« Tilbage til søgeresultaterne
Formandsmøde
Den 17. Jan. Kl. 10 Form. mødtes ca. 60 Formænd fra D. K.s Kredse med Fællesstyrelsens Medlemmer, af hvilke ca. 13 var tilstede. -
Blandt de Ting, der forhandledes, var Forslag til de nye Distriktslove. Flere Formænd udtalte deres Tilfredshed med det udsendte Forslag, og man anbefalede et af Udvalget senere, udarbejdet Forslag, om til Paragraf 2 i nævnte Udkast at tilføje:
„Hvis praktiske Hensyn gør det ønskeligt, kan en Kreds, som ligger i et af de ovennævnte Distrikter, optages i et andet tilgrænsende Distrikt.
Saadanne Tilfælde afgøres efter Samraad mellem den paagældende Kreds, de paagældende Distrikter og Fællesstyrelsen. - Afgørelsen træffes en Gang for alle." –
Endvidere havde man en frugtbringende Diskussion om Kursus i Samfundslære, hvor det for dette Spørgsmaal nedsatte Udvalg paa det stærkeste fremdrog, at det her burde dreje sig om Kursus og ikke om underholdende Foredrag. Den Bemærkning, der stod i Forslaget angaaende Overhøring, var ikke ment saaledes, at en enkelt Elev blev kaldt frem til Overhøring. Paa de Kursus, der er i Gang, var Formen den, at Læreren udkastede Spørgsmaalene til fælles Besvarelse. Erfaringen viste, at dette var en overordentlig praktisk Maade at gribe dette Arbejde an paa. Flere Kredsformænd fortalte underholdende om det Arbejde, de i den Retning har taget op, og man fik i det Hele taget det Indtryk, at D. K. her har paabegyndt et Arbejde, som rimeligvis og forhaabentlig i Fremtiden vil gaa ind som et fast, uundværligt Led i D. K.s Udvikling. -
Det oplystes, at de praktiske Kursus er overgaaet til Hovedkontorets Administration med et Udvalg ved Siden. Udvalget bestaar af Birgitte Berg-Nielsen, Johanne Andersen, Gyrithe Lemche, Valfrid Palmgren-Munch-Petersen og Th. Daugaard.
Et overordentligt interessant Spørgsmaal paa Dagsordenen var „Samme Løn for samme Arbejde". Det fremlagdes af Kommunelærerinde M. Sørensen, og Forhandlingerne viste, hvor overordentlig nødvendigt det er, at D. K. klarer sit Standpunkt fuldt ud til dette Spørgsmaal. Det blev i den Anledning henstillet til Fællesstyrelsen at nedsætte et Udvalg til at arbejde med Sagen. (Dette Udvalg blev nedsat paa et Forretningsudvalgsmøde den 20de Jan. og. bestaar af L. Basse-Møller, Esther Carstensen og Marie Illum; Udvalget har ikke Suppleringsret, men kan tilkalde sagkyndig Hjælp for de enkelte Omraader.)
Formanden i Sangbogsudvalget, Astrid Hostrup, anbefalede indtrængende Kredsene at tage Stilling til Spørgsmaalet: en ny Sangbog. Den gamle er udgaaet. Udvalget har holdt Møde og er enige om, hvilke Sange, man vil foreslaa at lade udgaa, og hvilke, man vil optage i det nye Oplag. Hver Sang vil blive udstyret med historisk Oplysning, og bag i Bogen vil der findes en Fortegnelse over, hvor Melodierne er at finde. Det ligger imidlertid i Kredsenes Hænder, om dette nye Oplag skal trykkes eller ej. Det vil medføre en Udgift paa flere Hundrede Kroner, og dette Forskud kan Fælleskassen ikke paatage sig at udrede. Kredsene bedes derfor til Fællesmødet 1916 være klare over, om de ønsker et nyt Oplag af Sangbogen og i hvilket Omfang de ser sig i Stand til at garantere Salget. Prisen vil næppe kunne holdes paa de 35 Øre, men vil maaske blive 40 eller 50; men Udvalget skal anstrænge sig for at faa Prisen saa langt ned som muligt. Det anbefales fra flere Sider, at D. K. anskaffer sig et nyt Oplag af Sangbogen. Et Forslag om, at man skulde nøjes med et Tillæg, hvori de senere tilkomne Sange skulde aftrykkes, vinder absolut ikke Bifald.
Flere indre Anliggender drøftedes, og Klokken blev 6, inden man skiltes for atter at mødes Kl. 8 til
Det offentlige Møde
der havde samlet ca. 400 Mennesker i Kvindelig Læseforenings Festsal. Efter at Formanden for D. K.s Kbhvns. Kreds, Estrid Hein, havde budt velkommen, sang man Bannersangen som Hilsen til D. K.s smukke Banner, der vajede i Salens ene Hjørne, omgivet af en hvidklædt Bannervagt. Derefter talte Formanden for D.K.s Fællesstyrelse, Astrid Stampe-Feddersen:
Til Islands Kvinder!
