« Tilbage til søgeresultaterne
Tyske Kvinder og Freden
Det tyske Udvalg angaaende Kvindekongressen i Haag i April 1915 har indsendt følgende Andragende til den tyske Regering:
Til Hans Eksellence Rigskansler, Dr. von Bethmann-Hollweg, Berlin.
Udsendinge fra den Internationale Kvindekongres, som fandt Sted i Haag fra d. 27. April til
d. 1. Maj, har overrakt Europas Regeringer og Præsidenten for de forenede Stater i Amerika Kongressens Resolutioner, for at de deri, af Kvinder i krigsførende og neutrale Lande, udtalte Fordringer maatte blive tagne i Betragtning ved Fredsslutningen. I mange tyske Kvinders Navn gentager Undertegnede denne Bøn og fremhæver i Særdeleshed det Punkt, som synes os at være det vigtigste for en vedvarende Fred og for det tyske Riges Anseelse, nemlig:
At Nationernes Selvbestemmelsesret bliver respekteret, og at Tyskland, som Følge heraf, afstaar fra alle Krav om vedvarende Herskerret over erobrede Landsdele under Forudsætning af, at ogsaa det tyske Koloniomraade, som er i fjendtlig Besiddelse, i sit fulde Omfang bliver tilbagegivet.
Motivering,
Tyskland har erklæret, at det ikke fører Erobringskrig, men derimod er bleven tvunget ind i en Forsvarskrig. Det begrunder sit Neutralitetsbrud overfor Belgien i første Linie med Selvopretholdelsens Princip.
Vor Regering er gennem denne Handling kommen de fjendtlige Hæres Indfald i Forkøbet og har skaanet vort Land for at blive Skuepladsen for denne, den frygteligste af alle Krige.
Hele Verdens Nationer har for saa vidt de har været i Stand dertil, altid betjent sig af lignende Praksis; men et Kulturfolk skulde tage Afstand fra Anneksion af det besatte Land, i Særdeleshed, naar det har Haab om at blive Sejrherre og allerede under Krigens Gang har fjernet enhver Tvivl herom.
Det burde tydelig udtrykkes, at de tyske Tropper kun besætter Belgien, indtil de i denne Krig deltagende Nationer atter frigiver de af dem besatte Landsdele, og frem for alle de tyske Kolonier.
Vi tror at turde paastaa, at en Offentliggørelse af dette Indhold ikke alene i væsentlig Grad vilde berolige den nuværende politiske Stilling, men ogsaa vilde forkorte Krigen, idet Belgiens Befrielse paa fjendtlig Side bliver taget som en vigtig Grund til Krigens Fortsættelse.
Vi skal afholde os fra at komme nærmere ind paa de skæbnesvangre Følger af Belgiens Anneksion saavel for Europa i Almindelighed som for vort Fædreland i Særdeleshed, idet vi kun kunde gentage, hvad enhver forstandig Politiker ved derom.
Til Slut rettet Undertegnede til den tyske Regering en indtrængende Bøn om ikke at tilbagevise Fredsforslag, ligegyldig fra hvilken Side disse end maatte komme; men tværtimod at overveje disse, og drage Omsorg for, at det ikke længere formenes det tyske Folk Ret til, for den brede Offentlighed at udtale sine Fordringer om og Ønsker for den kommende Fredsslutning.
I Haab om en gunstig Behandling af vort Andragende, underskriver vi os paa det forberedende Udvalgs Vegne.
