« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Fredsarbejde under Verdenskrigen

« Se emneord


Med Tilladelse af den svenske Af­deling af den internationale Kvindekomité for varig Fred,

aftrykker vi her en meget interessant Mindeliste over Kvinders Fredsarbejde under Verdenskrigen. Den er samlet og ud­givet af nævnte svenske Afdeling og til Motto har de svenske Kvinder valgt følgende Linier af Selma Lagerløf i „Margaretha Fredkulla”:

„Så länge, som jäg äger blod i hjärtat,

så lange, som jag äger ord på tungan,

så lange skall jag verka fredens verk,

om än det skall mig kosta liv och lycka.”

 

 

1914.

Juli: Den Int. Kvinde-Valgretsalliances Styrelse beder Europas Regeringer om fredelig Løsning af Krisen.

Den internationale Kvindevalgretsalliances Styrelse repræsenterende 12 Millioner Kvinder i

26 Lande henven­der sig:                                      

1) til Europas Regeringer gennem disses Gesandter i London og gen­nem Sir Edward Grey med Bøn om ikke at lade noget Middel uforsøgt for ad fredelig Vej at afgøre de in­ternationale Stridigheder, som „tru­er med at drukne den halve Verden i Blod”.

Aug. 1: 2) til Dronningen af Hol­land med den samme Bøn.

 

Røster mod Krigen.

Aug. 4: Stort offentligt Møde afhol­des i London af et Antal Kvindefor­eninger med Tilslutning fra den in­ternationale Kvindevalgretsalliance. Resolutioner mod Krigen vedtages.

Det første Mæglingsforslag fremlægges for Præsident Wilson tre Uger efter Kri­gens Udbrud.

Aug 18: Rosika Schwimmer beder personlig Præsident Wilson i forskel­lige Landes Valgretsforeningers Navn om at mægle.

 

Socialdemokratiske Kvinders Protester.

Det tyske, socialdemokratiske Kvin­deblad „Die Gleichheit” protesterer i skarpt affattede og censurerede Ar­tikler mod Krigen. I August konfiske­redes to Numre.

Okt.: Englands socialdemokratiske Kvinder udfærdiger gennem bl. a. Formand i Raadet, Marion Phillips, et Freds- og Sammenholdsmanifest, rettet til Kvinderne i de andre krigs­førende Lande. Dette sendes videre gennem socialdemokratiske Kvinder i neutrale Lande, blandt dem Sverige.

Amerikanske Valgretskvinder organise­rer en Fredsbevægelse blandt Amerikas Børn.

„Børnenes Fredsbevægelse” startes i Amerika af seks amerikanske Valgretskvinder med Miss Blake, Formand i kvindelige Arbejdsgiveres Forening, i Spidsen. Børnene sender en Peti­tion til alle krigsførende Landes Overhoved, hvori de beder om Af­slutning af Blodsudgydelsen for de europæiske Børns Skyld.

 

Socialdemokratiske Kvinder protesterer

Nov. 7: Russiske socialdemokrati­ske Kvinder udtaler sig for en kraftig Fredsaktion.

 

Fra Hollandd udgaar det første Opraab til en international Kvindekongres.

Nov. 24:  Dr. Aletta Jacobs, For­mand for Hollands Kvindevalgretsforening, udsender gennem

„Jus Suffragii” en Indbydelse til en interna­tional Kvindekongres.

 

Ledende tysk kvindelig Socialdemo­krat søger at opretholde „interna­tionale”s Idéer.

Nov. 27: Fra kvindelige tyske Soci­aldemokrater udsendes gennen Klara Zetkin et Manifest til Partifæller i al­le Lande.

 

Socialdemokratiske Kvinder protesterer.

Nov. 30: Paa svensk socialdemo­kratisk Kvindekongres i Stockholm vedtages en Udtalelse i Anledning af Verdenskrigen: den tilsendes det kvin­delige socialdemokratiske internatio­nale Sekretariat.

 

Kvindernes Fredshilsen.

Dec.: Syv tyske Kvinder, Repræ­sentanter for forskellige Valgretsforeninger, sender gennem

„Jus Suffra­gii” hjertelige Hilsener til Valgretsalliancens Medlemmer i alle Lande og udtaler Forhaabningen om, at Sammenhørighedens Baand ikke maa briste under Krigen.