„Som den tredie Gren paa den nordiske Stamme er Island d. l9de Juni indtraadt i Rækken af de Stater, der har gjort sine Kvinder til fuldmyndige Statsborgere ved at give dem politisk Valgret og Valgbarhed, og d. 19de Januar træder denne Lov i Kraft. Islandske Mænd har ligesom norske og danske Mænd en medfødt Retfærdighedsfølelse, og denne har drevet dem til denne Retfærdigheds-handling.
Men den er ikke kommen som et Lyn fra Himlen; den er et Led i en Udvikling, hvor de islandske Kvinder har vist Evne og Fædrelandskærlighed til at udfylde en statsborgers Plads. Den kommunale Valgret fik islandske Kvinder tidligere end de danske, 1881 vedtog Altinget paa Forslag af en oplyst Bonde - Thorlakur Gudmondson - en Lov, som traadte i Kraft 1882, hvorved Enker og ugifte Kvinder i selvstændige Stillinger fik Valgret. Hans Forslag mødte ingen Modstand i Altinget, og dette havde maaske gaaet videre, hvis det ikke havde mødt Modstand hos Islands Minister, som den Gang var en dansk Mand, Justitsminister Nelelmann, der ikke syntes, at Islands Kvinder skulde have flere Rettigheder end Danmarks. Men efter at Island 1903 havde faaet en islandsk Minister, blev Enker og ugifte Kvinder 1905 ogsaa valgbare, og 1909 fik gifte Kvinder ogsaa kommunal Valgret og Valgbarhed, Aaret efter, at Danmark havde givet sine Kvinder kommunal Valgbarhed og Valgret paa samme Vilkaar som Mænd.
Under alt dette havde Islands Kvinder udført et maalmedvidende Arbejde for at gøre sig fortjente til og opnaa politiske Borgerrettigheder. 1894 stiftedes islandsk Kvindesamfund, hvis Formand er Katrin Magnusson, og det ejendommelige ved dette Kvindesamfund er, at det ikke alene vilde virke for Kvinders Rettigheder paa alle Omraader og for at oplyse Kvinderne; men det skulde tillige virke for alt, hvad der kunde tjene Landet og være gavnligt for Folket som Helhed. Samfundet udgav et Tidsskrift, som søgte at vække Kvinderne til at føle sig som Statsborgere og faa dem til at sætte sig ind i Sager, der var af Vigtighed for Landets Trivsel. Det arbejdede særlig for Oprettelsen af et Universitet i Reykjavik, samlede ind til det, holdt Lotteri og Bazar og fik oprettet en Friplads for en kvindelig studerende ved Universitetet, og Kvinderne viste derved sin uomtvistelige Ret til at være Medborgere i Sit Land. Allerede 1895 indgav islandsk Kvindesamfund en Adresse til Altinget om politisk Valgret for Kvinder og om Hustruens Raadighed over sin egen Formue, men det var forgæves. Islandsk Kvindesamfund sendte ogsaa en kvindelig Repræsentant til det almindelige politiske Møde paa det historiske Tingvalla, hvor hun talte for særlige Kvindespørgsmaal.
Mangfoldigt er ogsaa det store sociale Arbejde, islandsk Kvindesamfund har udført, men det bliver for omstændeligt at nævne det her. 1909 sendte den atter en Adresse om politisk Valgret og Valgbarhed (med 13000 Kvinders Underskrifter paa) til Altinget, men endnu var Timen ikke slaaet. Islandsk Kvindesamfund kan tillige tilskrive sig en hel Del af Æren for den 1911 vedtagne Lov, som giver Kvinder lige Adgang med Mænd til alle Landets Embeder. Samfundets Formand - Katrin Magnusson - har siden 1908 haft Sæde i Reykjavik Bystyre, hvor hun udfører et udmærket og dygtigt Arbejde.
Foruden dette Samfund findes der „ det islandske Kvinderetssamfund", som stiftedes 1907, og hvis Formand er Briet Asmundsson. Det har arbejdet ivrigt ved Møder over hele Landet og Udgivelsen af Kvennabladet, som redigeres af Formanden, og nu er Islands eneste Kvindeblad. Islandsk Kvinderetssamfund er tillige Medlem af „den internationale Kvindevalgretsalliance", og har gjort stor "Nytte.
