« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Første Behandling af Forslag til Lov om Adgang for Lærerinder til overordnede Stillinger i den offentlige Folkeskole og til Enelærerembeder paa Landet.
(Forslaget er senere vedt. ved 3. Beh. i Landst. og er altsaa dermed færdig fra Rigsd. Side).
Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet (Keiser-Nielsen): Jeg skal for det højtærede Ting fremsætte Forslag til Lov om Adgang for Lærerinder til overordnede Stillinger i den offentlige Folkeskole og til Enelærerembeder paa Landet. Efter den nugældende Ordning har Lærerinder ikke Adgang til disse Embeder. I det Forslag til Lov om Tilsyn med Folkeskolen, som var fremsat i Samlingerne 1911-12 og 1912-13, var der optaget Bestemmelser om at give Lærerinder Adgang med visse Indskrænkninger til disse Embeder. Lovforslaget blev imidlertid ikke ført igennem, vel nærmest fordi Tingene ikke kunde blive enige om Affattelsen af den bekendte § 8. Siden har der undertiden rejst sig Krav om, at Lærerinder maatte blive berettigede til at søge de overordnede Embeder, og disse Krav har ogsaa været rejste indenfor dette høje Ting, navnlig i Aar af det ærede Medlem fra Kolding (Laursen) i Anledning af, at man i Kolding ved en Skole nærmest for mindre Børn til Overlærerinde ønskede en Lærerinde, som ansaas for særlig kvalificeret til dette Embede. Da det ifølge Lovgivningen ikke lod sig gøre, mener jeg ved dette Lovforslag at imødekomme en Trang, jeg godt kan forstaa maa være til Stede, til at skaffe Lærerinder Adgang til at søge disse overordnede Stillinger. Lovforslaget gaar altsaa ud paa at give Lærerinder Adgang til Første- og Enelærerembeder paa Landet, til Overlærer- og Skoleinspektørembeder ved de kommunale Købstadskoler og Skoler med Købstadskoleordning. Man maa ved dette sidste særlig tænke paa saadanne Skoler, som omfatter mindre Børn, og de Skoler, der i alt Fald paa de højere Klassetrin kun omfatter Piger. Jeg skal anbefale dette Lovforslag til det høje Tings Velvillie og særlig til hurtig Fremme. Det vil have sin Betydning netop for det specielle Tilfælde, som har været fremhævet under Finanslovforslagbehandlingen, om dette Lovforslag kunde blive vedtaget, saa at man i Kolding kunde faa den meget ønskede Lærerinde til Overlærer ved Underskolen der.
Laursen (Venstre): Jeg haaber, at dette lille Lovforslag, som jeg vil anbefale til det høje Ting, vil møde en lidt større Velvillie og sætte Sindene noget mindre i Bevægelse end det Lovforslag, vi lige har behandlet. Man kan med Rette kalde det foreliggende Lovforslag lille; thi det omfatter kun tre Linier, og det indskrænker ogsaa det Spørgsmaal, som det omhandler, til noget forholdsvis lidet. Jeg vil sige den højtærede Minister Tak for, at han er fremkommet med Lovforslaget, fordi det, saa vidt jeg skønner, er et Vidnesbyrd om, at man nu fra alle Sider vil yde Lærerinderne en Anerkendelse for det Arbejde, de har gjort i Folkeskolens Tjeneste, ved at give dem Adgang og Ret til ogsaa at søge de overordnede Stillinger indenfor Folkeskolen. Der er et enkelt Spørgsmaa1, der muligvis kunde have været taget med ind under Drøftelsen, nemlig Spørgsmaalet om, hvordan Lønnen for disse Stillinger skulde være, naar det var en Kvinde, der beklædte dem. Jeg tror dog, det er rigtigt, at Ministeren har udeladt det, saa at vi ikke tager det store og omfattende Spørgsmaal om lige Arbejde og lige Løn med alt, hvad dertil hører, op ved denne Lejlighed, hvor det drejer sig om et Omraade, hvor Kvinderne i lang Tid har gjort sig gældende, og hvor de har vundet Anerkendelse for et godt Arbejde. Men naar jeg siger dette, at jeg finder det rigtigt, at vi forbigaar dette Spørgsmaal ved denne lille Lejlighedslov, saa skal det ikke betyde, at der dermed, i alt Fald for vort Vedkommende, er taget Parti i det store Spørgsmaal om Forholdet mellem Løn og Arbejde, om Kvinders og Mænds Ligestilling i denne Henseende. Det er et Spørgsmaal, som vi vistnok helst maa behandle efterhaanden, som det kommer frem. Jeg vil derfor anbefale det høje Ting at modtage dette Lovforslag med Velvillie og give det en hurtig Behandling. Jeg kan ikke tænke mig, at det skulde trænge til at komme i Udvalg. Jeg tror, at vi gør vor Folkeskole en Tjeneste ved at vedtage dette lille Lovforslag.
