« Tilbage til søgeresultaterne
Overlærerinder
Ved den kommunale Forskole i Kolding er der for Tiden et Overlærerembede ledigt, og man nærer et almindeligt Ønske om, at det maa blive besat med en af de til denne Skole knyttede Lærerinder. I Byraadet og Skolekommissionen har denne Tanke vundet Tilslutning og støttes energisk af Byens Borgmester.
Imidlertid blev man under Forhandlingen i Byraadet snart klar over, at man maatte indhente Ministeriets Tilladelse til at besætte dette Embede med en Lærerinde, da Kvinder ifølge Loven ikke har Adkomst til at blive Overlærerinder. Paa Byraadets Andragende til Ministeriet kom der da ogsaa det Svar, at »hertil fandtes ikke Hjemmel i Lovgivningen«. Dette Afslag blev Torsdag d. 21. Januar debatteret i Kolding Byraad, hvis Formand udtalte sin Forbavselse og Beklagelse over, at Kvinder kan være Lærerinder, men ikke have Overledelsen ved en Skole. »Overlærerembedets Besættelse med en Kvinde var allerede paa Tale forrige Gang,« udtalte Borgmesteren, »men Kvinderne var da, som altid, for beskedne.*)
*) Citaterne er taget fra Kolding Folkeblad« d. 21. Jan. 1916.
Han foreslog indtil videre at lade Embedet bestyre af en Inspektrice, og det endte med, at Sagen udsattes.
Det er just ikke altid, at der har lydt saa smigrende Tale om Lærerinderne i Kolding Byraad. Imidlertid er det jo kun glædeligt, at man efterhaanden faar Øjnene op for Lærerindernes Fortjeneste og Lovens Uretfærdighed. Ejendommelig var Borgmesterens Opfattelse, at Embedet nok kunde besættes af Lærerinder, skønt der ikke staar noget om det i Loven. »I alle Love staar der »han« og ikke »hun«. Men Loven gælder sandelig ogsaa for Kvinder.«
Om Kvinders Adgang til ledende Stillinger i Skolen skal jeg i Korthed oplyse følgende: Medens man i Folkeskolens Lønnings Lov af 1908 har forsømt at oprette Overlærerindeembedet, eksisterer dette i Statsskolen ifølge Loven af 1903, takket være Rektor Georg Bruun, som i sin Tid fik indsat en Bestemmelse derom. I de kommunale og private højere Almenskoler kan en Lærerinde nu ogsaa blive Overlærerinde efter 25 Aars Tjeneste ifølge ministeriel Bekendtgørelse i Nov, 1915. Denne Bekendtgørelse giver ogsaa Skolebestyrerinder, der er Leder af en privat fuldstændig højere Almenskole, med Dimensionsret, Tilladelse til at kalde sig Rektor. Derimod gælder Tilladelsen ikke for Statsskolernes og de kommunale Almenskolers Vedkommende, da der ikke staar noget om det i Loven.
Hvad vi nu mangler, er hverken Ministeriets eller de kommunale Myndigheders Sympati for Lærerinders Ansættelse i Skolens overordnede Embeder, men vaagne og dygtige Kvinder, som vil og kan tale vor Sag i Rigsdagen og faa gennemført de fornødne Lovændringer. Hvis vi forstaar at benytte den Magt, som Grundloven af 1915 giver Kvinderne, vil det ikke vare længe, før Benævnelsen Lærerinde og Overlærerinde, der kun dækker over uretfærdige Livsforhold, erstattes med Benævnelsen Lærer og Overlærer som gældende for Kvinder saa vel som Mænd i Skolens Tjeneste.
Kolding, 23. Januar 1916.
Johanne Lund Jacobsen.
Senere indsendt.
Ved Byraadsforhandlingerne d. 3. Februar foreslog Skolekommissionen i en Skrivelse til Byraadet at indstille Forslag til Ministeriet om, at det ledige Overlærerembede indtil videre ikke besættes, men at Tilsynet med Forskolen føres af Skoleinspektøren, og at han til Hjælp faar en Viceinspektrice.
