« Tilbage til søgeresultaterne
Danske Lærerinder bedømte i Sverige paa en anonym Udtalelse fra Danmark og Følgerne heraf for deres svenske Kolleger
Der blev i Sverige 1912 af Regeringen nedsat en Kommission med den Opgave at udarbejde et Forslag til Omregulering af Lærernes Løn-og Pensionsforhold, samt overveje Spørgsmaalet om Kvinders Ansættelse i større Omfang ved Rigets Almenskoler. Denne Kommission har 31. Okt. 1914 afgivet sin Betænkning, i hvilken Flertallet mener, at Kvinder bør have Adgang til alle Lærerstillinger ved Statens almene Skoler, med Undtagelse af dem, med Hensyn til hvilke det kan paavises, at Kvinder ikke egner sig for dem.
Kommissionens Betænkning blev af Regeringen forelagt Overstyrelsen for Rigets almene Skoler, som den 11. Juni 1915 har afgivet sin Betænkning, der i Spørgsmaalet angaaende Kvinders Kvalifikationer som Lærere ved Realskoler og højere Almenskoler for Drenge viser sig at være saavel i Uoverensstemmelse med Direktionens tidligere Udtalelser i dette Spørgsmaal, som afvigende fra det af Lønkommissionens Flertal fremsatte Forslag. Tidligere havde Overstyrelsen ingen Betænkelighed næret ved, at Kvinder uden Indskrænkning ansattes baade i Realskoler og Gymnasier, dog skulde ved Drengeskoler Halvdelen af de fast ansatte Faglærere være Mænd. Med Hensyn til Disciplinen havde den været af den Anskuelse, at den sættes haardest paa Prøve i Mellemklasserne: Realskolens øverste og Gymnasiets laveste Klasse. Nu foreslaar Overstyrelsen med Hensyn til Kvinders Anvendelighed ved Realskoler for Drenge og højere Almenskoler følgende:
1) At indfødt svensk Kvinde, som er ugift, skal kunne opnaa kgl. Udnævnelse og Befordring til Adjunkt ved Realskoler for Drenge og højere Almenskoler med hovedsagelig Undervisningspligt i Skolernes første Klasser.
2) At en saadan kvindelig Adjunkts hovedsagelige Undervisningspligt maa kunne forlægges til. andre Klasser ved samme Skole, saafremt Skolens Overledelse efter en i hvert Tilfælde anstillet Prøve finder saadant tjenligt, samt
3) at som Betingelse for Kvinders Udnævnelse til fast ansat Faglærertjeneste ved Skolen for mandlig Ungdom skal gælde, hvad der i Skolelovens Par. 179, Punkterne l-7 og i Par. 180, Punkterne 2-4 findes bestemt for Kvalifikation til en saadan Stilling, samt at hun ved Realskoler for Drenge og højere Almenskoler skal have mindst 2 Skoleaar gjort Tjeneste med Iver og Duelighed i det Omfang, som ifølge særlig Bestemmelse i Skoleloven kan komme til at paahvile kvindelige Adjunkter ved Skoler for mandlig Ungdom.
Med Hensyn til Kvinders Ansættelse ved det højere Lærerindeseminarium udtaler Overstyrelsen, at Lektorembederne ved dette bør kunne besættes med Kvinder, dog er den tilbøjelig til at gøre den Indskrænkning, at det ene af disse to Embeder bør besættes med en Mand, hvorimod Rektorstillingen ikke bør kunne indehaves af en Kvinde, da Kvinder paa Grund af deres mindre udviklede Anlæg for det formelle maa siges ikke at egne sig for en saadan Chefstilling.
