« Tilbage til søgeresultaterne
Lærerindernes Stilling i Gymnasieskolerne
Aaret 1908 er et Mærkeaar for Kvinderne. Da blev der nemlig ved Lov givet Piger Adgang til Statsskolerne. - Ikke alle Statsskoler har dog endnu aabnet Døren for den kvindelige Ungdom, idet Rektorerne ved Metropolitanskolen og ved Odense Katedralskole ikke ønsker Fællesundervisningen indført ved disse Skoler. I de 11 Statsskoler, hvor denne Undervisning er indført, befinder der sig ca. 780 Piger mod 2000 Drenge*), og der synes kun at være een Mening om, at Drenge og Piger øver en heldig Indflydelse paa hinanden under Arbejdet og bringer et Liv og en Friskhed ind i Skolen, som vi Lærere ikke kunde tænke os at undvære, naar vi først er vant dertil. Loven af 1903, der aabnede Statsskolen for Pigerne, maatte selvfølgelig ogsaa sørge for, at disse ikke overlodes til Opdragelse og Undervisning af Mænd alene, og der er derfor truffet forskellige Bestemmelser angaaende Lærerindernes Ansættelse og hele Stilling i Fællesskolen. Det hedder herom i Kgl. Anordning om Undervisningen i Statens Fællesskoler for Drenge og Piger af 31. Juli 1903: »Ved enhver Skole, som har Fællesundervisning, skal der, ved indtrædende Embedsledighed, eller ogsaa, uden Hensyn til dette, saa snart der er mindst 30 Piger i en Skole, ansættes en fast Lærerinde, som kan undervise i eet eller flere Læsefag i det mindste gennem hele Mellemskolen. - Denne Lærerinde skal med Titel af Inspektrice føre Tilsynet med Pigerne i alt, hvad der angaar disses særlige Forhold i Skolen, samt i det hele være Skolebestyrerens Raadgiverinde med Hensyn til Pigernes Behandling, og have Ret til at foreslaa ham alle Forholdsregler, som Hensynet til deres særlige Interesser efter hendes Skøn kræver, og lede deres Iværksættelse.
Efterhaanden som Fællesundervisningen i sit fulde Omfang gennemføres i en Skole, og Antallet af kvindelige Elever i den stiger, skal der ved indtrædende Embedsledighed ses paa, at faste Lærerinder ansættes i passende Forhold til de kvindelige Elevers Tal. Disse Lærerinder skal kunne gennemføre Undervisningen i deres Fag gennem alle Mellemskolens Klasser, og om muligt, ogsaa i Realklassen og Gymnasiet; og de skal i alt, hvad Undervisningen og Deltagelsen i Skolestyrelsen angaar, være stillede jævnsides med deres mandlige Kolleger. Lærerpersonalets Venteværelse skal være fælles for baade Lærere og Lærerinder.«
Som det fremgaar af denne Anordning, er der gjort prisværdige Forsøg paa at sidestille Lærerinderne med deres mandlige Kolleger; de har fuldt ud samme Ansvar, skal have fri Adgang til Lærerværelset og samme Ret til at udtale sig paa Lærermøder om alle Skolespørgsmaal. Kun paa eet Punkt hører Ligheden op, nemlig naar Spørgsmaalet bliver om Lønningerne. Ved Statsskolerne er Lønsatserne følgende:
Overlærere: 3,600 Kr. stigende i 12 Aar til 4,800 Kr. Overlærerinder: 2,400 Kr. stigende i 15 Aar til 3,300 Kr. Adjunkter: 2,400 Kr. stigende i 20 Aar til 4,000 Kr. Lærerinder: 1,500 Kr. stigende i 12 Aar til 2,400 Kr.
Daglig Undervisningstid 4 Timer.
Timelærere lønnes med 1,720 Kr. aarlig, Timelærerinder med 1,440 Kr. aarlig**).
Ved »De forenede Skoler«, i København:
Fast ansatte Gymnasielærere: 2,160 Kr, stigende i Løbet af 18 Aar til 3,456 Kr. Andre Lærere: 1,382 Kr. stigende i Løbet af 18 Aar til 1,987 Kr.
Timelærere: I. Lønklasse: 1,987 Kr. stigende i Løbet af 18 Aar til 3,024 Kr. II. Lønklasse: 1,296 Kr. stigende i Løbet af 18 Aar til 1,728 Kr.
Den daglige Undervisningstid er 6 Timer.
Lønningsvilkaarene for Lærere og Lærerinder er ens, men faktisk er de fleste Lærerinder kun i II. Lønklasse (»fast ansatte andre Lærere« og »Timelærere af II. Klasse«), af de i Skoleaaret
1910 – 11 ved »De forenede Skoler« ansatte Lærerinder - i alt 100 - saledes de 88.
Ved »Kolding højere Almenskole« lønnes efter følgende Skala: Lærere: 2,700 Kr. stigende til 4,100 Kr. Lærerinder: 2,050 Kr. stigende til 2,550 Kr. Dagligt Timetal 5.
Lærere, der underviser mindst 8 ugentlige Timer i Gymnasiet, faar desuden et aarligt Tillæg paa 300 Kr., medens Lærerinder for samme Arbejde faar 150 Kr. aarligt.
Ved de andre større kommunale Gymnasieskoler er Lønningerne for Lærere 2,400 Kr. stigende i Løbet af 20 Aar til 3,800 Kr. Lærerinder 1900 Kr. stigende i Løbet af 20 Aar til 2,400 Kr. Dagligt Timetal 5.
