« Tilbage til søgeresultaterne
Lidt om Kvinder, der maa gemme sig i Krogene
Der er en Sag, som jeg gerne vil bede Dansk Kvindesamfund og de Kvinder, der kommer til at tage Del i Lovgivningsarbejdet, om at lægge sig paa Sinde, det er de lavtlønnede Embedsmænds Enkers Stilling. Denne trænger i højeste Grad til Forbedring, idet den Pension, Loven tilkender dem, er saa meningsløs lille, at den ikke engang kan fri dem fra ligefrem Nød.
De fleste mindre Embeds- og Bestillingsmænd maa ofre 4-5 Aar og c. 3000 Kr. paa deres Uddannelse, derefter begynde med en Løn paa 6-700 Kr. for saa i Løbet af 3-4 Aar at stige til
c. 1500. Paa det Tidspunkt gifter de sig maaske og lever saa videre under saa, knappe Kaar, at der ikke kan være Tale om at lægge noget op. Først efter en Funktionstid paa en Snes Aar kommer de paa højeste Lønning, 2-3000 Kr.
Hvis nu Manden dør, yder Staten - i hvert Fald naar det er en Lærer. Talen er om – 1/8 siger og skriver en Ottendel af hans Løn i Pension til Enken; ganske vist kræver Loven, at Manden skal tegne en Enkeforsikring, der kan give Hustruen endnu en Ottendedel, men denne Forsikringspræmie gaar jo dog af hans egen Lomme, og selv med en Fjerdedel af Lønnen er Enken mere end daarligt stillet.
I heldigste Tilfælde, altsaa hvor Manden lever saa længe, at han kommer paa højeste Gage, kan hun faa 6-700 Kr. at leve af, og at dette er altfor lidt til en gammel maaske svagelig Kvinde, vil nok alle indrømme. Og tænk saa, hvordan den Kone er stillet, der bliver Enke efter 10-15 Aars Ægteskab, som maaske staar med en Flok Børn og som har 4-500 Kr. i Pension! For gammel til at optage sit Ungpigeerhverv - om hun har haft et - og trods alt med større Fordringer til Livet og især til Børnenes Uddannelse end almindelige Arbejderhustruer, er hun næsten den ulykkeligst stillede Kvinde af alle. Dette er en stor Uretfærdighed. Ved at tilstaa sine Embedsmænd Pension indrømmer Staten selv, at Lønnen kun gives til at leve fra Haanden og i Munden; hvorledes kan det da forsvares, at Familien ved Mandens Død saa at sige ganske overlades til egen Hjælp? Med Folk i frie Stillinger er det en anden Sag; ofte kan Hustruen overtage Mandens Erhverv - drive Forretningen eller Landejendommen - i hvert Fald er der Værdier, der kan gøres i Penge; men Staten giver til sin Embedsmand kun den knappe aarlige Pengeløn og fordrer til Gengæld hele hans Arbejdskraft, saa der ingen Mulighed er for ham til at samle Formue paa den Maade, derfor bør den ogsaa absolut paatage sig at sørge for, at hans Familie ikke behøver at lide Nød. Dette kan ske derved, at Loven ændres saaledes, at den Pensionsret, der nu kun gælder for Manden, gaar over til ogsaa at gælde Hustruen, saa at Pensionen udbetales ubeskaaren til den længstlevende.
Hvis en Lærer, som er Enkemand, tager sin Afsked, naar han har en aarlig Indtægt paa 2400 Kr., faar han i Pension 2/3 af Lønnen, altsaa 1600 Kr. til sig og sine Børn at leve af. Enken efter en Mand med denne Løn faar til sig og det samme Antal Børn kun 600 Kr.
Paa dette himmelraabende uretfærdige Forhold beder jeg Kvinderne have deres Opmærksomhed henvendt.
