« Tilbage til søgeresultaterne
Den første ..
Hvor ofte er det ikke blevet sagt, at Kvinderne, naar de traadte ind i det offentlige Liv, havde et selvfølgeligt Arbejde i alt, hvad der vedrører Fattigvæsen, Alderdomsforsørgelse o. s. v. Der har da ogsaa været og er endnu Beviser nok for, at overalt, hvor det drejede sig om det mere elementære Arbejde, det trælsomme, Slidet, der har Kvinderne været taget overordentlig stærkt i Brug; i den privatfilantropiske Virksomhed som menige Arbejdere i Foreningslivets nederste Klasser og i Stat og Kommune, som ulønnede Hjælpere paa Poster, der saasnart de blev lønnede, ofte gled over paa Mandshænder. Man har forgæves spejdet efter at se Kvinder satte som Ledere af det Arbejde, i hvilket man mener, Kvinder har saa overordentlig stor Indsigt og Betingelse for at gøre deres specielle Anlæg gældende.
Der har gentagne Gange været slaaet til Lyd for, at nogle af de Distriktsforstander-Poster, der findes under Københavns Fattigvæsen, skulde besættes af Kvinder, idet man hævdede, at en Kvinde bl. a. vilde være i Stand til at se dybere i de Forhold, der skal undersøges, og vise mere Forstaaelse i vanskelige Tilfælde.
Til de mange Grunde, vi Øvrigt kunde føre i Marken for, at man paa disse Pladser ogsaa burde anvende dertil egnede Kvinder, kan vi nu lægge den, at vort Søsterland, Norge, har ansat sin første Kvinde-Fattigforstander, idet Ragna Bugge er udnævnt til Fattigforstander i Kristiania Bys 10. Kreds.
Ragna Bugge er født i Lofoten, hvor hendes Fader var Lensmand. Hun begyndte som Snedker og stod i henved 5 Aar i Lære hos en Snedker i Kristiania. Hendes legemlige Styrke stod imidlertid ikke i Forhold til hendes Lyst til Arbejdet.
Hun maatte opgive det og lod sig derefter uddanne til Sygeplejerske, og kom ud i Menighedsarbejdet. Hendes Virksomhed kom særlig til at ligge i det Distrikt, hvor hun hu er udnævnt til Fattigforstander, og det siger sig selv, at hun her har haft fortræffelig Lejlighed til at skaffe sig betydelig Indsigt i Forhold, der stærkt berører hendes fremtidige Arbejdsfelt.
I 1912 blev Ragna Bugge ansat som Hjælpeassistent hos den ogsaa hernede velkendte Fabriksinspektør Betzy Kjelsberg. Ogsaa i denne Stilling har hun naturligvis haft Lejlighed til at komme i Berøring med det Lag af Befolkningen, som hun herefter i Kristiania som Raadgiver og Hjælper kommer i daglig Berøring med. Hendes Distrikt omfatter ca. 760 Personer, som faar fast Fattigunderstøttelse og hertil kommer saa Administration af den midlertidige Hjælp.
Til „Urd", fra hvem vi har, tilladt os at tage ovenstaaende Oplysninger, indtaler Ragna Bugge om sit fremtidige Arbejde:
„Det er ikke den ting at sitte paa kontoret og utdele i aarets løp omkring 100,000. kr. i smaaportioner, som tiltaler mig, men det at kunne faa tilfredsstille den kjærlighet, jeg har til dem, som har det vondt; de kan ikke alle støpes i samme ske, en forstander maa høre taalmodig paa dem, besøke dem og forsøke at ha en god indflydelse paa dem. Vi maa se at faa tak paa hver enkelt."
- - - -
Der er al Grund til at tro, at Kristiania By ved denne Ansættelse er bleven en betydningsfuld kommunal Arbejdskraft rigere, og vi vil af Hjærtet ønske, at Ragna Bugge inden længe faar sin danske Kollega! -