Med denne Ordning udtalte Byraadsmedlem Fru Skøde sin Tilfredshed, idet hun takkede Autoriteterne, fordi de saa udmærket havde støttet Lærerindernes retfærdige Krav. Hun hævdede, at Kvinderne ikke manglede Evne til at administrere, og at de, efter saa mange Aars Arbejde i Skolens Tjeneste, vel maatte anses for kvalificerede til de overordnede Stillinger.
Det radikale Partis Repræsentant i Byraadet, Hr. Sagfører Arendt Petersen, vilde ikke stemme imod Forslaget, da »det betød en Besparelse for Kommunen«. Det er værd at lægge Mærke til denne Motivering. Ikke fordi Skolen, som mange mener, i dette Tilfælde vilde være bedst tjent med en kvindelig Leder, men fordi Kvinderne er den billige Arbejdskraft, er Hr. Arendt Petersen saa naadig at undlade at være Modstander af Forslaget.
Det vil nu blive interessant at se, hvorledes Ministeriet vil stille sig til Sagen.
J. L. J.
I Rigsdagen
udtalte Folketingsmand Laursen i Henhold til Rigsdagstidende for d. 18. Januar 1916:
Der er nemlig i Øjeblikket i den By, som jeg har den Ære at repræsentere, Kolding, en Overlærer-plads ledig ved en Forskole med Børn i 6-8-9 Aars Alderen. Overlæreren har taget sin Afsked, og der er nu blevet konstitueret en Lærerinde som midlertidig Leder af Skolen. Det er mig bekendt, at det samtlige Lærerpersonale, der virker ved denne Skole, og de Autoriteter, der har med Ledelsen at gøre, ønsker at det var muligt for hende at søge Pladsen som Overlærer. Baade Skolekommissionen, Skoledirektionen og Byraadet har den Overbevisning at denne Lærerinde har de nødvendige Kvalifikationer til denne Plads. Men vi møder nu en Vanskelighed, det er den, at der i den bestaaende Skolelovgivning ikke menes at være tilstrækkelig Hjemmel for at udnævne en kvindelig Overlærer. Jeg maa sige, at det har forbavset mig. Jeg mindes, at man i Firserne i den By, hvor jeg hører hjemme, i Byraadet ivrigt, drøftede Muligheden af at indstille til Overlærer-pladsen i en Pigeskole en Lærerinde, som man fandt vel skikket. Jeg hørte den Gang ikke en eneste Indvending imod, at det skulde være ulovligt. Derimod drøftede man stærkt frem og tilbage, om denne Kvinde havde Kræfter nok til at overtage Pladsen o. s. v. Men jeg tror nok, man mener, at det efter Loven er vanskeligt at give Tilladelse til Udnævnelsen af en kvindelig Overlærer. Nu antager jeg imidlertid, at vi alle her er enige om, at det er et Tidsspørgsmaal, naar der vil blive aabnet lovlig Adgang til at udnævne kvindelige Overlærere, og da jeg ikke tror, det vil møde Modstand, vil jeg henstille til den højtærede Kultusminister, om han ikke vil tage under Overvejelse at fremsætte et lille Lovforslag, hvis Sagen ikke kan ordnes paa anden Maade, som gør det muligt at udnævne en kvindelig Overlærer ved denne Forskole, hvor man mener at have en særlig skikket kvindelig Personlighed til den Plads, og hvor man i det hele anser det for heldigere at have en kvindelig Leder af Skolen end en mandlig. Jeg kunde lænke mig den Indvending gjort, at da Lønskalaen for Lærerinder kun naar til 2/3 af den Løn, der gives Lærere, vil det efter den nu-gældende Lov være et stort Spring at gaa fra højeste Lærerindeløn til en Overlærerløn. Jeg ved godt, at der fra en vis Side kan siges noget derimod, men jeg ved ogsaa, at her i Livet er det bedste stundom det godes Fjende, og jeg vil gerne række Haand til, at man fortsatte denne Lærerindeskala saaledes, at man fik en Lønskala for kvindelige Overlærere. Jeg tror, der vil være Brug for den i forskellige af vore Købstæder, hvor der baade er Pigeskoler og Forskoler, i hvilke en velskikket Lærerinde vil kunne fylde Pladsen lige saa godt som en Lærer, maaske endda lidt bedre.
