« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Selma Lagerlöf: Trold og Mennesker. - G. B. N. F. - 328 Sider.
Bogen bestaar af 2 Afdelinger, den ene, en Samling til forskellige Tider skrevne smaa Fortællinger, som næsten alle hviler paa den i svensk Almue endnu den Dag i Dag gængse Folkemystik, der for Selma Lagerlöf er bleven en uudtømmelig Skatkiste, som hun ved sin Kunst udmønter til saa manges Glæde. Og hun gør det med den ægte Sprogkunstners fine Sans. Hvadenten hun fortæller os om det morsomme Monarkmøde mellem Oskar d. anden og „Kejser Johannes af Portugalien" eller det fint tænkte Æventyr om „Skiftingen", om „Spirretus" eller „Et gammelt Sætersagn" o. s. v. - overalt finder vi Selma Lagerlöfs nænsomt afvejede Udtryksmaade, der lader Mystikens fine Spind som en herlig Islæt gennemvæve det mere konkrete Indhold. Det er egentlig Synd at fremhæve nogle af disse Fortællinger paa de andres Bekostning, da hver af dem har sin særlige Charme, men „Skiftingen" er dog vel nok den, der griber dybest og rører mest.
Den anden Del af Bogen er fuldstændig forskellig fra den første. Vi finder der (i „To Spaadomme") Beretningen om Forfatterindens Fødsel, Barndom og Liv, hendes Tale ved Nobelfesten 1909 som Tak for Nobelprisen, hendes Foredrag ved det svenske Litteraturselskabs Aarsfest i 1912 i Finland om Tavastjernas sidste Sommer, og endelig den smukke Fortælling om den finske Guvernørdatter fra Vasa Len, Mathilde Wrede, som har viet sit Liv til Arbejde blandt Fangerne. Det meste er tidligere offentliggjort, men man glæder sig ved atter at stifte Bekendtskab med det
-F.
Karin Michaelis Stangeland: Hjærtets Drømme. - Fortællinger. - G. B. N. F. - 245 Sider.
Denne lille Samling Fortællinger vil skaffe Forf. Læsere i Kredse, hvor hendes tidligere Bøger ikke naaede hen, thi hun synes her at tale naturligere og inderligere end før. En Fortælling som „Gæsten" er overordentlig nydelig, og Skildringen af den unge Præst, som introducerer sig hos Justitsraad Greibe og hans Hustru under Paaskud af at ville søge Lejlighed, men i Virkeligheden for at meddele dem en Ulykke, der er overgaaet deres eneste Barn, er rent ud mesterlig. Man vil nok med Rette indvende, at det synes umuligt, at Forældrene ikke skulde have lagt Mærke til, at Datteren var i Omstændigheder, før Barnet fødtes, og tænkende Læsere havde derfor ventet en anden Udgang, men det forringer ikke den smukke Skildring af den unge Præsts fine, forstaaende Optræden. Forfatteren er her naaet meget højt i Sjæleskildring.
De andre Fortællinger er hver paa sin Vis værd at læse, om end de ikke synes at kunne staa Maal med den førstnævnte.
- F.
Hjalmar Christensen: Før og Nu. - Studier og Stemninger. - Forlagt af H. Aschehaug & Co. - 124 Sider.
