« Tilbage til søgeresultaterne
En kort Bemærkning
Idet jeg takker for Optagelsen af mit Stykke »Lad os skilles«, beder jeg om Plads for et lille Gensvar til G. L.
Nej, jeg har aldrig anset Dansk Kvindesamfund for en Valgretsforening, for hvem Valgretten er Maalet; jeg ved nok, at Valgretten er Midlet, og at der er meget tilbage, før vi naar Maalet, den fulde Ligestilling. Men jeg mener, at naar vi nu har dette Middel (Valgretten), saa er Kvindeforeningen ikke mere saa nødvendig, thi den er jo ogsaa et Middel. Jeg mener derfor, at vi skal »lade vort halvfærdige Hus staa, som det staar«, og flytte ind i det store Hus, hvor Mænd og Kvinder sammen skal arbejde ikke alene for Kvinders Ret, men for Menneskeslægtens Lykke.
Forøvrigt mener jeg ikke, at Kvinders Frigørelse er »Kvinders eget Værk«, end mindre nogen Kvindeforenings, lige saa lidt som Bøndernes Frigørelse i sin Tid var Bøndernes, eller som Husmandsstandens Rejsnings er Husmandsforeningens Værk. Jeg mener, at det altsammen er en Følge af den demokratiske Bevægelse, der er gaaet over Verden og er trængt igennem til alle Samfundslag og vakt Kravet hos dem om Frihed og Selvstændighed. Men naturligvis har Kvindeforeningerne været en stærk og uundværlig Støtte for Kvindernes Frigørelse.
Gyrithe Lemche mener ikke, at vi kan undvære denne Støtte, men jeg tror, vi kan; hvem af os der har Ret, vil Tiden vise.
Men dersom nu nogle af os melder os ud af D. K., fordi vi finder det rigtigst, saa haaber jeg, at vi, om end G. L. betegner os som »de løse Avner«, der »spredes for Vinden«, dog ogsaa uden for Foreningen skal arbejde for Kvinders fulde Ligestilling, og det bedste Middel hertil, mener
jeg, er at stræbe at udfylde sin egen Plads i Familie, Samfund og Stat.
Aars, den l. September.
Marie Thulesen Jakobsen.
Svar paa ovenstaaende.
Selvfølgelig er Kvindernes Frigørelse ligesaa lidt som enhver anden Reform et isoleret Fænomen, men staar i Forhold til og Vekselvirkning med Samtidens andre Bevægelser; men i den Forstand er den Kvindernes eget Værk, at den er baaret frem af Kvinder lige fra første Begyndelse og til denne Dag, ganske som Bondestandens Frigørelse er baaret frem af Bønder, Husmændenes af Husmænd, Arbejdernes af Arbejdere o. s. f r.
Men baade Bønder, Husmænd og Arbejdere, har forstaaet, at Vejen videre kun gaar gennem en stærk og vel bygget Organisation, thi kun gennem en saadan sikrer man sig mod at tabe det en Gang vundne. Saaledes tænker ogsaa Kvindebevægelsens Ledere, derfor svigter de ikke deres Sag i dette Øjeblik, som maaske er mere kritisk end noget tidligere, fordi Fristelsen til at lægge sig hen at sove paa de høstede Laurbær er større end nogensinde.
Men som sagt, lad kun Avnerne flyve, at vi kan faa den tunge, rene Kærne i Hus.
Gyrithe Lemche.
