« Tilbage til søgeresultaterne
Fortjenstmedaillen
Den Kvinde, hvis Billede ledsager disse Linjer, Anesine Marie Kielberg, f. Krøyer, Skanderborg, har fornylig opnaaet en for en Kvinde sjælden Udmærkelse, idet Hs. M. Kongen har tildelt hende Fortjenstmedaljen i Sølv med Tilladelse til at bære den.
Grunden hertil er Fru Kielbergs Virksomhed ved Skanderborg Børnehjem, som hun og hendes Ægtefællesiden dets Oprettelse nu i snart 33 Aar har bestyret, og vistnok sjældent har Medaillens Indskrift „Fortjent” været saa vel begrundet som her.
Hjemmet er jo særlig Kvindens Felt, og det er vel ubestridt Moderen, der har den største Part af Arbejdet med Børnenes Pleje og Opdragelse. Det er derfor retfærdigt og glædeligt, at den offentlige Arierkendelse er bleven tildelt „Moderen” i dette Hjem, hvor i Aarenes Løb henved 350 Børn, som væsentlig er komne fra mindre gode Hjem, eller som intet Hjem har haft, har faaet deres Opdragelse. Det skyldes sikkert for største Delen Fru Kjelbergs Paavirkning, naar saa godt som alle disse Børn er vokset op til at blive gode og dygtige Medlemmer af Samfundet.
Hjemmet virkede især de første Aar under trange økonomiske Kaar, og kun ved den største personlige Opofrelse fra Ledernes Side lykkedes det at skaffe det nødvendigste af Klæder og Føde til de mange smaa. Mange Træk kan fortælles om, hvorledes Fru Kielberg ofrede sig for Børnene. Hendes Arbejdsdag varede fra Kl. 5 Morgen til 10 Aften, og de faa Timers Frihed, hun, kunde have haft, tilbragte hun ved Symaskinen for at sy Børnenes Tøj. Sine egne Kjoler syede hun om til de største Piger og nægtede sig selv næsten det nødvendigste for Børnenes Skyld. Og dette
er saa meget mere paaskønnelsesværdigt, som Fru Kielberg er udgaaet fra et velstillet Hjem og i sine unge Dage ikke behøvede at tage det saa nøje.
Fru Kielberg, der nu er 70 Aar, har bogstavelig slidt sig op i Børnesagens Tjeneste, og for faa Aar siden var hendes Helbred saa nedbrudt, at hun maatte unde sig en Hviletid paa 5 Maaneder for at komme til Kræfter igen. Hun har altid hørt til dem, der beskedent holdt sig tilbage og virkede i Stilhed indenfor Hjemmets fire Vægge, og for hende har det været Løn nok for alle Ofre, at de Børn, som hun opdrog, har vedblevet at holde sig til Hjemmet som det Sted, hvor de altid kunde ty hen og faa gode Raad og være visse paa at blive kærligt modtagne.
Det er derfor dobbelt glædeligt, at Fru Kielberg nu har faaet at føle, at ogsaa Offentligheden forstaar og paaskønner, hvad hun har ydet. Ogsaa i hendes nærmeste Virkekreds Skanderborg By og Omegn har dette givet sig Udslag, idet en repræsentativ Kreds af Byens og Egnens Beboere for nylig foranstaltede en Fest til Ære for hende og hendes Mand.
Af Ægteparrets 5 dygtige Børn er en Søn og en Datter en udmærket Støtte for Forældrene i Hjemmet, og man haaber, at disse to - muligt under større eller mere tidssvarende Forhold - skal kunne fortsætte den velsignelsesrige Gerning, naar deres Forældre engang trækker sig tilbage. „Dansk Kvindesamfunds” Skanderborgkreds har den Glæde at tælle baade Fru Kielberg, hendes Datter og Søn blandt sine trofaste Medlemmer.