Nøhr Radikal): Jeg skal paa mit Partis Vegne give det foreliggende lille Lovforslag den bedste Anbefaling. Jeg glæder mig over, at der derved gives Lærerinder Adgang til i nogen Grad at blive Medledere indenfor Folkeskolen. Der kunde maaske have været Anledning til at gaa et Skridt videre og ogsaa give dem Adgang til de øverste Stillinger indenfor Folkeskolen. Men da den offentlige Skoles Forhold inden ret længe maa tages op til almindelig Drøftelse, maa jeg gaa ud fra, at ogsaa Spørgsmaalet om Kvinders fulde Ligeberettigelse med Mænd indenfor Skolens Omraade da vil komme til Behandling og finde sin Løsning. Jeg skal altsaa her indskrænke mig til at slutte mig til den ærede foregaaende Talers Ønske om, at Lovforslaget maa blive fremmet og fremmet hurtigt.
Vilhelm Rasmussen (Socialdemokrat): Paa Socialdemokratiets Vegne kan jeg ligesom de to foregaaende ærede Talere slutte mig til det foreliggende Lovforslag og udtale Glæde over, at et saadant Lovforslag er blevet fremsat. Det kan jo ikke blot motiveres dermed, at man ikke alene har givet Kvinder fuld Ligeberettigelse med Mænd som kommunale Vælgere, men ogsaa gjort dem fuldt ligeberettigede med Mænd med Hensyn til politisk Valgret, men det kan ogsaa for Socialdemokratiets Vedkommende motiveres med, at dette Parti altid har ønsket at ligestille Mænd og Kvinder ogsaa i det økonomiske Liv. Vi ønsker, at Kvinder skal kunne konkurrere med Mænd under fuldkommen lige Vilkaar, men i Modsætning til, hvad den ærede Ordfører for Venstre (Laursen) sagde, netop paa det Vilkaar, at der gives lige Løn for lige Arbejde. Og ud fra dette Synspunkt maa vi være glade ved, at den højtærede Kultusminister har foreslaaet, at Lærerinder lige saa vel som Lærere skal have Adgang til Førstelærerembeder og til Enelærerembeder ude paa Landet, og at de lige saa vel som deres mandlige Kolleger skal kunne blive Overlærere eller Skoleinspektører ved Købstadskoler og Skoler med købstadmæssig Ordning.
Men medens jeg saaledes paa Socialdemokratiets Vegne fuldt ud kan tiltræde Lovforslaget, maa jeg dog tage et lille Forbehold, med Hensyn til et enkelt Punkt i den højtærede Ministers Bemærkninger til Lovforslaget. I Slutningen af sine Bemærkninger siger nemlig den højtærede Minister - og han gentog det i sin Forelæggelsestale -: »man tænker herved for Købstædernes Vedkommende navnlig paa Lærerinders Adgang til at blive Overlærere ved Skoler, der kun omfatter mindre Børn, og ved Skoler, der i alt Fald paa de højere Klassetrin kun omfatter Pigeklasser«. Selv om Lovforslaget ikke har nogen Begrænsning, giver dog den højtærede Minister ved denne Udtalelse i Bemærkningerne og ved sine Udtalelser her i Salen en vis Begrænsning, idet han siger, at det er fortrinsvis ved disse Skoler, han skønner, at Lærerinderne skal ligestilles med Lærerne. Men det forekommer mig, at dette er urigtigt. Naar vi ligestiller Lærerinderne med Lærerne, bør det gøres fuldt ud, saaledes at Kvinderne kan faa fuld Ligestillethed med Mændene ved alle Skoler under det offentlige Skolevæsen, ikke alene ved dem, hvor der undervises mindre Børn, eller i hvilke der i de højere Klasser kun gaar Piger, men ogsaa ved dem, hvor, der i de højere Klasser dels er baade Piger og Drenge, dels store Drenge. Jeg haaber, at det, naar dette Lovforslag gennemføres, i Fremtiden maa blive saaledes, at det i hvert enkelt Tilfælde udelukkende er den enkelte Persons Kvalifikationer, der bliver afgørende for, hvorvidt man foretrækker en Kvinde eller en Mand til en ledende Stilling indenfor det højere Skolevæsen uden Hensyn til, om det er Drengeskoler eller Pigeskoler eller Skoler, hvor der gaar baade Drenge og Piger, og uden Hensyn til, om det er Skoler med mindre eller med større Børn. Det staar ikke i Lovforslaget, men jeg vil paa Socialdemokratiets Vegne tage dette Forbehold, idet jeg synes, at den højtærede Minister til Skade for sit Lovforslag og til Skade for hele dets Tendens har taget et unødigt Forbehold i sine Bemærkninger.
