« Tilbage til søgeresultaterne
Malerkunst
Næppe er Phillipsens Udstilling endt i den „Frie Udstilling"s Lokaler, før nye Malerier rykker ind. Aldrig har noget Aar været saa godt for Malerne i økonomisk Henseende. Tre unge, energiske Kvinder har nu ophængt deres Arbejder der; af dem er Carla Colsmann bedst kendt fra tidligere Charlottenborg-Udstillinger. Hun er en dygtig Kunstnerinde, der gaar sin jævne Vej fremad uden Ekstravagancer.
Billederne fra „Sparresholm" med sin solide og kønne Malemaade, der gjorde saa godt et Indtryk paa sidste Foraarsudstilling, er her ganske overfløjet af det udmærkede Billed „Polakpiger i Roerne"; her er livlige Farver og Luft mellem Skikkelserne. Hele Behandlingen er friskere end i tidligere Billeder; ogsaa Studietegningerne hertil er baade enkelte og kraftige i Linierne. Endvidere har samme Malerinde nogle kønne Partier fra København, især „Udsigt fra mit Atelier", et Par lækre, farvelagte Tegninger fra Jylland. Et ret stort Lærred, „Fra Akademiets Aftenskole", viser ogsaa megen Dygtighed, men er ellers ikke af videre Interesse. Derimod er der over det andet store Billede, Portræt af Dr. med. V. J. med den plastiske Opstilling - den hvide Mand i det hvide Rum, med det kloge, sympathiske Udtryk - en tiltalende Skønhed. I Bunden af Billedet samler Reagensglassene med deres Indhold sig i en tilpasset Farveuro.
Af andre Portrætter er de tre gamle Mennesker, i Nr. l, Nr. 3 og Nr. 15, der øjensynlig skriver sig fra de tidligste Aar, gengivet med en til Personernes Alder vel afpasset dæmpet Farve og tynd Farvepaalægning, maaske dog rigelig nøjsomt.
Et smukt opfattet Billede er Portrættet af hendes Kammerat, Sofie Petersen; det er gengivet med saa megen Sympathi, at vi uvilkaarlig samler os med endnu mere Interesse om denne anden Udstiller.
Sofie Petersen, som vi særlig har i Erindring med sin lille kække Alpeviol, der ogsaa findes udstillet her, har man megen Fornøjelse af at møde igen. Hun er en energisk ung Kvinde med særdeles god Tegnesans.
Hun kæmper en tapper Kamp med Farverne, som ikke altid vil føje sig efter hendes Ønsker; men i adskillige Billeder har hun naaet smukke Sejre; som f. Eks. i det bedste af hendes Naturskildringer, Nr. 197, „Udkanten af Skoven. Rungsted", der, uden at være udpenslet eller detailleret behandlet, netop giver Skovens lige og kølige grønne Farve.
Ligeledes viser hendes Arbejde med det stærke Sollys i Nr. 77, „Figurgruppe i Solskin", at hendes utrættelige Gaaen paa nok vil give gode Resultater. Ellers har hun vel nok sin Styrke i Karakteristikken og i Tegningen, hvad hendes forskellige spillende Herrer beviser, især „Skakspillerne".
Hele Billedet er ogsaa holdt i en stille, mørkladen Tone, der stemmer godt med de Spillendes grublende Udtryk. En Ramme med Typer af nøgne Kvinder er rigtig gode.
Den tredie Udstillerinde, Olivia Møller Holm, er øjensynlig Sensationen; alle hendes Billeder er samlet i den store, runde Sal, hvor den norske Maler, Edward Munck, havde sin ejendommelige Udstilling.
Mon ikke denne Maler skulde have tabt en lille Farvebacille, da han flyttede ud. - (Jeg vil haabe, det kun vil blive nogle faa, han efterlader, og at det vil være af de gode Baciller, som vi ikke kan undvære for at holde Livet og Udviklingen i Gang.)
Det voldsomme Udbrud af Farver viser, at den unge Kunstnerinde er i Besiddelse af en ubændig Farveglæde, som man maa bøje sig for. Der er i hende en ungdommelig Uro og Lyst til at prøve alt; snart er det Relieffer, snart hele Figurer, Arbejder i Gibs, Messing, Voks og Tin. Hun viser i de fleste Arbejder en udpræget, plastisk Sans, som f. Eks. ved de dansende Kvinder paa Tinvasen, med Flugt og Fart i de stive Skørter, som synlig er paavirket af den etrustiske Kunst. Hendes Studier i denne Stilart peger netop paa, hvor energisk og flittig hun arbejder paa sit Talents Udfoldelse.
I en lille Gengivelse af nogle Relieffer fra et Gravmæle er Smerten over det døde Barn enkelt og kønt udtrykt.
Alle de mange livlige og farverige Skitser af Livet i Italien og nogle fine, farvelagte Blomsterstudier viser, at hun paa det koloristiske Omraade maa kunne naa langt frem. Hendes Billeder med bibelske Emner er endnu raa i deres Udkast, og temmelig forsøgsmæssige; men i andre Billeder maa man sige, at hun har naaet frem til Beherskelse af de mange Farver, hun frejdigt tumler med, som f. Eks. i Nr. 53, ,”En lille liggende Dreng" og „To Kvinder". Trods dette Billeds stærke og voldsomme Kolorit, er det af en smuk Farvevirkning, og de to Skikkelser træder naturligt og harmonisk frem paa den meget stærk gule Baggrund. „Ved Rokken" er ogsaa et godt Arbejde, og „To Smaadrenge ved et Legebord" staar friskt og levende. Ogsaa „Huse i en Landsby", med sine prægtige Tage, virker fristende og luftfriske.
Alt i alt maa man sige, at der lyser Frejdighed og Livsmod ud af denne Kunstnerindes Arbejder; man vil haabe, at hun vil frede om de gode Evner, der er hos hende, og ikke lade sig forlede til for mange Forsøg, - men bide sig fast i de to solide Grundegenskaber: Linie og Farvesans, der særlig præger hendes Kunst.
„Pan".
Pauline Thomsen.
I Larsens Lokaler paa Højbroplads har Pauline Thomsen udstillet ca. 50 Billeder, om hvilke der ikke kan siges ret meget, idet de ikke er særlig personlig prægede.
Der er i hendes tidligere Billeder af og til en Stemning, en Luft med Sol under Træer, som kan minde om de gamle danske Malere; men det er desværre kun glimtvis, som f. Eks. den højre Side af Billedet „Køerne vandes", med sit sivende Sollys og Grupperingen af Køerne under de høje Træer.
I „Sol i Oldermandens Have en Sommeraften" er der den varme, gyldne Solglans, og den saa udprægede danske Naturstemning; men det mangler den fine Behandlingsmaade, som kendetegner de gamle danske Maleres fint stemte lyriske Sind.
Et lille Billde, Nr. 51, der er kommen bagefter og derfor ikke findes i Kataloget, er det smukkeste i hele Samlingen, beviser netop tydeligst hendes Slægtsskab med den omtalte Tids Kunst. Deres Landskaber staar ikke som den klare Virkelighed, med det frodige Livs saftige Farver, men som en stille Drøm om de danske Somres fredelige, lune Dage under skyggende Træer.
Hun søger undertiden at arbejde sig op i et mere moderne Syn paa Farver og det hele Tilsnit, men det passer ikke for hendes Natur.
”Pan”.
