« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Styret
I Anledning af, at Frk. Daugaard i sin Artikel »Haster det?« opfordrer til Diskussion, vil jeg gerne herved yde et Bidrag til denne. Ligesaa lidt som Frk. D. anerkender jeg de tre nævnte Hovedgrunde til, at Kvinderne bør melde sig ind i Partierne, og jeg giver hende iøvrigt Ret i de fremsatte Betragtninger. Navnlig mener jeg, at de Vælgere, der holder sig udenfor Partierne, derved kommer i Besiddelse af en Magt, som disse er nødte til at regne med. Jo flere Vælgere, der holder sig udenfor, desto større vil denne Magt blive, og de herskende Partier vil desto vanskeligere kunne sætte det igennem, som disse Vælgere modsætter sig. Ja, tænker man sig den Mulighed, at ikke alene de nye Vælgere undlader at melde sig ind i de politiske Partier, men at ogsaa alle de gamle Vælgere, som nu er i dem, melder sig ud af dem, saa vilde Partistyrelserne derved miste hele den Magt, de nu sidder inde med, og denne er som bekendt uhyre. Disse uafhængige Vælgere ville altsaa faa Magt til at hindre Loves Vedtagelse; men skulde de ogsaa faa Magt til at udrette noget positivt, er det nødvendigt, at de organiserer sig paa en eller anden Maade. Men jeg er lige saa lidt som Frk. D. Tilhænger af noget »Kvindeparti«; i det hele taget skal man ikke danne flere Partier.
Det, man derimod skal arbejde paa, er at faa Partistyret afskaffet og afløst af »Sandt Folkestyre«.
Et godt Styre faas kun ved at afskaffe de nuværende slette Valgmetoder og lade dem afløse af fornuftige.
Til disse hører først og fremmest, at den bestaaende saakaldte Valgret, der ikke er nogen virkelig Valgret, men kun en meget indskrænket Stemmeret, afløses af »fri Styreret« og »fri Valgret«, som er den eneste virkelige Valgret. Den første bestaar deri, at enhver Vælger har Ret til selv at deltage personligt i Styrelsen af Fællesanliggenderne saavel de statlige og kommunale som og de universale. Fri Valgret bestaar deri, at de Vælgere, der ikke benytter deres fri Styreret, har Ret til at lade en af de styrende Vælgere stemme for sig ved Afstemningen; enhver af de styrende Vælgere vejer derfor ved disse foruden med. sin egen Stemme tillige med Stemmerne fra de Vælgere, som han repræsenterer. For at ingen skal lade sig friste til at deltage i Styrelsen for økonomisk Vindings Skyld, faar de Styrende intet andet Vederlag end det, deres Vælgere frivilligt yder dem. For at det bedste af de i enhver Sag fremkomne Forslag kan have mest Udsigt til at blive vedtaget, bruges den »frie Afstemning«, d. v. s. at de Stemmende har Lov at opføre alle Forslagene paa deres Stemmeseddel i den Rækkefølge, hvori de foretrækkes. Det Forslag, der da foretrækkes af et Flertal, fremfor hver især af de andre, erklæres for vedtaget.
Naar saadanne Love bliver vedtagne af et Styre, hvortil Mænd og Kvinder har lige Adgang, saa vil der ikke være nogen Fare for, at der skal blive gjort Forskel paa Mænds og Kvinders Rettigheder, og derved vil altsaa Kvinderne naa det Maal, som Dansk Kvindesamfund kæmper for, nemlig Kvinders fuldstændige Ligeberettigelse med Mænd.