Overstyrelsen støtter sit Forslag om Indskrænkninger i Kvindernes Adgang til Lærerstillinger ved højere almene Drengeskoler paa Erfaringer, gjorte ved to svenske Skoler og paa Oplysninger indhentede fra unavngiven Kilde i Danmark, hvor Kvinder i en Række Aar med gode Resultater har virket saavel ved en Del Drengeskoler, som staar under Statens Tilsyn, som ogsaa ved Statens Skoler. Særlig fremhæves det, at Resultaterne har været gode paa det Stadium, som svarer til de svenske Realskolers og Gymnasiers lavere Klasser. Overstyrelsen indrømmer, at det fremgaar af disse Erfaringer, at de kvindelige Lærere skattes for deres „Pligtopfyldelse, Orden og Nøjagtighed" og i saa Henseende ligesom med Hensyn til Fagindsigt og Undervisningsduelighed kan jævnstilles med de bedste mandlige Lærere, men paapeger den Fare, som netop kan ligge i disse kvindelige Fortrin, nemlig, at de taber Blikket for Helhedssynspunktet i Undervisningen. I Fag, som stiller større Krav til Lærerens Evne til perspektivisk og overskuelig Fremstilling er Kvinder af den Grund ikke sjælden mindre dygtige Lærere end f. Eks. i Sprog, hvor deres Kundskaber og Undervisningsevne mere kommer til deres Ret. - Stadig støttende sig paa de indhentede Oplysninger særlig fra den unavngivne kilde i Danmark udtaler Overstyrelsen angaaende det personlige Forhold til Eleven, at det hænder, at der hos Kvinder i en vis Alder indtræder en Uligevægt i Dømmekraften, som faar hende til i forskellige Tilfælde at se den samme Sag paa forskellig Maade, og naar dette Forhold træder skarpere frem, kommer det til af Eleven at misforstaaes og betragtes som Udslag af Sympathi eller Antipathi eller med andre Ord lede til den Forestilling, at de kvindelige Lærere er „uretfærdige". Saadant hænder særlig i de højere Mellemskoleklasser, hvor den ubændige Drengenatur ellers tidt holdes indenfor Skrankerne ved en ligevægtig og fast Behandling fra Lærernes Side. Med Hensyn til disse og lignende Erfaringer synes det - saaledes lyder et i Sagen afgivet Slutningsskøn - at man bør være meget Forsigtig med at lade Lærerinder læse med Elever over Fjortenaarsalderen i Skoler udelukkende for Drenge.
I Anledning af disse Udtalelser af Overstyrelsen har „Akademisk uddannede Kvinders Forening" indsendt en Protestskrivelse til Regeringen, hvori Foreningens Indvendinger sammenfattes i følgende Hovedpunkter:
at Overstyrelsens Forslag, at Kvindernes Adgang til Lærerstillinger ved Drengeskoler bør indskrænkes til Adjunktstillinger med hovedsagelig Undervisningspligt i de tre første Klasser fornemmeligst bygges paa anonyme Meddelelser fra Danmark, hvilke paa Grund af deres Anonymitet ikke bør tillægges nogen Betydning, og isolerede mindre gode Erfaringer med Hensyn til et Mindretal af kvindelige Faglærere ved Drengeskoler,
at Direktionen har undladt at benytte sig af de betydelig mere omfattende Erfaringer, som kunde hentes fra de Skoler, ved hvilke Kvinder har gennemgaaet Prøveaarskursus,
at Direktionens Forslag ikke stemmer overens med Indholdet af Grundlovsændringen af 1909,
at Forslaget desuden i og for sig er saadant, at dersom det vandt Autoriteternes Bifald, ingen Sikkerhed dermed vilde være given for, at det blev Kvinderne muligt at søge Lærerembeder ved Drengeskoler, samt
at Skoledirektionen fraraader Kvinders Adgang til visse Rektorembeder, uagtet en omfattende Erfaring viser, at Kvinder med Held har kunnet varetage saadanne Stillinger.
De akademisk uddannede Kvinders Forening andrager støttet paa ovenstaaende Bemærkninger Regeringen om ikke at lægge Overstyrelsens Udtalelser men Kommissionens til Grund for det Forslag, den vil fremsætte paa Rigsdagen angaaende Kvinders Adgang til Lærerstillinger ved Almenskolerne og Statslærerindeseminariet. Dette Andragende er ledsaget af en Skrivelse, som Undervisningsinspektøren i Danmark, Professor S. L. Tuxen, paa Anmodning af de akademisk uddannede Kvinders Forening har sendt denne, og hvis Indhold ingenlunde sammenstemmer med den svenske Overstyrelses Oplysninger, hentede fra anonym Kilde. Vi af trykker her hele Skrivelsens Ordlyd:
„Til Besvarelse af det stillede Spørgsmaal maa jeg uden at ville komme ind paa en Afvejen af Lærers og Lærerinders særlige gode og svage Sider - de har selvfølgelig begge deres - fremhæve Lærerindernes store Samvittighedsfuldhed og deres livlige Interesse for selve Undervisningsger-ningen, ligesom jo ogsaa den Omstændighed, at de som Regel er ugifte, gør, at de helt kan ofre sig for deres Arbejde. Deres Undervisning maa efter vor Erfaring, idet hele siges fuldt ud at staa paa Højde med deres mandlige Kollegers, dog med nogen Forskel efter Undervisningsfagenes Art; de synes saaledes at være særlig godt anlagte for den moderne Sprogundervisning, omvendt noget mindre, hvor der f. Eks. stilles Krav i Retning af friere, historisk Overblik. Saadanne mulige Mangler i Retning af Undervisningens selvstændige og personlige Karakter erstattes dog i nogen Grad ved de ovennævnte Egenskaber: ved den Energi og det Liv, de oftest formaar at lægge i deres Arbejde.
