« Tilbage til søgeresultaterne
Kærkomment! Besøg
D. K: har fornylig haft Besøg af den norske Fabriksinspektør Betzy Kjelsberg.
Hun var sendt herned af den norske Regering for at undersøge vore Dyrtidsforanstaltninger.
Foruden at være fast ansat Fabriksinspektør med flere Assistenter under sig er Betzy Kjelsberg Medlem af den i Anledning af Krigen ogsaa i Norge nedsatte Prisreguleringskommission og Medlem af Arbejdsløshedskommissionen.
Betzy Kjelsberg er Formand for Drammen Kvindesagsforening og: staar tillige i en Mængde kommunale Hverv, hvilket dog ikke afholdt hende fra med Interesse og Grundighed at sætte sig ind i de Planer, der er oppe for et Samarbejde mellem Nordens Kvinder.
Hendes hele Holdning overfor Spørgsmaalet og hendes velkendte Interesse for Skandinavismen var meget opmuntrende for os og bestyrkede os atter i den Overbevisning, at det betydningsfulde Led, der heder: Kvinderne, ikke maa lade vente paa sig i Samarbejdet mellem de nordiske Lande. Man maa haabe at Kvinderne maa faa Held til ved fortsatte Forhandlinger at faa et saadant Samarbejde i Gang.