Jule- og Nytaarshilsener udveksles af tyske, østerrigske og engelske Kvinder gennem 

,,Jus Suffragii”.

 

Norske Kvinder søger at formaa deres Udenrigsminister til at arbejde for Mægling.

Dec. 11: „Norske Kvinders Nationalraad” henvender sig til den nor­ske Udenrigsminister med Andragen­de om, at han vil virke for en Konfe­rence mellem neutrale Magter om Fredsmægling.

 

1915.

Svenske Valgretskvinder og Freden.

Jan. 9: Svenske Kvinder, samlede i Stockholm til Hovedstyrelsesmøde i „Landsforeningen for kvinnans politiska rösträtt” vedtager en Resolu­tion med Ordlyden: „Hurtig, retfær­dig og varig Fred.”

 

Amerikanske Kvinders Fredsarbejde.

Jan. 10: „The Women”s Peace Par­ty dannes i Washington under Med­virkning af Jane Addams og Carrie Chapman Catt.

 

Lida Gustava Heymann til Europas Kvinder.

Lida Gustava Heymann*) udsender et veltalende Opraab til Europas Kvinder.                        

„Europas Kvinder, hvornaar lyder Eders Raab?” Hun bønfalder dem at samles for med al Magt at arbejde for Freden, samt siden vende tilbage hver til sit eget Land, og som Hu­struer og Mødres som Beskyttere af Menneskeligheden og den virkelige Kultur at arbejde for Freden.

*) Fra Munchen.

Red.

 

Engelske Valgretskvinders Fredsvenlighed.

Febr.: Englands Kvindevalgretsforening udtaler sig paa sit Aarsmøde for Fred og Voldgift og sender hjer­telige Hilsener til Valgretskvinder i alle Lande.

 

Et nyt Kvindeforbund for Freden.

Febr. 9: I Schweiz dannes et kvin­deligt Verdensforbund for Fred.

 

Forarbejde til Kongressen i Haag.

Febr. 12-13: Kvinder fra Belgien, Tyskland, Storbritannien og Holland mødes i Amsterdam for at forberede en international Kvindekongres.

 

Englands Tilslutning til Kongressen.

Febr. 26: I London holdes under begejstret Stemning et forberedende Møde før Haagkongressen. En Komi­té nedsættes for at forberede de en­gelske Kvinders Deltagelse i Kongres­sen.

 

International socialdemokratisk Kvindedag - en Fredsdag.

Marts 7: Paa den internationale so­cialdemokratiske Kvindedag holdes Fredsmøder i Sverige paa 27 Steder, i Schweiz, hvor Kvinder fra Frankrig og Rusland taler paa 40 Steder, - ogsaa i Holland og Norge holdes Mø­der. I Berlin er planlagt 17 Møder, som alle forbydes. Til at oplæses paa denne Dag sender svenske socialde­mokratiske Kvinder en Hilsen til de krigsførende Landes Kvinder.

 

 

De franske socialdemokratiske Kvinder holder fast ved de internationale Idealer.

De franske socialdemokratiske Kvinder offentliggør i Schweiz et Fredsopraab, hvori de erklærer, at de forbliver de internationale Idéer tro, og at de vil virke med alle deres Kræfter for Sammenholdet med Proletariaret i alle Lande.

 

Hilsen fra finske Kvinder.

Marts: Finske socialdemokratiske Kvinder udsender en international Hilsen gennem de svenske Kvinder.

 

Socialdemokratiske Kvinders Fredskongres i Bern.

Marts 26-28: Socialdemokratiske Kvinder holder Kongres i Bern. Re­præsentanter fra Tyskland, England, Frankrig, Rusland, Polen, Holland, Italien og Schweiz er tilstede. En Fredsresolution vedtages. Et Manifest spredes i Tusindvis. Klara Zetkin bliver paa Grund af sin Agitation sat i Fængsel.

 

Et godt Raad til de neutrale Magter.

April: Miss Julia Grace Wales, Re­præsentant for Universitetet i Wisconsin ved Kongressen i Haag udgiver „Continous Mediation without Armistice”. Tanken i denne Bog ligger til Grund for en af Kongressens vig­tigste Beslutninger.

 

Mere engelsk Fredsarbejde.

April 14: Fremstaaende engelske Kvinder holder en Konference og dis­kuterer, hvilken engelsk Politik, der er bedst egnet til at befordre en va­rig Fred, samt ansøger Regeringen om at offentliggøre de Allieredes Fredsbetingelser.

