et saadant Mindesmærke have den historiske Betydning det fortjener, maa det være et storslaaet nationalt Kunstværk. Det maa rejses af alle Landets Kvinder, af Sjællændere, Jyder og Fynboer i Forening. Høj og lav, ung og gammel, alle maa, hver efter Evne, yde en Skærv hertil.
Man maa haabe at Kvinderne ser stort paa Sagen og i Tide opgiver alle Særønsker; thi det maa staa alle klart, at et saadant Monument skal og bør rejses i vor Hovedstad.
Naar Fru Lemche foreslaar Slotsholmen som en passende Plads hertil, er denne Plan meget tiltalende, da denne Grund ikke tilhører Københavns Kommune, men er Statens Eje.
Hvorledes Mindesmærket iøvrigt skal være, om man skal vælge en Rytterstatuet af Dronning Margrethe, en Sokkel med en allegorisk Kvindefigur, en Bautasten eller en Obelisk, ja, derom er Meningerne selvfølgelig delte, men derom kan senere træffes Bestemmelse. Det naturligste vilde være at udbyde til en Konkurrence. Foreløbig gælder det om at samle alle Traade til een fælles Handling.
Fru H.
Efter at have læst K. og Sf. af 30. Juli og med en vis Begejstring givet den Tanke min Tilslutning, at danske Kvinder skulde rejse en Margrethe-Statue i vor Hovedstad til Minde om Kvindevalgrettens Sejr i Danmark, var jeg enig med Fællesstyrelsen i, at Opgaven, om den end var stor, saa dog ingenlunde var for stor.
Men saa traadte paa samme Tid frem for mig Synet af den store Ulykke, som for Tiden hærger det bedste og skønneste i Landene, de tusind Hjem, der lægges øde, Kunstskatte, der knuses, som var de intet værd, og alle de Mennesker, der myrdes, og som der næsten bliver talt mindre om, end om de ødelagte hundredaarige Mindesmærker, dertil Tanken om Vinteren, der kommer, da Masser af Mennesker, baade i de krigsførende og neutrale Lande, nødvendig kommer til at lide Nød paa Grund af den Forrykkelse af Handel og Vandel, samt den Ødelæggelse af Værdier, som Krigen fører med sig, og derfor stod det mig klart, at en saa stor Indsamling af Penge, som Margrethe Monumentet vilde kræve, ca. 100,000 Kr., vilde være daarlig paa sin Plads saalænge Evropa er i Nød, og vi maaske ikke ved, hvad Dag vi selv her i Danmark kan drages med ind i Ulykken.-
Naar vi derimod engang kan se lysere Tider i Møde, og Fredens Dag oprinder for os igen, da synes jeg, at vi med bedre Samvittighed kan rejse Mindesmærker for Sejrene, vi indadtil har vundet, og dermed haabe, at Kvindens første Gerning bliver at kæmpe for Fred mellem Mennesker og Lande.
Kerteminde d. 1. August.
M. Boisen.
Svar til Fru Boisen.
Det er næppe Tanken, at en større Indsamling til en Margrethestatue skal finde Sted, hvis Krig og Dyrtid kommer til at kue Landet. For Øjeblikket ruller Pengene jo værre end nogensinde til al Slags Gøgl og Luksus. Jeg hørte for Eks. forleden, at en stor Diamanthandler har sagt, at han aldrig har solgt saa mange Diamanter til Damerne som i dette Krigsaar, og jeg tror det gerne. Pengene strømmer som en blinkende Flod ud over Markedet, og ikke til Fornødenheder alene. De Penge, som i Øjeblikket spares til Margrethestatuen og lignende Foretagender, strømmer alligevel, men blot et andet Sted hen, hvor de maaske faar mindre blivende Værd end et skønt og momumentalt Billedhuggerarbejde vilde give dem. Landets Befolkning bliver næppe rigere, fordi vi sparer Valgretsmindesmærket, men Landets Hovedstad bliver et skønt Kunstværk fattigere, og jeg synes for mit eget Vedkommende godt, at Kvinderne kan være bekendt, selv under en Dyrtid, at ofre l Krone hver, for at smykke Slotsholmen med et Kunstværk, tilmed skabt af en Kvinde. Det er jo dog ikke et helt uproduktivt Foretagende, ej heller Stene for Brød, det vil give Arbejde til Stenhuggere og Bronzestøbere og Brød til deres Familier. - En større Landsindsamling bør naturligvis falde paa en i flere Henseender passende Tid, men det som nu skal ske, om det vinder Tilslutning, er at danske Kvinder, saa mange som føler Interesse for Sagen, skal give hverandre Haandslag paa, at nu, Kvinderne er blevne politiske Borgere, skal der rejses et Æresminde for den Kvinde, hvis politiske Stordaad maaske alligevel i det skjulte har virket mere i Agitationen for Kvinders Valgret end samtlige Kvindeforeninger med Valgretten paa deres Program, fordi hun paa Forhaand har kulkastet ethvert Dogme om Kvinders politiske Umulighed.
Til det forberedende planlæggende Arbejde haaber vi, at enhver Kvinde, som sympatiserer med Tanken om en Margrethe-Statue, vil yde Hjælp, saa kommer Pengene nok, naar det er Tid at kalde paa dem.
Gyrithe Lemche.
Flere Bidrag om dette Spørgsmaal maa vente til næste Nummer.
Red.