Hvad dernæst den disciplinære Side angaar, da maa jeg - her dog med en vis Reservation med Hensyn til det begrænsede Erfaringsmateriale - fremhæve, at vi her i Danmark hidtil, mig bekendt, kun har set gode Resultater. De Vanskeligheder, der her kunde synes at ville møde, afhjælpes oftest paa den ene Side ved Kvindens medfødte kvindelige Takt, og paa den anden Side ved de mandlige Elevers vaagnende Ridderlighedsfølelse.
Alt i alt kan jeg da sammenfatte, hvad jeg kan meddele, i, at Lærerinderne ingenlunde spiller en saadan Rolle i vore Gymnasier, at de er os uundværlige, men at vi paa den anden Side med stor Fortrøstning ser en Fremtid i Møde, hvor de sikkert vil vokse i Tal som i Betydning.
Skulde den ærede Bestyrelse mulig anse det for formaalstjenligt at offentliggøre denne Udtalelse, har jeg i den Henseende givet den fuldstændig frie Hænder."
S. L. Tuxen.
Denne Skrivelse, som sammen mel Sagens øvrige Akter er sendt os fra Sverige, har det været os særlig magtpaaliggende at vise vore Læsere, da den ganske afkræfter de anonyme Oplysninger fra Danmark, som den svenske Skoledirektion navnlig har støttet sig paa, da den fraraadede Regeringen at aabne de kvindelige Lærere i Sverige uindskrænket Adgang til højere Almenskoler for Drenge og Statslærerindeseminariet. Det skulde gøre os oprigtig ondt, om disse anonyme Udtalelser fra dansk Side skulde udsætte vore svenske Søstre for en ufortjent og uretfærdig Behandling. - Vi skal sluttelig aftrykke nogle Brudstykker af „Rösträtt för Kvinnor"s Udtalelser i Anledning af Overskoledirektionens Forslag.
Ny Form for nordisk Samarbejde.
Vi staar saaledes overfor det Faktum, at en kongelig udnævnt Overstyrelse har fundet det tilraadeligt, i en offentlig Udtalelse at søge at mistænkeliggøre og nedsætte en agtet Lærerindestand i et Naboland paa Grund af anonyme Angivelser, som ingen vil staa ved.
Denne nye Form for nordisk Samarbejde er sandelig ikke at anbefale.
Hvad vilde man sige i Sverige, om danske Myndigheder fulgte Overskoledirektionens glimrende Eksempel og muligvis anvendte det ogsaa mod Mænd.
Om det f. Eks. i en officiel Udtalelse fra Statsinspektionen over Skolerne i Danmark kom til at staa, at Erfaringerne fra Sveriges Pigeskoler viser, at man bør være meget forsigtige med at lade Lærere undervise Piger over Fjortenaars Alderen, da det let giver Anledning til Flirt. Hvad vil de alle de Lærere i vore Pigeskoler, som opfører sig samvittighedsfuldt, sige til noget lignende, og hvad vil de mene, om det senere forklaredes, at „Erfaringerne var blevne den officielle Attestgiver til Del gennem et Privatbrev, som ikke kunde offentliggøres?"-------
Den moderne mandlige Renaissance.
„Rösträtt" slutter sin Artikel med at sige:
„Det hele er en smuk Illustration til den mandlige Renaissance, som nu er bleven saa moderne. Kvinderne skal sættes lavere og drives tilbage paa Arbejdsmarkedet med hvilkesomhelst Midler. Maalet er saaledes paa Forhaand klart, og man tager med, hvad som passer til dette i „Oplysninger", udelader det øvrige, og indhyller det hele i „personlige. Bekymringer", selv om Erfaringen har vist, at de er uberettigede. Skoledirektionen sammenfatter det hele i Overensstemmelse med samme Princip."
Vi vil haabe at vore akademisk uddannede Lærerinder her hjemme vil føle samme Harme mod den anonyme danske Angiver, som vi føler, og skaffe os at vide, hvem det er, som uden at ville have sit Navn offentliggjort, har udleveret deres Stand til et Naboland, som brugbart Materiale i Kampen for at rejse Skranker for Kvindernes Udbredelse paat Arbejdsmarkedet. Denne „Form for nordisk Samarbejde" tager vi paa det bestemteste Afstand fra, og selv om vore akademisk uddannede Kvinder beklagelsesvis savner et Organ til at føre deres Sag, saaledes som deres svenske Kolleger har det i Akademiske Kvinders Forening, venter vi, at ogsaa de vil samle sig til at tage Afstand og stiller „Kv. og Sf."s Spalter til Raadighed, om de maatte ønske at fremkomme med Udtalelser.
