« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgretskampagnen i Amerika
Blev det et Nederlag eller en Sejr? Dette er det Spørgsmaal, som stadig rettes til os med Hensyn til den nylig stedfundne Kampagne for Kvindevalgretten i de fire store østlige Stater: New York. Pensylvanien, New Jersey og Massachusetts.
Et Nederlag. Nej! Kun en Udsættelse og en stor moralsk Sejr! At det var en Sejr vil man skønne, naar man hører, at i New York alene stemte 550,000 Mænd for Kvindevalgretten. I de fire Stater tilsammen stemte mere end 1 Mill. Mænd til Gunst for Kvinders Frihed. Kvindevalgretssagen kan aldrig slaas af Marken, - der kan lægges den Hindringer i Vejen, tabe kan den aldrig. -
En ganske overordentlig smuk Kampagne førtes i New York under Carrie Chapman Catt’s in-spirerende Førerskab. Det blev min kære Pligt at være meget nær i Forbindelse med hende under denne Kampagne og til Tider at indtage hendes Plads, naar hun var forhindret i at Opfylde sine Aftaler.
Det er næppe muligt med Ord at beskrive den Fart og den Rejsning, der var over Kvindernes Arbejde. Den Villighed hvormed de bragte selv det største Offer, den Hurtighed med hvilken de arbejdede tidlig og silde, og den Orden og Dygtighed med hvilken de udførte den offentlige Side af Arbejdet, havde fortjent at mødes med Held.
Det er interessant at vide, at f. Eks. fjorten af Ford-Ekspeditionens 59 Medlemmer var aktive Kvindevalgretsforkæmpere. - Det er en af Kvindernes vigtigste Opgaver at fremme Fredstanken.
Den Afstemning, der foregik i November var hvad man kalder for en mindre Afstemning, idet der ikke var Valg af fremragende Embedsmænd o. 1. Kvindevalgretten blev da Hovedspørgsmaalet ved denne Afstemning. - For et Aar siden var det vanskeligt at faa Plads i noget Blad i New York for Nyheder om Kvindevalgretsarbejdet. I Aar, jo mere man nærmede sig den 2. November, da Afstemningen skulde finde Sted, jo mere Plads fik Spørgsmaalet i Bladene, indtil i September og Oktober næsten ethvert Dagblad i de fire Stater i flere Spalter fortalte om Kvindernes Arbejde paa forskellig Maade. Alle de store Morgen Blade i selve Byen New York, med Undtagelse af det stærkt konservative »Times«, støttede Sagen.
Med en Hjælp som denne skulde man jo havde troet, at Sagen var i Havn. Men da de gode Kræfter skrev sig paa Listen til Støtte for Kvindesagen blev de onde Kræfter overalt mere levende end nogensinde. Et stort Fond blev samlet for at modarbejde Kvindevalgretten. Og dette Fond fik Støtte af alle dem, der var interesserede i al Slags Last, af de daarlige Politikere og af de velhavende yderliggaaende konservative. Penge, Magt og Last hjalp hinanden trolig for at udsætte Kvindevalgrettens Gennemførelse saa længe som mulig, saaledes at deres Interesser ikke blev krydsede, noget de - med Rette, - frygter vil ske, naar Kvinderne lukker Øjnene op og ser ud over deres egen Dørtærskel paa den store grusomme Verden udenfor.
Det var de store Byer, som kastede det største Antal Stemmer imod Kvindesagen. Havde Phila-delphia ikke ligget i Pensylvanien vilde Kvinderne i denne Stat nu have haft deres politiske Frihed, thi overalt udenfor Philadelphia var der stor Majoritet til Gunst før Reformen; men Stemmerne fra Uvidenhedens og Lastens Dyb var mere end dobbelt saa mange som de, der blev afgivet udenfor Byen. Paa samme Maade gik det i alle de store Byer i de andre fire Stater.
Jeg vilde ønske, at hele Verden kunde have set den smukke Valgrets-Procession i New York By i Oktober. Over 30,000 Kvinder og Mænd tog Del i den og mere end 1,000,000 Mennesker stod opstillede som Tilskuere. Enhver Gren af Kvindearbejde var repræsenteret, lige fra Skurekonerne, som stolt marscherede frem med deres Koste og Spande, til Kvinde Forfatter, af hvilke var mange som med deres Pen skaber den offentlige Mening i Amerika. Det var ikke alene en Procession af Kvinder, den var et stærkt Udtryk for demokratiske Følelser, en levende Demonstration for, at alle Kvinder føler sig som Søstre, naar de først begynder at tænke over Tingene.
Denne Artikel vilde ikke være fuldstændig uden Omtale af det Arbejde, som Lærerstanden udførte
for Kvindevalgretten. I New York dannedes der et Forbund med 13,000 betalende Medlemmer, Mænd og Kvinder. Lærerne bad om Tilladelse til at optages i Forbundet. De var kede af at høre til en Stand, hvis Flertal var politisk umyndige. Dette Forbund brugte næsten 20,000 Kr. til Kampagnen. 5000 Lærere og Lærerinder marcherede i den store Procession, hvor man havde givet dem en Æresplads omtrent i Spidsen af Processionen.
Dagen efter Afstemningen kom i næsten hver By nye Tilhængere til Hovedkvarteret for at tilbyde deres Arbejde og udtrykke deres Vilje til at hjælpe Sagen i Fremtiden. To Dage efter Afstemningen holdt man et Massemøde i »Cooper Institute«, en af de største Mødesale i New York By. Efter C. Chapman Catts Tale foretog man en Indsamling til Fremtidens Arbejde. I en Time, eller maaske mere, var man paa dette Møde Vidne til, at Mand efter Mand, Kvinde efter Kvinde rejste sig fra sin Plads og gav Løfte om Penge, idet de i de fleste Tilfælde nævnte et Navn indenfor Bevægelsen til hvis Ære og Minde de gav disse Penge. Tilsidst maatte Ordstyreren, Mary Garrett Hay, erklære, at Resten af Løfterne maatte gives hende skriftligt, idet de Talere, man havde indbudt maatte have Tid til at holde deres Tale. - Jeg har aldrig set en saadan Begejstring. Da man senere talte Listerne over de lovede Beløb op viste det sig, at de beløb sig til 99000 Dl. Denne Sum blev yderligere forøget til 100,000 Dollars (300,000 Kr.). -
Et Nederlag? Nej, kun en Udsættelse og en stor moralsk Sejr.
F. T. København, d. 4. Januar 1916.
Kate Devereux Blake.
Medl. af Ford-Ekspeditionen.
