« Tilbage til søgeresultaterne
Den nye Fællesstyrelse
Distriktsmødernes Tid er nu inde og vil i Aar faa en større Betydning end tidligere, idet man paa disse faktisk Vælger den, der skal være Distriktets Repræsentant i Fællesstyrelsen, selv om Valget først faar sin endelige Bekræftelse efter Distriktslovenes Vedtagelse paa Fællesmødet. Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse er altid valgt efter den almindelige Valgrets Princip og paa saa bred Basis som mulig, idet Kredsenes Generalforsamlinger først har valgt den Tillidsmand, som senere paa Fællesmødet har valgt Medlemmerne til Fællesstyrelsen, Dette Princip er ogsaa hævdet i Forslaget til de nye Distriktslove, idet Valget af Tillidsmændene til Distriktsmødet foregaar paa et dertil indvarslet Medlemsmøde, og disse Tillidsmænd igen paa Distriktsmødet vælger Distriktets Repræsentant i Fællesstyrelsen. Vi finder det rigtigt at understrege dette, da vi har bragt i Erfaring, at Forholdet tidligere mange Steder har været det, at Kredsstyrelserne selv ud af deres Midte valgte Tillidsmænd til Distriktsmødet. Dette Forhold er efter de nye Distriktsbestemmelser ulovligt (se § 8, Stk. 2), og vilde jo ogsaa betyde en Afvigelse fra den almindelige Valgrets Princip, som skal være det til Grund liggende for Valget af Medlemmer til Fællesstyrelsen, hvad enten det foregaar paa Fællesmødet eller Distriktsmødet.
Den nye Fællesstyrelse vil altsaa komme til at bestaa af tre Slags Medlemmer, ligesom det fremtidige Folketing vil komme til at bestaa af fire Slags.
Der vil i Fællesstyrelsen komme til at sidde 7 Medlemmer, bosiddende i København eller i Omegnen af København, og valgte af Fællesmødet.
Der vil komme til at sidde 2 Medlemmer, valgte uden Hensyn til Bosted, ogsaa af Fællesmødet.
Der vil endelig komme til at sidde 8 Medlemmer, valgt af de 8 Distrikter blandt paagældende Distrikts Medlemmer.
Ingen kan selvfølgelig tage mod Valg til Fællesstyrelsen uden i enhver Henseende at føle sig i Overensstemmelse med D. K. s Program, udtrykt i Fælleslovenes § 1. Det kan maaske synes urimeligt at fremhæve dette, men da der altid er en større Sikkerhed for, at de, som vælges paa Fællesmødet, hvor Forhandlingene altid til en vis Grad vil være prægede af Programmets forskellige Punkter, ogsaa har gjort sig fuldt fortrolige med disse, er der Anledning til nu, hvor de 8 Valg finder Sted ude omkring i Landet uden Forbindelse med Fællesmødets Forhandlinger, at gøre Medlemmerne derude Opmærksomme paa Nødvendigheden af, at de før Valget sikrer sig, at deres Kandidat til Fællesstyrelsen kender D. K. s Program og føler sig forpligtet til baade som Fællesstyrelsesmedlem og Privatperson at handle i Overensstemmelse dermed. - Det er jo navnlig Stykke b i § l, som det her gælder om, og vi vil derfor sluttelig nævne de Hovedkrav, som Kravet om Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd vil drage efter sig.
At Kvinder i Ægteskabet skal have samme Selvstændighed som Manden og samme Bestemmelsesret med Hensyn til Børnene.
At Kvinden skal have ganske den samme Adgang til Embeder, Stillinger og Tillidshverv som Manden.
At Kvinden overalt, hvor hun kan præstere samme Arbejde som Manden, skal have samme Løn.