« Tilbage til søgeresultaterne
Tale
holdt af Viceinspektrice Mathilde Jensen, Formand for Københavns Kommunelærerindeforening ved Jubilæumsfesten i Nimbs Lokaler den 13. Februar 1916.
Ved Nørrevold ligger en gammel Ejendom, der desværre nu er blevet stærkt »moderniseret«, men som dog heldigvis har beholdt en morsom Altan, der rager langt ud paa Taget. I mange Aar førte min Skolevej mig der forbi, og Altanen øvede en saa ubegribelig Tiltrækning paa mig, at jeg hver Gang, jeg gik forbi, maatte se derop. Jeg fik ganske vist at vide, at her havde baade Henrik Hertz og gamle Mantzius boet, men jeg syntes dog ikke, at det var tilstrækkelig Grund til at forklare min store Interesse - senere fik jeg imidlertid at vide, at her var den første Grund lagt til vor Forening – her havde Frk. Henriette Nathan sit Hjem, og her havde hun en Aften samlet nogle gode Venner for med dem at drøfte, hvad der kunde gøres for at samle Lærerinderne. - Der havde nu i 30 Aar været ansat Lærerinder ved Københavns Kommuneskoler, og i Aarenes Løb var deres Antal vokset til mellem 4 à 500. Efterhaanden som Standen voksede, føltes det mere og mere som et Savn, at der ikke var et Sted, hvor Lærerindernes specielle Interesser kunde drøftes, f. Eks. i en nylig afsluttet Lønsag og ved en Haandarbejdsreform havde man lidt under, at Lærerinderne ikke optraadte solidarisk, og at der ikke havde været Lejlighed til alt høre Lærerindernes Mening om disse Spørgsmaal. - Frk. Nathan indbød saa til et Møde 15. Febr. 1891. Der var mødt en Del Lærerinder, hvoraf de fleste sympatiserede med Tanken, og Foreningen blev dannet med de to Formaal, for det første at samle Lærerinderne dels for at give dem Lejlighed til at gøre Bekendtskab, dels for at give dem Lejlighed til at drøfte Standens og Skolens Anliggender; for det andet at danne en Understøttelseskasse, der kunde træde hjælpende til baade over for Kolleger, der paa Grund af Sygdom trængte til Hjælp udover de Kommunen og Sygekassen ydede og over for Kolleger, som af Helbredshensyn havde maattet opgive deres Stilling før de var pensionsberettigede.
Foreningens Program blev saa - underskrevet af en Kreds af Lærerinder - sendt, til Skolerne, og allerede ved Udgangen af 1891 staar Foreningen med 200 Medlemmer - et Bevis paa, at Stifterinden ikke forgæves havde sat sin Lid til Lærerindernes vaagnende Standsfølelse.
Der blev saa valgt et Forretningsudvalg bestaaende af Frk. Nathan, Frk. Henriette Petersen, Frk. Augusta Fenger, Frk. Mohr, Frk. Hennings og Frk. Laura Møller. Bestyrelsen konstituerede sig med Frk. Nathan som Formand, der blev udarbejdet Love - som i det væsentlige ogsaa holder Jubilæum i Dag - der blev fastsat et ganske lille Kontingent, der ikke kunde afskrække nogen, men trods det lille Kontingent - takket være vore forskellige Kasserere, der altid har administreret vore smaa Midler med stor Dygtighed, har vi altid kunnet opfylde anden Del af vort Program til Punkt og Prikke og staar, som De alle ved, med een for en Forening ikke saa lille Formue. Vi havde for nogle Aar siden den Glæde, at en tidligere Kollega, Fru Flø Nielsen, testamenterede Foreningen 25,000 Kr. til et Legat, der første Gang uddeltes 1914 i Portioner à 200 og 150 Kr. til Lærerinder, der var gaaet af med en lille Pension.
Hvad første Del af Foreningens Program angaar, saa skal jeg, mine Damer og Herrer, ikke trætte Dem med art beskrive for Dem alle Foreningens store og gode Handlinger, alt hvad der er arbejdet og virket for gennem de forskellige Sæsoner, men kun rent kalejdoskopisk forsøge at rulle et Billede op. Dog er der to Bestyrelsesmøder jeg gerne vil have Lov at fortælle lidt om, nemlig det første i Sæsonen 1891-92. Der blev vedtaget 1) at tage Haandarbejdssagen, særlig Betalingen op til Drøftelse, 2) at arbejde for Statsseminarier for Kvinder - og i Marts samme Sæson vedtages det paa et Bestyrelsesmøde, at to af Medlemmerne af Bestyrelsen skal henvende sig til Kultusministeren med Bøn om at fremme et indsendt Andragende om Statsseminarier for Kvinder. - Lærerindeforeningens Medlemmer kan jo nok med Grund finde, at Resultatet af vort Arbejde er noget længe om at vise sig, idet Statsseminariet for Kvinder stadig staar i Andragendets Tegn - og dog uden at lade sig afskrække arbejder Foreningens forskellige Bestyrelser videre - Andragender paa Andragender indsendes, baade Andragender, der angaar vore specielle Interesser, og Andragender, der angaar Skolen, jeg skal blot nævne Skolekøkkenundervisning, Haandarbejdsspørgsmaal, Vikar og Ansiennitetsspørgsmaal, - fast Ansættelse, Forflyttelser, Lærerraad, Fire- og Fem- Lukning m. m. Af større Foretagender indenfor Foreningen skal jeg nævne Lærerindernes Bygning paa Mariendalsvej, opført under Frk. Haunstrups Ledelse, Vikarkassen »Reserven«, stiftet paa Opfordring af Frk. Hoffmann, og endelig Foreningens Kælebarn »Feriekolonien ved Assens«, skabt ved Frk. Eline Hansens Initiativ, hvor 50 svagelige Pigebørn nyder Livet fra 1ste Juni til Sommerferiens Slutning - stolte over at bo i Foreningens eget Hus. I 1900 indlededes en ny Æra, idet Skoledirektionen første Gang henvender sig til Foreningen og opfordrer den til selv at vælge fem Lærerinder til at indtræde i det Udvalg, der skal udarbejde den ny Læseplan - og i 1911 sker der Henvendelse til Foreningen fra Kultusministeriet om at udvælge et Medlem til Tilsynskommissionen.
Foreningen er nu anerkendt som en Institution, man regner med. Dette skyldes sikkert baade det dygtige Arbejde fra de forskellige Bestyrelsers Side og Lærerindernes solidariske Optræden, og det er uden for enhver Tvivl, naar Lønsagen baade i 1898 og 1908 fik et saa gunstigt Udfald, skyldes det ikke alene Formændenes Handledygtighed, men ogsaa Lærerindernes samlede Optræden.
Naar jeg nu ikke tør lægge Beslag længere paa Deres Opmærksomhed med mit lille Resume, vil jeg i Foreningens Navn bringe en Tak til de tidligere Formænd og Bestyrelsesmedlemmer, der er her til Stede i Aften, De har ikke alene gjort et stort Arbejde for Foreningen, givet Deres Tid, Kræfter og Initiativ, men De har skabt en Tradition, som Foreningen kan og skal føres videre paa. - Vore Formænd har altid haft Øje og Øre opladt for, hvad der rører sig i Tiden, og de har ført vor Forening ind i et Spor, der fører opad, og jeg vil haabe, at Traditionen maa bevares i kommende Tider, saa tror jeg Foreningen vil blive til Gavn og Glæde baade for vor Stand og vor Skole. Vor bedste Tak!