Det var denne lille Henstilling, jeg vilde rette til den højtærede Kultusminister. Jeg tvivler ikke om, at han er enig med mig i, at det er noget, der vil komme, og noget, der var ønskeligt, og jeg vil haabe, at han ogsaa vil hjælpe til, at man i Kolding, hvor samtlige Skoleautoriteters og Lærerpersonalers Ønsker falder sammen - det er jo ikke saa lidt, at det finder Sted -, kan faa Lov til at faa til Leder af Skolen den Lærerinde, man ønsker.
Herpaa svarede Kultusministeren:
Jeg er ikke Jurist og skal derfor ikke bedømme det juridiske Spørgsmaal, men af Jurister anses dette efter den nuværende Lovgivning for umuligt; den er ikke gaaet ud fra noget saadant, man kan, som Lovgivninger er, ikke gøre en Lærerinde til Overlærerinde. Jeg er imidlertid ganske enig med det ærede Medlem i, at det var ønskeligt, om vi kunde naa dertil. Det ærede Medlem drog mange Ting her ind under, der var ikke alene Tale om dette Spørgsmaal, men ogsaa om Lønningerne, man maat-te ind paa en hel Lønningslov for Lærerinder og Overlærerinder, og at optage dette Spørgsmaal sammen med det andet tror jeg vilde være ugørligt i Øjeblikket At der indenfor Ministeriet dog er Velvillie overfor Spørgsmaalet, vil det ærede Medlem faa Lejlighed til at erfare, naar der nu om kortere Tid efter Aftale med Finansudvalget bliver fremsat et Lovforslag angaaende Lønningerne indenfor forskellige Institutioner under Kultusministeriet. Deriblandt vil ogsaa være en Lønningslov, som i længere Tid har været paakrævet for Lærerinder ved Statens højere Almenskoler, og det ærede Medlem vil deraf se, at man fra Ministeriets Side har tænkt saa vidt muligt at stille Lærerinderne fuldstændig paa samme Standpunkt som Mændene og med samme Løn, som man tidligere har lønnet Lærerne med, ligesom de ogsaa vil faa samme Titulaturer og blive kaldt Adjunkter og Overlærerinder. Men at gøre saa meget, som der her er Tale om fra det ærede Medlems Side for at skaffe en enkelt bestemt Person en Udnævnelse til Overlærerinde, synes jeg ikke, man kan.
Forslag til Lov om Ovelærerinder og Adjunkter ved Statens højere Almenskoler, samt ved
Sorø Skole og Opdragelsesanstalt fremsat af Kultusministeren i Folketinget den 28. Januar 1916.
Overlærerinder ved Statens højere Almenskoler samt ved Sorø Skole og Opdragelsesanstalt lønnes med 3,600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4,800 Kr. Ved Overgang fra Adjunktstilling til Overlærerindestilling kommer vedkommende Overlærerinde straks op paa det Lønningstrin, som er nærmest højere end den i Adjunktstillingen sidst oppebaarne Lønning.
Saafremt en Overlærerinde vilde have faaet et Alderstillæg i sin tidligere Stilling som Adjunkt før den Tid, efter hvilken der tilkommer hende et Alderstillæg i den nye Stilling, og hint Alderstillæg i den hidtidige Stilling vilde have gjort hendes Lønning lige med den Lønning, hun faar i den nye Stilling, træder hun allerede paa samme Tidspunkt, paa hvilket hun vilde have faaet Alderstillæg i den gamle Stilling ind paa næste Lønningstrin i den nye Stilling.
De kvindelige Adjunkter lønnes med 2,400 Kr., stigende med 300 Kr. hvert 4de Aar indtil 3,600 Kr.
Ingen kan udnævnes til Adjunkt, før hun i et Aar har været konstitueret som saadan, og efter 2 Aars Konstitution skal hun enten have fast Ansættelse eller fratræde Stillingen.
Tjenestealderen for Adjunkterne med Hensyn til Alderstillæg beregnes fra deres Konstitution i Embedet. Dog skal den Tid, hvori en Adjunkt umiddelbart før Konstitutionen maatte have fungeret som Timelærerinde med fast aarligt Honorar - eller som Vikar med fuldt Timetal - ved en af de foran nævnte Skoler, eller hvori hun umiddelbart før Ansættelsen ved en af disse Skoler, maatte have udført en i Art og Omfang tilsvarende Lærergerning ved en dimissionsberettiget kommunal eller privat højere Almenskole eller ved statsunderstøttede Handelsskoler eller anerkendte Kursus, der forbereder til de højere Almenskolers forskellige Eksaminer, komme hende tilgode ved Beregningen af hendes Alderstillæg, dog ikke ud over 8 Aar, Konstitutionstiden iberegnet.
