« Tilbage til søgeresultaterne
Haster det?
Lige siden d. 5. Juni 1915 genlyder Landet af et eneste til Kvinderne rettet: „Meld Jer snarest ind i de politiske Partier”
Rundt om paa de politiske Møder, der navnlig i den senere Tid holdes Landet over, i de forskellige Partiers Blade lyder det: „Kvinderne bør melde sig ind i de politiske Partier.” - Kvinder, der indtil de seneste Aar har interesseret sig lidet eller intet for Kvindesag, dukker nu pludselig op og gentager Evangeliet som en udenad lært Lektie, - Kvinder, der er kendte Landet over som alvorlige, veltjente gamle Arbejdere for Kvindesagen, har i „Kvinden og Samfundet” sagt, at det, „det gælder om, er, at Kvinderne melder sig ind i de politiske Partier”, - at „hvis vi ikke allerede er Medlemmer af de politiske Foreninger, bør vi melde os ind i dem øjeblikkelig; den mindste Opsættelse kan blive dyr.”
Spørger man om, hvorfor det er paatrængende nødvendigt, at Kvinderne nu - øjeblikkelig - melder sig ind i de politiske Partier, møder man bl. a. følgende Hovedgrunde:
1. Kvinderne skal ind i de politiske Partier for gennem disse at faa politisk Oplysning.
2. Kvindernes Stemme gaar til Spilde, hvis de ikke melder sig ind, i de politiske Partier.
3. I de politiske Partier ligger Indflydelsen. Hvis Kvinder ikke melder sig ind i de politiske Partier,
faar Kvinderne ingen Indflydelse.
Jeg, og jeg har opdaget mange med mig, forstaar ikke - anerkender altsaa ikke - disse Grunde og vil derfor gerne gennem en Diskussion her i Bladet søge at faa Klarhed over, om Kejseren virkelig har Klæder paa, og om det kun er os, der ikke kan se dem.
Politisk Oplysning.
Man kan vel først enes om, at Raadet om at slutte sig til de politiske Partier ikke er rettet til de politisk vaagne, interesserede nye Vælgere, Mænd som Kvinder, der har taget deres politiske Standpunkt. De Skridt, disse vil tage i Anledning af deres Fødsel som politiske Borgere, kan man vist gaa ud fra, at de kan tage alene - uden Raadgivere. Raadet gælder jo tydelig nok dem, der ved saa lidt, at de „føler sig i Overensstemmelse med” et af Partierne. Eller gaar man saa vidt, at Raadet ogsaa gælder dem, - de mange - de fleste -, der slet ingen politisk Kundskab har?
Maa jeg spørge de, der raader os til at hente politisk Oplysning i Partierne, om det er deres sande Erfaring, at de gennem et bestemt politisk Parti har faaet upartisk, alsidig, saglig Oplysning om Dagens Politik og objektiv, historisk-politisk Viden med Ret og Skel til alle Sider? Maa jeg spørge, om de tør love os, der staar udenfor Partierne, staar uden politisk Oplysning - højst har en Smule ,,Overensstemmelsesfornemmelser” - at vi, hvis vi melder os ind i et af de bejlende Partier, da kan være trygge paa at gøre den samme Erfaring? -
Er man ikke sikker herpaa, forekommer det mig at være forbunden med et vist Ansvar, som jeg synes maa være svært at tage, at piske paa os for at faa os ind i Partierne for der at søge politisk Oplysning.
Er man ikke bange for, at Partierne paa denne Maade skal faa en usund Tilgang af Medlemmer, som maaske om et Aar eller to ser, at de har taget fejl, trækker sig tilbage, hvis de har Mod til det, betragtes som Overløbere eller, hvad værre er, maaske aldrig faar Lejlighed til at opdage Fejlen, fordi de vanskeligt indenfor Partiet faar Midler i Hænde dertil.
Stemmespild!
Gaar nu virkelig en Stemme „til Spilde”, hvis Indehaveren ikke med Hud og Haar har solgt sig til et politisk Parti ved at lade sig opføre paa dettes Medlemsliste? Vil man virkelig paastaa, at man ikke skulde kunne tage sit Standpunkt (og stemme) ved et Valg uden at være Medlem af et politisk Parti? Hvor mange af de mandlige, politiske Vælgere, der stemmer ved et Valg, staar som Medlem af en politisk Forening?
En Fjerdedel af dem, højt regnet? Gaar de andre ¾ Stemmer til Spilde? At det er Borgerpligt at stemme vil enhver indrømme. At det ogsaa skulde være Borgerpligt, at melde sig ind i et af de bestaaende Partier er en Opfattelse som „Stemmespildsteorien” ikke burde have Lov til at fæstne hos de nye Vælgere, fordi den er ukorrekt.
Indflydelse!
Indflydelsen skulde altsaa kun ligge indenfor de politiske Partier?
Men kaster man et politisk set, uoplyst eller halvt-oplyst og i hvert Fald i teknisk og taktisk Henseende uprøvet og derfor usikkert Vælgerfolk ind i gamle bestaaende politisk opøvede Partier, gaar det da ikke saaledes, at det nye Vælgerfolk kommer under Indflydelse i Stedet for at faa Indflydelse?
Har man ikke ogsaa nogen Indflydelse som den eftertragtede? Har den vaagne, ordknappe, men dog paa mange Maader mærkbare Kritik ikke ogsaa en vis Indflydelse?
Vil vort offentlige, politiske Liv være helt uden Indflydelse af de Vælgere, der staar udenfor Kævlet, men som paa Valgdagen skal afsige Dommen, og i hvert Fald i Afstemningsøjeblikket har lige saa megen Magt som den, der var med i Malstrømmen?
Er „Indflydelsesteorien” helt holdbar?
Efter den nuværende Grundlov er 17 pCt. af Befolkningen Vælgere. Efter den nye bliver der
ca. 47 pCt.
For disse nye 30 pCt. har de sytten gamle altsaa skrevet Grundlov og Valglov, men burde ikke ogsaa deres Formynderskab dermed høre op? Burde man ikke unde de tredive Ro
til at overveje, om de ogsaa vil adoptere de syttens politiske Overbevisning, og i tykt og tyndt dele Fremtid med dem?
Føler man sig endelig kaldet til at raade de nye Vælgere, kan man da ikke indskrænke sig til at indprente dem, at de maa søge grundig politisk Oplysning, og saa selv lade dem afgøre, hvor de vil søge denne?
Dette er jo det Standpunkt, som Dansk Kvindesamfund, som Forening har taget, og det var sikkert ogsaa det korrekte for Partierne og deres Presse. - Det har virket befriende paa mange, at ikke en Røst indenfor D. K. har rejst sig for at anbefale, at vi efter 5. Juni 1915 skulde gentage den Resolution, som vi vedtog efter 20. April 1908, og hvori vi opfordrede vore Medlemmer til at slutte sig til de bestaaende politiske Partier.
Upartisk politisk Oplysning for at blive i Stand til at vælge mellem de
bestaaende Partier eller - - - - vælge at staa udenfor, det, er hvad vi nye Vælgere nu trænger til, og for al anden Paavirkning forekommer det mig, at vi har Ret til at bede os fritagne.
Da det synes at være saaledes, at man ikke kan hævde sin Ret til at staa uden for Partierne uden at opfattes som Tilhænger af det Skræmmebillede, „et Kvindeparti”, vil jeg gerne til Slut fastslaa, at Jeg ikke i dette Indlæg – hverken i eller mellem Linierne - er optraadt som Advokat for et saadant. København, d. 20. Marts 1916.
