« Tilbage til søgeresultaterne
Biografteatrene.
Dansk Kvindesamfund har før arbejdet paa at faa indført bedre Film i vore Biografteatre. At det ikke er lykkedes, er kun trist. Blandt Læsere af „Kv. og Sf.” er der sikkert mange, der ser, hvor alvorligt det Spørgsmaal er.
Jeg tillader mig at spørge: Kan vi vedblivende forsvare at se paa, hvad der der bydes Børn og Unge? - Det være sig Forbryderscener, et sensationelt Elskovsdrama el. m. a. - som kun forgifter de Unges Sind.
Jeg hørte nylig en Moder fortælle, at hendes lille Pige, efter at have været i Biografteatret laa om Natten og skreg i Angst for det grufulde, hun havde set.
En anden Moder fortalte mig, at hendes Datter besvimede og maatte bæres ud under en af disse modbydelige Forestillinger.
Og nu nylig læste jeg i et af vore Fagblade om to Drenge, der havde begaaet Indbrud og brugt den samme Metode som de Aftenen forud havde set fremstillet paa Biografteatret.
Det er, hvad man ganske tilfældigt hører, og det er sikkert kun Bagateller mod det, der gaar i Svang.
Om vi indenfor D. K stod sammen om det Spørgsmaal, og kom frem for vor Regering og Rigsdag, og forlangte en anden Cencur?
Eller kan der tænkes anden Vej at gaa? Jeg synes Spørgsmaalet egner sig til at drøftes, netop i dette Blad.
Det er Synd, at en saa udmærket Opfindelse skal udnyttes paa en saa daarlig Maade.
Dermed er ikke sagt, at det er daarligt alt det, der gaar paa vore Biografteatre - noget godt er der ind imellem - som baade kan være lærerigt, og underholdende. Men det er det smudsige, vi maa til Livs.
Slagelse i Oktober.