Jeg overlader til Læserne at anstille Betragtninger over disse Tal, der tydeligt nok viser, hvor langt vi Kvinder er fra Virkeliggørelsen af vore Krav om samme Løn for samme Arbejde.
I denne Forbindelse har det sin Interesse at se, i hvilket Omfang man benytter den kvindelige Arbejdskraft. Jeg skal her holde mig til de 11 Statsskoler, som har indført Fællesundervisning. Ifølge Aarsberetningerne af 1914 fra disse Skoler er der ialt ansat 32 Lærerinder. Af disse er kun de 15 fast ansatte, de øvrige er Timelærerinder. Ingen af de fast ansatte Lærerinder er endnu naaet saa vidt i Anciennitet, at de er blevet Overlærerinder. 6 Lærerinder fører i Aarsberetningerne Titel af Adjunkt, hvilket de dog egentlig ikke har Ret til, da der ifølge Loven kun findes mandlige Adjunkter; Kvinderne benævnes i Loven Lærerinder og Overlærerinder. Kun to benævnes med Titel af Inspektrice, og saa vidt jeg kan se, er der i 1914 kun to af alle Statsskolernes Lærerinder, der underviser i Gymnasiet (Frøken Sørensen ved Nykøbing Katedralskole i Fransk og Frøken Wulsten ved Ribe Statsskole i Engelsk).
Det fremgaar heraf, at Kvinderne endnu indtager en meget beskeden Plads blandt Den store Stab af Lærere ved Statsskolerne. Grundene hertil er forskellige, og jeg skal i det følgende paapege nogle af dem, som synes mig de væsentligste.
For det første melder der sig for faa kvalificerede kvindelige Ansøgere til Embederne ved de højere Skoler. Blandt de Lærerinder, der for Tiden er ansatte i Statsskolerne, findes en Del, som har Lærerindeeksamen, men kun ganske enkelte Cand. mag.’er. Kvinderne maa møde op med fuldt ud samme Uddannelse som deres mandlige Kolleger, og helst maa de tillige kunne undervise i Gymnastik og Haandgerning. Det er jo i disse Fag, at der først og fremmest er Brug for Lærerinder. Man skulde synes, at netop disse Embeder kunde være et passende Maal for mange af de kvindelige Studenter. Undervisning er jo dog noget af det, som vi Kvinder magter bedst, og som tilfredsstiller os mest, ligesom det ogsaa er et Omraade, paa hvilket vi gennem en lang Aarrække har høstet Erfaringer ved private og kommunale Skoler. For Tiden er der en Del unge kvindelige Studenter, som gaar over paa Seminarierne og derfra ind i Kommuneskolerne; men en Del af de dygtigste burde foretrække at fuldernde deres Uddannelse ved Universitetet og saa søge ind i Gymnasieskolerne uden Hensyn til de uretfærdige Lønningsforhold. Det staar i Kvindernes Magt med Tiden at ændre og forbedre deres Stilling, naar de først har vist, at de er den fuldt ud voksen.
Endvidere anføres det ofte som Grund til at der ansættes saa faa Lærerinder, at Sygelighed og deraf følgende Forsømmelse er saa stor blandt disse og langt større end mellem Lærerne. Det er vistnok en beklagelig Kendsgerning, at Lærerinderne overalt forsømmer mere end Lærerne, og man glemmer ikke at benytte dette Argument imod os. Imidlertid bliver Lærerindernes Sundhedstilstand ikke bedre derved, at man kræver et stort Arbejde af dem for en forholdsvis lille Løn, saa at kun de færreste har Raad til at holde et Menneske til at sørge for deres Forplejning i Hjemmet. Mange maa af Nødvendighed udføre et stort husligt Arbejde ved Siden af Skolegerningen og maa indtage deres Maaltider i Pensionater, hvilket i Længden er næsten uudholdeligt. Lærerne derimod er saaledes stillet, at de alle kan skabe sig et virkeligt Hjem.
Endelig har vi hidtil ikke været repræsenteret paa Rigsdagen, og ofte er vi kun daarligt repræsenteret i Byraadet, saa at vi Gang paa Gang forsømmer at tale i rette Tid og paa rette Sted. Saaledes kunde det f. Eks. ske, at man i 1908 paa Rigsdagen vedtog en Lønningslov for Lærere ved Kommuneskolen, ifølge hvilken Statens Tilskud til en Lærer forhøjedes fra 900 Kr. til 1400 Kr., medens det for en Lærerinde blev nedsat fra 700 Kr. til 500 Kr. Da denne Lov danner Grundlaget for de kommunale højere Almenskolers Lønsatser, er der Anledning til at have Opmærksomheden henvendt paa dette Punkt.
I det hele bør det være os klart, at Lærerindernes Stilling i de højere Almenskoler ikke er, som den bør være, at vi selv til Dels er Skyld i, at Forholdene ikke er tilfredsstillende, og at det staar i vor Magt at skaffe os bedre Kaar i Fremtiden.
Kolding 1915.
Johanne Lund, Jakobsen,
Lærerinde ved Kolding højere Almenskole.
*) De følgende Oplysninger om Lønsatserne er hentet fra Rigsdagstidende (Kultusministerens Motivering angaaende Forslag til Tilskud til de private højere Almenskoler i København. Frederiksberg og Gentofte). Herfra undtages Oplysningerne om Lønningerne ved Kolding højere Almenskole.
