« Tilbage til søgeresultaterne

Lærerindernes Stilling i Gymnasieskolerne

Af: Johanne Jacobsen

« Se emneord

Aaret 1908 er et Mærkeaar for Kvinderne. Da blev der nemlig ved Lov givet Piger Adgang til Statsskolerne. - Ikke alle Statsskoler har dog endnu aabnet Døren for den kvindelige Ungdom, idet Rek­torerne ved Metropolitanskolen og ved Odense Katedralskole ikke øn­sker Fællesundervisningen indført ved disse Skoler. I de 11 Statssko­ler, hvor denne Undervisning er indført, befinder der sig ca. 780 Pi­ger mod 2000 Drenge*), og der synes kun at være een Mening om, at Drenge og Piger øver en heldig Indflydelse paa hinanden under Arbejdet og bringer et Liv og en Friskhed ind i Skolen, som vi Lærere ikke kunde tænke os at und­være, naar vi først er vant dertil. Loven af 1903, der aabnede Stats­skolen for Pigerne, maatte selvføl­gelig ogsaa sørge for, at disse ikke overlodes til Opdragelse og Under­visning af Mænd alene, og der er derfor truffet forskellige Bestem­melser angaaende Lærerindernes Ansættelse og hele Stilling i Fæl­lesskolen. Det hedder herom i Kgl. Anordning om Undervisningen i Statens Fællesskoler for Drenge og Piger af 31. Juli 1903: »Ved en­hver Skole, som har Fællesunder­visning, skal der, ved indtrædende Embedsledighed, eller ogsaa, uden Hensyn til dette, saa snart der er mindst 30 Piger i en Skole, ansæt­tes en fast Lærerinde, som kan un­dervise i eet eller flere Læsefag i det mindste gennem hele Mellem­skolen. - Denne Lærerinde skal med Titel af Inspektrice føre Til­synet med Pigerne i alt, hvad der angaar disses særlige Forhold i Skolen, samt i det hele være Sko­lebestyrerens Raadgiverinde med Hensyn til Pigernes Behandling, og have Ret til at foreslaa ham al­le Forholdsregler, som Hensynet til deres særlige Interesser efter hendes Skøn kræver, og lede de­res Iværksættelse.

Efterhaanden som Fællesunder­visningen i sit fulde Omfang gennemføres i en Skole, og Antallet af kvindelige Elever i den stiger, skal der ved indtrædende Embeds­ledighed ses paa, at faste Lærerinder ansættes i passende Forhold til de kvindelige Elevers Tal. Disse Lærerinder skal kunne gennemfø­re Undervisningen i deres Fag gennem alle Mellemskolens Klas­ser, og om muligt, ogsaa i Real­klassen og Gymnasiet; og de skal i alt, hvad Undervisningen og Del­tagelsen i Skolestyrelsen angaar, være stillede jævnsides med deres mandlige Kolleger. Lærerpersona­lets Venteværelse skal være fælles for baade Lærere og Lærerinder.«

Som det fremgaar af denne An­ordning, er der gjort prisværdige Forsøg paa at sidestille Lærerinderne med deres mandlige Kolle­ger; de har fuldt ud samme An­svar, skal have fri Adgang til Læ­rerværelset og samme Ret til at udtale sig paa Lærermøder om al­le Skolespørgsmaal. Kun paa eet Punkt hører Ligheden op, nemlig naar Spørgsmaalet bliver om Løn­ningerne. Ved Statsskolerne er Lønsatserne følgende:

Overlærere: 3,600 Kr. stigende i 12 Aar til 4,800 Kr. Overlærerinder: 2,400 Kr. stigende i 15 Aar til 3,300 Kr. Adjunkter: 2,400 Kr. sti­gende i 20 Aar til 4,000 Kr. Lærer­inder: 1,500 Kr. stigende i 12 Aar til 2,400 Kr.

Daglig Undervisningstid 4 Timer.

Timelærere lønnes med 1,720 Kr. aarlig, Timelærerinder med 1,440 Kr. aarlig**).

Ved »De forenede Skoler«, i København:

Fast ansatte Gymnasielærere: 2,160 Kr, stigende i Løbet af 18 Aar til 3,456 Kr. Andre Lærere: 1,382 Kr. stigende i Løbet af 18 Aar til 1,987 Kr.

Timelærere: I. Lønklasse: 1,987 Kr. stigende i Løbet af 18 Aar til 3,024 Kr. II. Lønklasse: 1,296 Kr. stigende i Løbet af 18 Aar til 1,728 Kr.

Den daglige Undervisningstid er 6 Timer.                   

Lønningsvilkaarene for Lærere og Lærerinder er ens, men faktisk er de fleste Lærerinder kun i II. Lønklasse (»fast ansatte andre Lærere« og »Timelærere af II. Klasse«), af de i Skoleaaret

1910 – 11 ved »De forenede Skoler« ansatte Lærerinder - i alt 100 - saledes de 88.

Ved »Kolding højere Almensko­le« lønnes efter følgende Skala: Lærere: 2,700 Kr. stigende til 4,100 Kr. Lærerinder: 2,050 Kr. stigen­de til 2,550 Kr. Dagligt Timetal 5.

Lærere, der underviser mindst 8 ugentlige Timer i Gymnasiet, faar desuden et aarligt Tillæg paa 300 Kr., medens Lærerinder for sam­me Arbejde faar 150 Kr. aarligt.

Ved de andre større kommunale Gymnasieskoler er Lønningerne for Lærere 2,400 Kr. stigende i Lø­bet af 20 Aar til 3,800 Kr. Lærer­inder 1900 Kr. stigende i Løbet af 20 Aar til 2,400 Kr. Dagligt Ti­metal 5.