Med Hensyn til Efterløn beregnes Tjenestealderen fra den paagældendes Konstitution i Adjunkt-embedet.
Bemærkninger til Forslaget.
Efter at Statens højere Almenskoler ved Lov af 24. April 1903 om højere Almenskoler m.m. § 27 var bleven aabnet for Piger som skolesøgende Elever, og der derefter var bleven indført kvindelige Lærerkræfter ved de Skoler, hvortil Pigerne kunde faa Adgang, udkom under 13. November 1903 Lov om Lønninger for Overlærerinder og Lærerinder ved Statens højere Almenskoler og Sorø Skole og Opdragelsesanstalt. Lønningssatserne i denne Lov er fastsat i Forhold til de da for de mandlige Læreres Lønninger i Henhold til Loven af 12. April 1892 gældende Bestemmelser. Overlærernes Lønning efter Loven af 1892 var 3,000 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 300 Kr. indtil 4.200 Kr., og Adjunkternes 1,800 Kr., stigende hvert 3die Aar med 200 Kr. til 2,400 Kr. og derefter med 300 Kr. indtil, 3000 Kr.
Som passende i Forhold hertil blev Overlærerindernes Lønning ved Loven af 13. November 1903 sat til 2,400 Kr., stigende hvert 5. Aar med 300 Kr. til 3,300 Kr. og Lærerindernes Løn til 1,500 Kr., stigende hvert 3die Aar med 200 Kr. til 2,100 Kr. og derefter med 300 Kr. til 2,400 Kr.
Ved Lov af 8. Maj 1908 om lønninger for Rektorerne og Lærerne ved Statens højere Almenskoler samt ved Sorø Skole og Opdragelsesanstalt forhøjedes de mandlige Læreres Lønninger, idet Overlærernes Lønning efter denne Lov er 3,600 Kr., stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. til 4,800 Kr., og Adjunkternes 2,400 Kr., stigende hvert 4de Aar med 300 Kr., indtil 3,600 Kr., og efter 20 Aars Tjenestetid med 400 Kr. til 4,000 Kr.
Ved denne Lønningsreform medtog man ikke de kvindelige Lærerkræfters Lønninger, og Forholdet mellem de mandlige og kvindelige Læreres Lønninger forrykkedes derved meget betydeligt. Lærerforeningen har siden da ved forskellige Lejligheder fremført Ønsket om en Regulering af Lærerindelønningerne, saaledes at disse kunde bringes i passende Forhold til de i 1908 indførte Lønningsregler for de mandlige Lærere i Stedet for vedblivende at hvile paa Lønsatser, som var opstillede paa Basis af de i 1903 for Mændene gældende, fra 1892 stammende Lønningssatser. Lærerforeningen har dernæst paapeget, at en Forhøjelse af Lærerindelønningerne er paakrævet af Hensyn til Skolerne. Nu da Fællesundervisningen er indført som den almindelige Regel ved Statsskolerne - kun fra Metropolitanskolen og Odense Katedralskole er Pigerne endnu udelukkede - maa Statsskolerne nødvendigvis kunne sikre sig en Tilgang af kvindelige Adjunkter, som er kvalificerede til at gennemføre Undervisningen i deres Fag paa alle Skolens Trin, og en saadan Tilgang kan ikke sikres med de nugældende Lønningssatser.
Ministeriet maa være enig med Lærerforeningen i, at baade Hensynet til Skolerne og til de kvindelige Adjunkter nødvendiggør en Forhøjelse af disses efter Nutidens Forhold i Virkeligheden meget smaa Lønninger. Det forekommer derhos Ministeriet, at det vilde være i Strid med den i de senere Aaringer stedfundne Udvikling med Hensyn til Kvindens hele Stilling i det offentlige Liv at opretholde den Afstand mellem Betalingen for Mændenes og Kvindernes - navnlig paa det her omhandlede Omraade i alt væsentligt ensartede - Arbejde, som har været raadende i de hidtil gældende foran nævnte Lønningslove.
