« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder
Fredag den 24de Marts havde vor Forening et velbesøgt og vellykket Møde paa Statens Lærerhøjskole, hvor Sofie Rasmussen havde lovet at tale om Forevisningens Betydning ved Undervisningen i huslig Økonomi.
Det var en Fornøjelse at samles i det smukke Køkken, hvor Lærerindeeleverne havde beredt det festligt med Blomster og Grønt og senere hen indbød til det nydeligste Aftensbord.
Som man kunde vente, hævdede Frk. Sofie Rasmussen med stor Varme Forevisningens store Betydning for Meddelelsen af en rationel Undervisning i Husgerningsfagene og for Højnelsen af disse Fag og talte med den Myndighed, som hendes Erfaring og almenkendte Dygtighed giver hende.
I Diskussionen fremkom intet særlig nyt. Der var Enighed om Hovedsagen, at vi ikke kan tænke os Undervisningen i dette Fag uden Forevisning; blot kan der være delte Meninger om, hvor stor Plads, den skal have i Forhold til det praktiske Arbejde. Det var en god og lærerig Aften, kun kunde man ønske, at de unge i Medlemmer ikke vilde holde sig saa meget tilbage, naar det gælder at udtale sig om deres Fag.