« Tilbage til søgeresultaterne
Pensionering
Som Svar til Hr. Skolebestyrer Kr. Hatts Oplysninger i Kvinden og Samfundet Nr. 2 angaaende Pensionskassen ved de private Realskoler, for hvilke jeg takker, vil jeg meddele, at jeg gik ud fra den første Vedtægt, og var uvidende om dennes Revision. Den Sag har altid brændt i mig, og jeg talte for nogle Aar siden med et af Bestyrelsesmedlemmerne for Pensionskassen om Uretfærdigheden, men fik kun som Svar, at der skulde en Lovændring til for at forandre det Jeg er dog endnu ikke ganske tilfreds; thi den, Hr. Hatt kalder det sagtens Begunstigelse, som er skænket Kvinderne, idet de er pensionsberettigede med det fyldte 60 Åar, har Kvinderne sikkert ikke bedt om, og hvorfor ikke stille Mand og Kvinde lige her? Er det statistisk godtgjort, at Kvindens Arbejdsevne svækkes hurtigere end Mandens, saa hun af den Grund bør tage Afsked med det fyld-te 60 Aar?
Hvis lærerinden venter med at tage sin Afsked til 65 Aars Alderen, faar hun saa samme Pension procentvis som Læreren, eller bliver Livrenten for hendes Vedkommende købt ved det fyldte 60 Aar?
Jeg kender Lærerinder, der underviser med Kraft og Lyst baade i og over 65 Aars Alderen, og de skulde nødig forurettes, fordi de er Kvinder.
Rp.
Mit lille Indlæg i Kvinden og Samfundet angaaende Pensionering af Lærerpersonalet ved private Mellem- og Realskoler synes at være faldet Hr. Lærer Hansen i Vorup for Brystet, og har foranlediget ham til et Udfald mod det kvindelige Lærerpersonale, hvilket jeg ikke kan lade uimodsagt.
Naar Hr. Lærer Hansen til Forsvar for den af mig nævnte Uretfærdighed paastaar, at der er saa stor Forskel paa det Arbejde, der leveres af Lærerinder og Lærere, og hævder, at Lærerens Uddannelse er bedre end Lærerindens, saa mangler der for det tørste Bevis for disse Paastande, og dernæst vil det, under Henvisning til de mange kvindelige cand. mag.-er og Faglærerinder, der indtager Stillinger som lavere lønnede Lærerkræfter i den private Realskole, være let at godtgøre det uholdbare i Hr. Lærer Hansens Paastande, da det betroes disse Lærerinder, hvis Uddannelse næppe kan siges at være ringere end deres mandlige Kollegers, at føre Eleverne op til Realeksamen og Artium, hvad man næppe vilde overlade en Lærerkraft, der leverede daarligere Arbejde end den mandlige Kollegas, da dette let vilde skade Skolens Renommé.
Der er altsaa en endnu større Uretfærdighed til Stede med Hensyn til Lærerlønningerne end den af mig paatalte, angaaende Pensionering, men vi er saa inde paa Spørgsmaalet »Lige Løn for lige Arbejde«.
Der raabes altid om Forsørgerpligten som Aarsag til Forskellen i Lønnen, for Kvinder og Mænd, - men uden Grund; thi de ugifte Lærere faar jo ikke lavere Løn, og Kvinden, der er Forsørger (Enke med Børn - Moder eller Søskende), faar af den Grund ikke Lønforhøjelse.
Hvorfor skal Lærerkraften, blot fordi den er kvindelig, vurderes lavere end den mandlige? Det kan ikke forsvares, og det maa Kvinderne arbejde paa at faa ændret, saa sker Retfærdigheden Fyldest ogsaa paa det af mig fremdragne Omraade.
Rp.