 

Sveriges Sendebud til Haag.

April 15: De svenske Delegerede til Haagkongressen vælges.

 

Rosika Schwimmer i Stokholm.

Rosika Schwimmer holder et glø­dende Agitationsforedrag i Stock­holm for Deltagerne i Kongressen.

 

Kvinderne mødes i Fredens Tegn.

April 28.- Maj 1: I Haag holdes un­der Formandsskab af Jane Addams den internationale Kvindekongres. Deltage­re fra Holland, England, Kanada, Tyskland, Østrig-Ungarn, Belgien, Polen, Forenede Stater, Italien, Sveri­ge, Danmark og Norge.

Hovedresolutionen, som vedtages der, har følgende Ordlyd: „ Denne internationale Kongres, der bestaar af Kvinder fra forskellige Na­tioner, af forskellige Klasser, Tros­bekendelser og Partier forener sig i at udtrykke sin Medfølelse for alle, som lider under Krigen, til hvilken Nation de end hører, og som kæm­per for deres Land eller stønner un­der Krigens Byrder.

Da Flertallet af Folket i hvert af de f. T. krigsførende Lande, føler sig overbevist om, at de ikke kæmper som Angribere, men i Selvforsvar for deres nationale Eksistens, kan der ikke være uforsonlige Vanskeligheder imellem dem, tværtimod, deres fælles Ideal giver et Grundlag, paa hvilken en højmodig og ærefuld Fred maa kunne sluttes. Denne Kongres opfor­drer derfor indtrængende Regerin­gerne Verden over til at standse denne Blodsudgydelse og indlede Fredsforhandlinger. Kongressen kræver, at den Fred, der følger, skal blive varig og derfor hvile paa Retfærdighedens Grundsætninger, og deri indbefattet de, som denne Kongres har givet Ud­tryk i følgende Resolutioner nemlig:

At intet Landomraade skal afstaas uden at derboende Mænd og Kvinder samtykker deri, og at Retten til Ero­bring ikke erkendes.

At demokratisk Folke-Repræsentation ikke skal nægtes Folkene.

At alle Nationers Regeringer skal være enige om at afgøre fremtidige internationale Stridigheder ved Vold­gift og Forlig, og at øve et soci­alt, moralsk og økonomisk Tryk paa ethvert Land, som griber til Vaaben.

At Udenrigspolitiken skal underka­stes demokratisk Kontrol.

At Kvinder skal have samme poli­tiske Rettigheder som Mænd.

 

En ny international Sammenslutning dannes.

En international Kvindekomité stiftes paa Haagkongressen med Med­lemmer i hvert Land. Denne Komité faar af Kongressen det Hverv at for­berede et internationalt Kvindemøde, som skal holdes paa samme Tid og Sted som Magternes Konference for Fredsopgørelsen efter Krigen, og med det Formaal at fremlægge praktiske Forslag for denne.

 

Et Fredsmanifest fra svenske Kvinder.

Maj 30: 24,152 svenske Kvinder sender til Haagkongressen telegra­fisk deres Samtykke til dens Resolu­tioner. 3,600 slutter sig senere til Te­legrammet.

 

Fredssendebud

Kongressen udsender to Deputati­oner, som personlig skal overbringe dens Resolutioner til Europas Regen­ter og Præsident Wilson, samt i de neutrale Lande virke for de neutrale Magters

Sammenslutning til en Mæglingskonference.

Maj-Juni: Den ene Deputation bestaar af Jane Addams, Aletta Jacobs og Rosa Genoni. Den besøger Haag, London, Berlin, Wien, Budapest, Bern, Rom, Paris og le Havre. Den 26. Juni afrejser Jane Addams til Amerika for at overrække Resolutio­nerne til Præsident Wilson. I samtli­ge Hovedstæder besøges Førstemini­strene og Udenrigsministrene.

Den anden Deputation bestaar af Chrystal Macmillan, Rosika Schwimmer, Emily Balch,

C. Ramondt, Hirschman samt ved Besøget i Rus­land Ellen Palmstjerna. Den besøger København, Kristiania, Stockholm og Petograd og modtages af den danske Førsteminister og af Udenrigsministeren, i Norge: af Kongen, af Første­ministeren og af Udenrigsministeren samt af Stortingets Præsidenter, i Sve­rige: af Udenrigsministeren og i Rus­land: af Udenrigsministeren.

