« Tilbage til søgeresultaterne
Et Par Bemærkninger
i Anledning af Omtalen af I. C. Christensens Artikel i „Tiden" af 27. ds. m. m.
Jeg synes, J. C. Christensen har Ret, naar han siger, at Kvindesagen fra først af er baaret frem af Overklassens Kvinder; men jeg kan ikke indse, at der er noget nedsættende i dette. Det har jo ogsaa altid været Overklassen, der har begyndt Arbejdet for Mændenes Frigørelse lige fra Stavnsbaandets Løsning til den alm. Valgrets Indførelse i 1849; ikke engang Ønsket om disse Reformer kom fra det brede Lag, de skulde komme til gode.
Det er ogsaa kun naturligt, at det blev de Kvinder, der ved gode Kaar havde faaet Betingelser for flere Kundskaber og videre Horisont, der først fik Øjnene op for det uretfærdige i Tingenes Tilstand; men det er al Ære værd, at de, som dog mindst følte Trykket, saa ihærdigt tog Arbejdet op for at forbedre Kvindernes Stilling og vise Mændene - hvad de maaske aldrig før havde tænkt til Bunds i - hvor ulykkeligt en Kvinde var stillet, naar Manden ikke godvilligt beskyttede hende, idet Lovene næsten ingen Ret hjemlede hende hverken i hendes Forhold til Hjemmet eller til Børnene.
Men er Kvindesagen saaledes ført frem af Over- eller i hvert Fald Mellemklassekvinden, skal den Tid dog nok komme, da alle Kvinder, ogsaa de, der end ikke har tænkt paa at ønske sig Friheden, skal takke deres Førere for den Ret, de har vundet for dem.
Man maa ikke undres over, at der endnu er mange Kvinder, der mangler Interesse for offentlige Spørgsmaal. Se blot paa Mændene. Det er jo dog længe siden, de kunde holde 50 Aars Jubilæum for deres Valgret, og hvor mange er der ikke endnu, der lader sig nøje med den politiske Viden, de kan faa lige før et Valg paa et Par stormende Vælgermøder, hvor de endda ofte lader sig fange af smukke Fraser og et godt Snakketøj. Lad os haabe, at Kvinderne vil søge solidere Oplysning om de Sager, de skal stemme om, og derved hjælpe til at skabe Interesse og virkelig Kendskab indenfor Hjemmet.
Gid Kvinderne ved deres Deltagelse i det offentlige Liv foruden at fremdrage de Sager, der særlig har Betydning for dem, ogsaa maa arbejde henimod en roligere, strengt saglig Forhandlingsmaade med fuldt Hensyn til anderledes tænkende. Kvinderne har vist, at de kan gennemføre den gode Tone, endda under saa vanskelige Forhold som ved Kongressen i Haag, maatte det dog lykkes os at føre den med ind i den politiske Diskussion, saa vilde vi allerede derved have gjort en stor og værdifuld Indsats i det offentlige Liv. Men hvis dette skal blive muligt, maa vi stille de strengeste Krav til os selv i den Retning og først og fremmest i vort eget Blad gennemføre en absolut tolerant, nobel og saglig Forhandlingstone.
j.
Ovenstaaende ellers saa tiltalende Artikel af en unavngiven slutter med et indirekte Angreb paa Tonen i D. K.’s Blad. Uden at komme nærmere ind paa, hvem der har udvist størst Mangel paa Saglighed, Hr.. I. C. Christensen i sin Artikel med dens Paastand, at Landbokvinderne ingen Del har haft i Kvindebevægelsen, - en Paastand, for hvilken der ikke anførtes en eneste saglig Begrundelse, - eller G. Lemche i sin Kritik af denne Paastand, som var bygget paa lutter saglige Kendsgerninger - skal vi blot udtale som vor Formening, at naar man vil rette saadanne Angreb mod en Redaktion i det hele taget og spesielt i Anledning af en Artikel af en navngiven Forfatter, da vil det være mest rigtigt, tolerant og nobelt, at det sker under Navns Nævnelse og med tydelig Angivelse af de Steder i paagældende Artikel, som menes at være i Strid med ovennævnte tre Krav.
