« Tilbage til søgeresultaterne
Franske Kvinder og Freden
Som det før har været meddelt her i „Kvinden og Samfundet”, lykkedes det ikke den internationale Kvindekongres i Haag 1915 at komme i Forbindelse med franske Kvinder, idet franske Blade havde Held med at mistænkeliggøre denne Kongres i en saadan Grad, at der under de daværende Forhold hørte mere end Mod til for nogen fransk Kvinde at sætte sig op imod den - dels ved en meningsløs Resolution, der fandtes paa Kongressens foreløbige Program og dels gennem en usand Presse - skabte Stemning. Senere er imidlertid Forbindelsen med Frankrig sluttet, saaledes at der ogsaa findes en fransk Afdeling af den internationale Kvindekomité for varig Fred, der som bekendt ogsaa har en dansk Afdeling.
Denne franske Afdeling har for nogen Tid siden sendt nedenstaaende til en Del forskellige Blade og Tidsskrifter:
„Ingen tidligere Krig kan sammenlignes med denne. Det er ikke Hære, men hele Folkeslag, der kæmper imod hinanden, og hvert af disse Folkeslag ved, at det kæmper for de højeste Goder, for Retten og for sin Eksistens. Eksempelløs i Historien er en saa uhørt Kraftanstrengelse, der ikke fører til noget Resultat. Efter denne lange Krigsførelse er alle Folk sejrrige, thi de er uovervindelige.
Hvad vil nu egentlig Frankrig opnaa? At ville gøre Erobringer ligger os fjernt. Vil man da knuse Tyskland? Tænker man paa at fornægte 100 Millioner Mennesker for at paatvinge dem en fremmed Vilje? Vil man udtrætte Modstanderne? Selv de mest fanatiske Tilhængere af Krigen har opgivet Tanken om at knuse Fjenden. De undertrykte Folk vil langt sikrere befris paa den langsomme og fredelige Vej, der hedder en fuldstændig Demokratisering af Europa. En vedvarende Fred kan bedre befordres gennem Nationernes alvorlige Vilje end gennem Vaabnenes Magt.
Vil man føre Krigen til Ende af økonomiske Grunde? Bliver da Spørgsmaalet om det økonomiske Overtag afgjort paa Slagmarkerne? Eller kæmper man kun videre for en Krigserstatning? Udsigten til en saadan er i stærk Kurs blandt Masserne hos vore Fjender saavel som hos os. Krigsomkostningerne og Krigsskaden efter 12 Maaneders Forløb beløber sig til ca. 100 Milliarder for os og vore forbundne! Hvis nogensinde et Folk skulde være i Stand til at stille en saadan Sum paa Benene, hvem vilde da være stærk nok til at tvinge det til at betale den i Løbet af 30 - 40 - 50 Aar?
Den franske Afdeling af den internationale Komité for varig Fred har sendt Medlemmer af Senatet og Deputeretkammeret følgende Henvendelse:
Vi franske Kvinder erklærer allerførst og udtrykkelig, at vi afslaar enhver Fred, som indirekte eller direkte skader Frankrigs eller Belgiens politiske og Økonomiske Uafhængighed, saavel som disse Landes territoriale Integritet.
Dog med Henblik paa de Fejl, som det hemmelige Diplomati har sin Skyld i, og med Henblik paa Nødvendigheden af en demokratisk Kontrol udtaler vi Ønsket om:
1. At de allierede Regeringer vil formulere og offentliggøre deres Fredsbetingelser.
2. At disse Regeringer ikke vil tilbagevise Fredsforslag, fra hvem de saa end maatte komme,
3. At den franske Regering vil lade saadanne Forslag fremlægge til Afstemning i Deputeretkammeret og dermed underkaste dem den offentlige Menings Dom.
Hvis dette sker, vil de kæmpendes Energi ikke blive mindre, men Muligheden for en rolig, fredelig Forstaaelse vil kunne fejre sin Fødsel, og vi vilde have Udsigt til et forløsende Haab.”