 

Engelske Kvinder, som hindres i at besøge Kongressen, kan ikke hindres i at stille sig solidariske med dens Beslutninger.

Maj; 180 Delegerede, som hindres i at besøge Haagerkongressen antager enstemmig dens Resolutioner.

 

En Fredscentral.

Den internationale Kvindekomité for varig Fred opretter en Hovedko­mité i Amsterdam, som staar i For­bindelse med Komitéerne i de øvrige Lande, og hver Maaned sender den en Redegørelse for Kvindernes Fredsar­bejde.

 

Det hvide Baands Fredsarbejde.

Det hvide Baand opretter et Fredsdepartement.

 

Led i Fredskæden.

Juni: Kvindekomitéer for varig Fred, som slutter sig til internationa­le Komitéer, dannes en efter en i Frankrig, England og Holland. Den franske Komité udgiver en Redegø­relse for at forklare Misforstaaelser angaaende Kongressen og opretter et Oplysningsbureau.

Holland danner en kvindelig Fredsforening, som hurtig faar Medlem­mer. Ligesaa i Ungarn.

 

Vor Fredssøndag.

Juni 27: De svenske Kvinder hol­der Fredssøndag med Møder paa 343 Steder, 88,734 Kvinder slutter sig til Haagkongressens Resolutioner og an­drager Regeringen om at tage Skridt til at hidføre en retfærdig og varig Fred.

Fredssøndagens Resolution over­rækkes Udenrigsminister Wallenberg af en Deputation, bestaaende af Kvin­der fra alle Partier.

 

En Henvendelse til Bethman-Holweg.

Juli 8: Den tyske forberedende Komité for Haagkongressen: Anita Augsburg, Frida Perlen, Lida Gustava Heymann og Elise v. Schlumberger henvender sig til den tyske Rigskansler i mange tyske Kvinders Navn med et Andragende i hvilket de i Tilslutning til Haagerkongressens Resolution fordrer: „At Nationernes Selvestemmelsesret maa blive respekteret og Tysk­land af staar fra alle Krav om vedva­rende Herskerret over erobrede Landsdele under Forudsætning af, at ogsaa det tyske Koloniomraade, som er i fjendtlig Besiddelse, i sit fulde Omfang bliver tilbagegivet.” - Desuden begærer de Ret til offentlig Dis­kussion om Fordringer og Ønsker vedrørende den kommende Fredsslut­ning.

 

Forsat Fredsarbejde l de forskellige Lande.

Aug.: Australien danner en kvinde­lig Fredsforening.

Østrig danner Kvindekomité. Fru Lecher, Delegeret ved Haagkongres­sen, starter en Kampagne for ved Boykotning at straffe den Presse, som forgifter Folkets Sind og udsaar Had til Fjenden.              

I Tyskland dannes en Kvindekomiteé, som udsender Opraab til de tyske Kvinder om at arbejde for Fred.

Bulgarske Kvinders Nationalfor­bund udtaler sit enstemmige Ønske for Fred.

Ungarn danner Kvindekomité. Valgretsforeningen tager Fredsagitationen i sin Haand.

I Italien starter Rosa Genoni en Fredsforedragsturné.

Norge danner Kvindekomité.

Frankrigs Kvindekomité udsender Fredsopraab og henvender sig i et aabent Brev til den tyske med Spørgsmaal om, hvad den gør for Freden.

Tysklands Kvindekomité svarer med en Redegørelse for sit Arbejde.

En socialdemokratisk Kvindekon­ference for Stor-Berlin afholdes for kraftig at støtte Bernresolutionen.

Sept.: Danmark danner Kvindekomité, som paabegynder Oplysningsvirk­somhed og Fredsagitation og udtaler sig for Samarbejde mellem de tre Skandinaviske Lande.

Okt.: Grækenland danner Kvindekomité.

Indien danner Kvindekomité.

Sverige danner Kvindekomité, be­staaende af følgende Medlemmer: An­na Kleman, Mathilde Widegren, Nina Anderson, Anna Lindhagen og Ellen Palmstierna.

30. Okt.: I England dannes en kvindelig Fredsforening, „Womens International League”, som slutter sig til den internationale Kvindekomité for varig Fred og sætter som sit Maal at virke for Overholdelse af Retfær­dighedens Principer og Kvindernes Frigørelse.