Ellinger (Højre): Jeg skal ikke komme ind paa Spørgsmaalet om de Lønninger, der eventuelt skal fastsættes for Kvinder og for Mænd i samme Stilling, idet jeg blot derom skal bemærke, at det er klart, at den Løn, der fastsættes for Udførelsen af et vist Hverv, ikke alene afhænger af dette Hvervs Natur, men naturligvis ogsaa af den sociale Stilling, dette Hverv hører til, og saa tillige af de Forsørgelsespligter, som Folk, der har saadanne Hverv inde, paa Grund af Forholdene normalt har. Dette er et Forhold, som altid har været medvirkende ved Fastsættelsen af Lønninger foruden selve dette: Betalingen for et bestemt Arbejde. Men det forekommer mig, at der ikke er Anledning til her at komme nærmere ind paa dette Spørgsmaal. Jeg skal blot paa mit Partis Vegne sige, at vi tiltræder det foreliggende Lovforslag.
Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet (Keiser-Nielsen): Jeg takker meget for den velvillige Modtagelse af Lovforslaget, som giver Udsigt til, at vi uden Udvalgsbehandling vil kunne føre det hurtigt gennem Tinget. Jeg ønsker blot overfor de forskellige Udtalelser at præcisere, at det naturligvis er en Lejlighedslov, at det paa en Maade er et Udpluk af den store Tilsynslov, som jeg begrundet paa visse Forhold har ment det nødvendigt at komme med. De Spørgsmaal, der blev berørt af de ærede Medlemmer for Holbæk-Kredsen (Nøhr) og Kolding-Kredsen (Laursen) og til Dels ogsaa af det ærede Medlem for Københavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) om Lønningerne, mener jeg ogsaa maa høre hen under den store Tilsynslov, naar vi en Gang skal have dem til Behandling, og Debatten om Forsørgelsespligt o.1. mener jeg, vi kan lade ligge indtil da.
Overfor det ærede Medlem af Københavns 10de Valgkreds (Vilhelm Rasmussen) vil jeg retfærdiggøre mig ved at sige, at Slutningssætningen i Bemærkningerne ikke skal opfattes saaledes, at man derved har villet begrænse Lærerindernes Adgang til overordnede Stillinger til kun at omfatte de dér nævnte Skoler. Det er klart, at saaledes som Lovforslaget lyder, vil en Lærerinde, der ønskes ansat og har de fornødne Kvalifikationer, ogsaa have Adgang til et saadant Embede ved en Skole for større Børn og, om det saa skulde være, for Drenge alene. Naar Slutningsbemærkningen er sat ind, er det dels noget foranlediget ved det specielle Tilfælde, som har fremkaldt dette Lovforslag, idet det dér netop drejer sig om en Skole for mindre Børn, dels fordi man har tænkt sig, at det naturligst, i alt Fald til at begynde med og maaske ogsaa i Fremtiden, vil blive saadanne Skoler, ved hvilke man vil søge Lærerinder til disse Embeder, altsaa baade saadanne, som kun omfatter mindre Børn, og saadanne, i hvilke, der af højere Klasser kun er Pigeklasser. Som sagt, jeg vil præcisere ved disse Ord, som kommer til at staa i Rigsdagstidende, at det ingenlunde har været Ministeriets Mening at gøre nogen Indskrænkning i den Ret, der her gives den vedkommende Bemærkning har kun skullet udtrykke, hvad vi mente naturligst vilde ske.
Vilhelm Rasmussen: Jeg vil takke den højtærede Kultusminister, fordi han nu i sin Udtalelse, saa vidt jeg kan se, i Realiteten har taget Afstand fra Slutningssætningen i Bemærkningerne til Lovforslaget. Det er efter Ministerens Udtalelse klart, at Kvinderne efter Lovforslaget skal være fuldkommen ligestillede med Mændene. Men naar det er Tilfældet, forekommer der mig ikke at have været allerringeste Grund til i Anledning af det specielle Tilfælde at gøre denne Slutningsbemærkning, og allermindst, naar den højtærede Minister finder det naturligst, at det særlig bliver ved Skoler med mindre Børn, man i visse Tilfælde foretrækker Overlærerinder for Overlærere. Thi jo mere Ministeren finder dette naturligt, desto sandsynligere vil det jo dog være, at man i det foreliggende specielle Tilfælde netop vil tage en Overlærerinde i Stedet for en Overlærer. Omvendt vilde jeg, hvis Ministeren havde ment det modsatte, have kunnet finde, at det specielle Tilfælde kunde foranledige, at der fremkom en saadan Bemærkning. Men jeg er uenig med den højtærede Minister i, at det paa Forhaand maa siges at være naturligst, at det bliver ved saadanne Skoler, som omfatter smaa Børn eller udelukkende Pigebørn, der ansættes kvindelige Overlærere. Nej, der er kun een Ting, der her er naturlig og det er, at man i ethvert givet Tilfælde tager den mest kvalificerede uden Hensyn til Køn.
*) Nedsættelse af en Seminariekommission.
