« Tilbage til søgeresultaterne
Vi er tvungne o.s.v. eller Utak er Verdens Løn
Skal vi menige Medlemmer virkelig finde os i, at vort Blad, der i gode som i onde Tider holder Ideens Fane højt, skal udkomme i halv Størrelse paa Grund af økonomiske Vanskeligheder? Skal vi finde os i, at Fællesstyrelsen og Redaktionen ikke skal have anden Tak for deres store og frugtbringende Arbejde i Kvindesagens Tjeneste end hvert Øjeblik at faa Stenene i Hovedet?
Nej, dette maa ikke ske! Lad alle os, der af en eller anden Grund ikke direkte kan arbejde for vor Sags Fremme, slutte Kreds om den af os selv valgte Styrelse og Redaktion, disse, der trækker Læsset, mens vi andre sidder pænt og glæder os over, hver Gang Styrelsens og Redaktionens Arbejde og Initiativ sætter Frugt i en Lov, hvori Principet, Lige Ret for Mand og Kvinde, er godkendt.
Naar jeg mellem de Dagblade og Tidsskrifter, jeg holder, ser „Kv. og Samf.”, griber jeg altid først efter dette; hvorfor gør jeg det? jeg, der er stærkt politisk og socialt interesseret; fordi dette Blad staar mit Hjerte nærmest, fordi det uden at se til højre og venstre forfægter min og mit Køns Ret til at være Menneske, til at faa en Løn for vort Arbejde, som vi kan leve af, og som aldrig giver op, selv om baade Per og Povl skælder ud over, at det ikke vil gaa paa Akord med Uretten, ikke vil nøjes med smukke Ord og Løfter, men forlanger Handling.
Naar Christine Jensen Storch slutter sin Artikel i sidste Nummer af Bladet med at skrive:
Bliver Redaktionen af „Kv. og Samf.” ved at fremture som begyndt, gaar Dansk Kvindesamfund uden Tvivl sin Opløsning i Møde”.! saa kan jeg forsikre hende for, at hun tager Fejl! Nej, de Medlemmer, der virkelig har forstaaet Kvindesagens Ide, vil vide at paaskønne Redaktionens og Styrelsens Arbejde i Sagens Tjeneste, - vil vide, hvad de skal tænke om de Medlemmer, som falder over vore Førere til Glæde for vore Modstandere, og dem har vi mange af endnu, selv om det for et overfladisk Syn kunde se ud, som var nu alt vundet ved Opnaaelsen af den politiske Valgret. Altsaa, vi vil ikke have vort Blad mindre! Kredsformænd, saml Penge ind, men snart, jeg skal tegne mig for det første Bidrag her i Kredsen!
Odder Kommuneskole, Maj 1916.
