« Tilbage til søgeresultaterne
Ungdomsskoleforening
»Udvalget for den konfirmerede Ungdoms fortsatte Undervisning« paatænker at danne en Forening: »Ungdomsskoleforeningen«, der skal søge at samle alle, som ad Frivillighedens Vej vil bidrage til at fremme Ungdomsskolen, der har til Formaal at skaffe unge Mennesker mellem 14-18 Aar en fortsat Undervisning, som passer til deres Alder og Arbejde.
Et Blad, som Foreningen vil udgive, faar Medlemmerne gratis. Bladet skal være Bindeled mellem nuværende og kommende Ungdomsskoler. Det skal meddele Oplysning om Ungdomsskole-foreningens Stilling herhjemme og i andre Lande. Det skal bringe Raad og Vejledning ved Oprettelse af nye Skoler, og dets Spalter skal staa aabne for fri Forhandling angaaende Undervisningsmaade, Undervisningsfag og Undervisningsmidler i Ungdomsskolen.
Det aarlige Medlemsbidrag tænkes ansat til 10, 5 og 2 Kr. henholdsvis for større Sammenslutninger, Kommunalbestyrelser og enkelte Personer.
Konstituerende Møde vil blive afholdt i Odense d. 29. Decbr. 1915. Indmeldelse i Foreningen bedes sendt til Undertegnede.
Odense i Decbr. 1915.