Foruden 5 læseværdige Afhandlinger over forskellige Emner, som „Historisk-politiske Strejflys over Norge i 1914", „Det skønne Frankrig", „Parlamentarismens Fallit" o. s. v., findes her en Oversigtsartikel: „Kvinden hos de gamle Germanere før og omkring Kristendommens Indførelse", som giver et levende Billede af Kvindens Stilling i Ægteskabet blandt Germanerne baade i Nord-, Mellem-og Vesteuropa, hvoraf det fremgaar, at om hendes Stilling end i de fleste Tilfælde var temmelig retsløs, saaledes at hun kunde tages og forskydes omtrent efter Mandens Forgodtbefindende og maatte finde sig i dennes Forhold til andre Kvinder og Medhustruer, var hun dog ikke uden Indflydelse og Forsvarsmidler, naar hun vel at mærke ikke var bange for at bruge saadanne uden Hensyn til deres moralske Værd. Det er ikke for os tiltalende Egenskaber, der udvikles hos Datidens Kvinder, men saadanne, som nødvendigvis maatte udvikle sig under de for hende saa haarde Eksistensvilkaar. Skinsyge, Hævnfølelse, Haardhed og Eggelyst danner fremtrædende Træk i disse Kvinders Karakterer, og kun sjældent ser man de værdifulde kvindelige Egenskaber hos de af Forf. fra Litteraturen og Historien fremdragne Kvindeskikkelser, der dog sikkert ogsaa eksisterede, som f. Eks. den stilfærdige og dannede spanske Prinsesse Galeswinthe, der meget mod sin Vilje giftes med den barbariske Kong Hilperik i Frankrig, eller den fra Gunlaug Ormstunges Saga saa berømte „Helga den fagre". - De andre er Mandens jævnlige paa godt ogondt, og Forf. karakteriserer deres Stilling meget træffende saaledes:
„Mens Kvinderne i andre Folkeslag gennemgaaende indtager en langt beskednere Stilling end Mændene, i hvert Fald en social mere tilbagetrukken, gør de sig hos de gamle Germanere overordentlig stærkt gældende. Selv om deres Virkelyst og Magt fremtræder i andre Former, er den overalt paafaldende mærkbar. Vi møder den samme djærve Racetype som hos Mændene, ukuet af sociale Baand; det orientalske Element i Kristendommen har endnu ikke overlistet Mennesker som Brunehilde og Fredegonde, som Gunhild, Sigrid Storraade eller Hallgerd. - Og det hænder, at de, som Olaf Trygvasons irske Dronning, Gyda, gaar omkring og mønstrer Mændene, hvem de skal vælge."
Dette sidste var, dog nok Undtagelsen, navnlig længere sydpaa. Her var de ofte hærtagne og maatte se at faa det mest mulige ud af de umulige Forhold, de mange Gange kom ind i.
Disse skildrede Forhold ligger oftest over tusinde Aar tilbage i Tiden, og Kvindens Stilling blandt Germanerne i Nord og Syd kan jo heldigvis nu skildres med andre Farver; men dog tør vi spaa, er der langt igen til, at Kvindens absolute Ligestilling med Manden i Familie, Samfund og Stat kan betragtes som en Kendsgerning. - Valgretten er kun et af Midlerne dertil.
-F.-
Thyra Jensen: En dansk Præstekones Historie. (Hagerup).
Skønt jeg ellers ikke har med Anm. i Kv. og Sf. at gøre, er det mig en Glæde paa Forf. Anmodning at henlede Opmærksomheden paa denne Bog om Nanna Jensen, f. Bojsen. I Bogen. „En Livsanskuelse", hvor Pauline Aggersborg (som forøvrigt er skildret i Th. Jensens Bog) gerne vil hjælpe Kvinderne at „ordne deres Sjæleliv" staar: „Skaberens Hensigt er, at Mennesket skal føle Livet som en vidunderlig Lykkegave."
Hvorledes Livet af et bevæget og opadhigende Sind kan tages som en Lykkegave trods store Sorger, viser det Menneskeliv, som Thyra Jensen har skildret.
„Det er dog morsomt, hvor let det i Grunden er, uden egentlig at gøre noget, men bare ved at eksistere, saa at faa Tingene i Gang igen," skriver Nanna Jensen engang paa sine ældre Dage.
Bare ved at eksistere, ja det er Sandheden i en Nøddeskal, Sandheden om de Varme, rige Personligheder, der har Hjælpen ved Haanden ogsaa i Livets prosaiske Øjeblikke.
I al sin Inderlighed og Jævnhed er Nanna Jensen værd at lære at kende saaledes som hendes Svigerdatter Thyra Jensen skildrer hende. Mere med Beundring end med Kritik er Bogen skreven. Derfor er der taget en Del med, som nærmest har Familieinteresse. Men Beundring giver saa meget mere Skarpsyn end Kritik, idet Beundring, som Prof. Rudin siger: „vækker det ædleste og fineste i vort Væsen". Og vist er det, at man har en bestemt Følelse af, at Forf. har levet i en rig Tid, medens denne Bog blev udarbejdet af Breve, spredte Papirer og Overleveringer. „En dansk Præstekones Historie" vil modtages som den Slags Bøger, man (især hvis man staar Højskolekredse nær) hellere har som Eje paa sin Boghylde end til Laans fra et Læseselskab. Blandt de mange Kvindeskikkelser, som kommer og svinder udenom Hovedpersonen, tror jeg, at den gamle Fru Eline Bøjsen, der ser gennem alt og ved Udvej fra det trange, især vil gribe mange.
Sophie Breum.