De ser saaledes, at Kvinderne paa Island har faaet Statsborgerrettigheder efter et stort, støt, maalmedvidende, selvopofrende Arbejde, hvor de har vist sig som sit Lands trofaste Døtre, der lige saa vel som Mændene har gjort sig værdige til at være med at styre sit elskede Fædreland.
D. K. trænger til at bringe Islands Kvinder en varm og inderlig Lykønskning og udtale Haabet om, at de maa gaa en lys Fremtid for sit Land imøde og se Islands Mænd og Kvinder under den frie Forfatning udfolde alle de ypperlige Egenskaber, de har faaet i Arv efter Oldtidens navnkundige Mænd og Kvinder!
Jeg vil foreslaa, at vi sender Formanden for „Hid islenska kvenfélag" - Katrin Magnusson - og for
„Kvenrettindafélagid" - Briet Asmundsson, følgende Hilsen:
Hilsen til Landet, som stiger bag Sø,
Helga den fagres og Bergthoras Ø,
Søsterlig Hilsen fra Sletternes Mø.
Sammen vi hejste Sejrens Flag,
Sammen vi gaar mod en gryende
Dag.
Hil eder, frigjorte „kvenfélag"!
Ovenstaaende Hilsen vedtoges med stormende Bifald, og Forsamlingen sang staaende: „Eldgamla Isafold" i Olaf Hansens Oversættelse. Derefter takkede Laufey Asmundsson paa islandske Kvinders Vegne. Hun udtalte sin Glæde over, at danske og islandske Kvinder nu var politiske Borgere, og hun rettede en hjærtelig Tak til D. K., fordi man ved dette Møde viste de islandske Kvinder, at danske Kvinder omfattede dem med varm Interesse. De faa Islænderinder, der i Aarenes Løb havde Lejlighed til at komme til København, elsker denne smukke By. Man var saa vant til at høre om Islands Kritik overfor Danmark. Forholdet var dog i Virkeligheden det, at Islænderne bar paa en hemmelig Kærlighed til dette Land, der for dem er Porten til den store, fra dem fjærnt liggende Verden. -
Ca. 20 af den islandske Kolonis Kvinder havde fulgt D. K.s Indbydelse og var kommen til Stede, en Del af dem klædte i deres smukke Nationaldragt.
Derefter gav Dirigenten, Næstformanden for D. K., Esther Carstensen, Ordet til Dr. phil. Valfrid
Palmgren-Munch-Petersen, der holdt et overordentlig instruktivt og velformet Foredrag om det for Kvinder saa vigtige Spørgsmaal: Familieretten. Taleren fremdrog de forskellige Krav, som Kvinder maa stille til den kommende nye Familieret, og dvælede særlig ved Hustruens formueretslige Stilling og Moderens Ligestilling med Faderen med Hensyn til Myndigheden over de fælles Børn. Endvidere omtaltes gift Kvindes Ret til at bære sit eget Navn, og Oprettelsen af en ny Myndighed, en Ægteskabsret, til at afgøre Stridigheder mellem Ægtefæller. -
Naar den efterfølgende Diskussion ikke bler særlig flammende eller værdifuld, saa maa dette vist skyldes den Kendsgerning, at Tilhørerne i Virkeligheden var enige med Taleren, og at de Krav, der paa dette Punkt rejstes om Ligestilling i Virkeligheden har sejret i alle tænkende Menneskers Bevidsthed. I Diskussionen deltog Anna Bugge-Wicksell fra Lund, Astrid Stampe-Feddersen og flere.
I Forsamlingen saas blandt andre Formanden for den danske Afdeling i „Kommissionen for ensartet skandinavisk Familieret", Professor Viggo Bentzon, O. R. S. Munch-Petersen, Professor Munch-
Petersen og de fra de svenske Kvindeforbund udsendte Repræsentanter, Damerne Stael von Holstein, Anna Bugge-Wicksell og Axianna Thorstenson, som Dagen efter, skulde forhandle med
D .K.s Fællesstyrelse om Muligheden af en samlet Optræden af skandinaviske Kvinder i Anledning af de Spørgsmaal, der for Tiden er til Behandling i den skandinaviske Familieretskommission. Ne-denstaaende Resolution vedtoges eenstemmigt.
Dansk Kvindesamfunds offentlige Møde d. 17. Januar 1916 angaaende Familieretten opfordrer svenske norske og danske Kvindeorganisationer til at have sin Opmærksomhed rettet paa de for Kvinder saa vigtige Forhold, som for Tiden er Genstand for Behandling i Kommissionen for ensartet skandinavisk Familieret.
Derefter sang man: „Midt i en Jærntid, som ikkun tror" og samledes til Slut i et Antal af ca. 150 om Kaffebordene, den eneste Lejlighed, som denne travle Dag bød Formændene til privat Samvær.
