« Tilbage til søgeresultaterne

Opløsning

« Se emneord

Vi var d. 20. Oktober tilstede ved den sidste Generalforsamling, som „Københavns Kvindevalgretsforening” afholdt, og hvor det besluttedes at op­løse Foreningen.

Efter at denne Formalitet var over­staaet og Generalforsamlingen hævet, tog Fru Elna Munch Ordet for paa egne Vegne at fremlægge et Forslag til Oprettelse af en københavnsk Af­deling af „Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret”.

Hvis Fru Munch paa Landsforbun­dets Møde i Aalborg, hvor hun har fremlagt denne Sag paa samme Maade, som ved dette Møde, saa forstaar vi inderlig vel, at en Del af Tilhørerne i Aalborg fik det Indtryk, at den in­ternationale Kvindevalgrets-Alliance ikke har haft anden Forbindelse med danske Kvinder, end gennem det afgaaede Landsforbund og i Fremtiden ingen Forbindelse vilde faa med dan­ske Kvinder, hvis dette nye „Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret” ikke dannedes. - Det havde været lo­yalt om Fru Munch, der talte om „danske Kvinder” s Forpligtelser over­for Alliancen, havde nævnt, at danske Kvinder (i et Antal af ca., 12000) er repræsenteret i Alliancen gennem „Danske Kvindeforeningers Valgrets-forbund”, der - som nævnt i sidste Nr. - vedblivende staar i Aliancen.

Det var pinligt ogsaa ved dette sidste Møde at maatte notere sig den Man­gel paa Loyalitet, som altid har præget Fru Munchs Holdning overfor æl­dre Kvindeforeninger med samme Program som det, om hvilket hun, da Skansen saa at sige var taget, dannede sin Forening, og det var befrien­de at tænke paa, at Skallen uden Kærne, det „levende Lig”, - „Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret” „hverken eller pretenderer at have noget med Kvindesagen i Danmark at gøre” (se Artiklen af Johanne Rambusch foran i Bladet).

Belært af Erfaringen for, at Fru Munch kan tage Fejl af en anonym og redaktionel Artikel, vil vi gerne tilføje, at Redaktionen af „Kvinden og Samfundet” staar inde for denne Artikels Indhold.