I det her foreliggende Forslag har man derfor baade med Hensyn til Begyndelseslønnen, Tidspunkterne for Oppebærelse af Alderstillæg og Antallet af Alderstillæg bragt Satserne i Overensstemmelse med de ved Loven af 1908 for de mandlige Lærere indførte, alene med den Undtagelse, at man har udeladt den sidste Stigning for de mandlige Adjunkter - til 4,000 Kr. efter 20 Aars Tjenestetid-, idet man har ment, at der ikke for Kvindernes Vedkommende har været den samme Anledning til at give dette Tillæg, - som bringer Lønningen op paa samme Beløb som Lønningen for en Overlærer med l Alderstillæg - som for de mandlige Læreres Vedkommende, nemlig Hensynet til, at disse normalt netop til den Tid som Familieforsørgere vil have særlig store økonomiske Forpligtelser.
Med Hensyn til Beregningen af Lønningsancienneteten har man ligeledes forladt de i Loven af 1903 indeholdte, fra de mandlige Læreres Lønningslov af 12. April 1892 hentede Regler og er baade for Overlærerindernes og for de kvindelige Adjunkters Vedkommende gaaet over til Reglerne i Loven af 1908, idet der - bortset fra enkelte Ændringer af redaktionel Karakter - blot er gjort den Tilføjelse for Adjunkternes Vedkommende, at man som anciennitetsgivende har medtaget Vikariat med fuldt Timetal ved en af de her omhandlede Skoler, hvilket formentlig ogsaa burde have været medtaget i 1908, idet saadan Virksomhed synes at være lige saa kvalificerende til Anciennitet som de øvrige medtagne Virksomheder, og Medtagelsen af denne Virksomhed netop særlig vil kunne gøre det lettere for Statsskolerne paa Forhaand at sikre sig kvalificerede Lærerinder.
Med Hensyn til Efterlønsanciennitet har man beholdt de i Lovene af 1903 og 1908 givne Regler.
Som det fremgaar af medfølgende Oversigt, vil Gennemførelsen af Forslaget betyde en Merudgift for Statskassen af ca. 15000 Kr. i Finansaaret 1916-17, beregnet for de nu ansatte Lærerinder. Det bemærkes dog herved, at de foreslaaede nye Anciennitetsregler - lige som det i 1908 skete for Mændenes Vedkommende - maa bevirke en Revision af Anciennitetsansættelserne, hvilket vil kunne forøge Merudgiften noget.
Paa Oversigten af Bilag A er paa sidste Plads opført en kst. Lærerinde, men uden Navn. Denne Plads optages for Tiden af Frk. Th. Melskens, der fra 1. April 1912 blev konstitueret som Lærerinde ved Fredensborg Statsskole, men ikke har kunnet faa fast Ansættelse som Adjunkt, da hun, der udelukkende, underviser i Gymnastik og Haandgerning, ikke har aflagt og heller ikke for sin Undervisnings Skyld har behøvet at aflægge de pædagogiske Prøver. Hun burde derfor være forbleven Timelærerinde, og det er Tanken eventuelt igen at lade hende udgaa af Adjunktrækken og paa Finansloven at søge Hjemmel til af Timebetalingskontoen at lønne hende som Gymnastiklærerinde med en Lønning, fastsat i Forhold til Lønnen for de mandlige Gymnastiklærere efter Loven alf 8. Maj 1908. I den derved ledigblivende kvindelige Adjunktplads vil Ministeriet derefter kunne konstituere den eneste dertil kvalificerede Timelærerinde, som man for Tiden mangler Plads til i Adjunktrækken. Til i Forslaget at optage en Bestemmelse om Oprettelse af Stillingen som Gymnastiklærerinde har man ikke fundet Anledning, idet der næppe vil blive Brug herfor i andre Tilfælde end det her omtalte.
- - - -
Det synes os, at Ministeren ved at udelade den sidste Stigning til 4,000 Kr. efter 20 Aars Tjeneste, ikke viser sig fuldt paa Højde med sine ovenanførte Udtalelser. Hvorfor ikke resolut med det samme fjerne ethvert Skel mellem kvindelige og mandlige Læreres Løn?
Red.