Jeg overlader til Læserne at an­stille Betragtninger over disse Tal, der tydeligt nok viser, hvor langt vi Kvinder er fra Virkeliggørelsen af vore Krav om samme Løn for samme Arbejde.

I denne Forbindelse har det sin Interesse at se, i hvilket Omfang man benytter den kvindelige Arbejdskraft. Jeg skal her holde mig til de 11 Statsskoler, som har ind­ført Fællesundervisning. Ifølge Aarsberetningerne af 1914 fra dis­se Skoler er der ialt ansat 32 Læ­rerinder. Af disse er kun de 15 fast ansatte, de øvrige er Timelæ­rerinder. Ingen af de fast ansatte Lærerinder er endnu naaet saa vidt i Anciennitet, at de er blevet Overlærerinder. 6 Lærerinder fø­rer i Aarsberetningerne Titel af Adjunkt, hvilket de dog egentlig ikke har Ret til, da der ifølge Lo­ven kun findes mandlige Adjunkter; Kvinderne benævnes i Loven Lærerinder og Overlærerinder. Kun to benævnes med Titel af In­spektrice, og saa vidt jeg kan se, er der i 1914 kun to af alle Stats­skolernes Lærerinder, der under­viser i Gymnasiet (Frøken Søren­sen ved Nykøbing Katedralskole i Fransk og Frøken Wulsten ved Ri­be Statsskole i Engelsk).

Det fremgaar heraf, at Kvinder­ne endnu indtager en meget be­skeden Plads blandt Den store Stab af Lærere ved Statsskolerne. Grun­dene hertil er forskellige, og jeg skal i det følgende paapege nogle af dem, som synes mig de væsent­ligste.

For det første melder der sig for faa kvalificerede kvindelige Ansø­gere til Embederne ved de højere Skoler. Blandt de Lærerinder, der for Tiden er ansatte i Statssko­lerne, findes en Del, som har Lærerindeeksamen, men kun ganske enkelte Cand. mag.’er.  Kvinderne maa møde op med fuldt ud sam­me Uddannelse som deres mandli­ge Kolleger, og helst maa de tillige kunne undervise i Gymnastik og Haandgerning. Det er jo i disse Fag, at der først og fremmest er Brug for Lærerinder.   Man skulde synes, at netop disse Embeder kun­de være et passende Maal for mange af de kvindelige Studenter. Un­dervisning er jo dog noget af det, som vi Kvinder magter bedst, og som tilfredsstiller os mest, ligesom det ogsaa er et Omraade, paa hvil­ket vi gennem en lang Aarrække har høstet Erfaringer ved private og kommunale Skoler. For Tiden er der en Del unge kvindelige Stu­denter, som gaar over paa Semi­narierne og derfra ind i Kommu­neskolerne; men en Del af de dygtigste burde foretrække at fuldernde deres Uddannelse ved Univer­sitetet og saa søge ind i Gymnasieskolerne uden Hensyn til de uret­færdige Lønningsforhold. Det staar i Kvindernes Magt med Tiden at ændre og forbedre deres Stilling, naar de først har vist, at de er den fuldt ud voksen.

Endvidere anføres det ofte som Grund til at der ansættes saa faa Lærerinder, at Sygelighed og der­af følgende Forsømmelse er saa stor blandt disse og langt større end mellem Lærerne. Det er vist­nok en beklagelig Kendsgerning, at Lærerinderne overalt forsømmer mere end Lærerne, og man glemmer ikke at benytte dette Ar­gument imod os. Imidlertid bli­ver Lærerindernes Sundhedstil­stand ikke bedre derved, at man kræver et stort Arbejde af dem for en forholdsvis lille Løn, saa at kun de færreste har Raad til at holde et Menneske til at sørge for deres Forplejning i Hjemmet. Mange maa af Nødvendighed udføre et stort husligt Arbejde ved Siden af Skolegerningen og maa indtage deres Maaltider i Pensionater, hvilket i Længden er næsten uud­holdeligt. Lærerne derimod er saaledes stillet, at de alle kan skabe sig et virkeligt Hjem.

Endelig har vi hidtil ikke væ­ret repræsenteret paa Rigsdagen, og ofte er vi kun daarligt repræsenteret i Byraadet, saa at vi Gang paa Gang forsømmer at tale i rette Tid og paa rette Sted. Saaledes kunde det f. Eks. ske, at man i 1908 paa Rigsdagen vedtog en Lønningslov for Lærere ved Kommu­neskolen, ifølge hvilken Statens Tilskud til en Lærer forhøjedes fra 900 Kr. til 1400 Kr., medens det for en Lærerinde blev nedsat fra 700 Kr. til 500 Kr. Da denne Lov danner Grundlaget for de kommuna­le højere Almenskolers Lønsatser, er der Anledning til at have Op­mærksomheden henvendt paa det­te Punkt.

I det hele bør det være os klart, at Lærerindernes Stilling i de høje­re Almenskoler ikke er, som den bør være, at vi selv til Dels er Skyld i, at Forholdene ikke er til­fredsstillende, og at det staar i vor Magt at skaffe os bedre Kaar i Fremtiden.

Kolding 1915.

Johanne Lund, Jakobsen,

Lærerinde ved Kolding højere Almenskole.

*) De følgende Oplysninger om Lønsatserne er hentet fra Rigsdagstidende (Kultusmini­sterens Motivering angaaende Forslag til Tilskud til de private højere Almenskoler i København. Frederiksberg og Gentofte). Herfra undtages Oplysningerne om Løn­ningerne ved Kolding højere Almenskole.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner